Peter Øvig KnudsenRecensioni

Indeholder "Del 1: Når børnene får stemmer", " Heltene", " I lægens varevægt", " Den nye inspektør", "Del 2: Solgården", " Når 'Plejefar' sagde godnat", " De unge heltinder", " Skammen i kroppen", " Til forhør hos 'Landmanden'", " Pigen der satte ild til sig selv", " Bomben indeni", "Del 3: Intermezzo om fællesskab", " Med træsko på", " De første helte", "Del 4: Skorpeskolen", " De farligste trapper i Danmark", " Drengen fra Nordvest", " Dem der ikke vil høre", " Socialrådgiveren danser", " Sagen lukkes", "Intermezzo: Når børn lejes ud", "Del 5: Heltene lever", " Undskyldningen", " Da inspektøren blev forstander", " I egen varetægt", "Tak".

Peter Øvig Knudsen har en ven, Hans Horst, der har presset på for at få Øvig til at skrive om overgrebene på børnehjemsanbragte. Oskar Plougmand var i 1970'erne ansat i Direktoratet for Børneforsorgen og hans opgave var ar rejse rundt og sikre børnenes trivsel på omkring 100 børnehjem. Han gjorde noget epokegørende og spurgte børnene i stedet for at spørge forstander og personale, men alligevel kunne han ikke afsløre hvad der foregik på Solgården, for ingen turde sige noget. I 2006 udgav Grethe Sørensen, tidligere børnehjemsbarn på Solgården, en bog, hvor hun fortalte om overgrebene. Det blev en landsdækkende sag, men den gled hurtigt ud i sandet igen, og medierne fulgte ikke op. Hvem tror man mest på: Den hellige mand, medlem af menighedsråd og kommunalbestyrelse - eller nogle udsatte børn, som kommer med vilde beskyldninger? Michael Mortensen blev aldrig anmeldt, endsige dømt. Luthersk Mission ejede og drev børnehjemmet i Tarm og i 27 år holdt de hånden over ham. Peer Balken beretter om misbrug i hospitalssystemet, først en portør og så da han er syv år gammel, en overlæge på rekonvalescenshjemmet 'Villa Blide'. Overlægen aftaler med Peers mor at hun ikke skal komme på besøg. Da han finder ud af det, stikker han af og tager turen til Nyborg og sin morfar. Men han fortæller ikke noget om hvad der foregår, så han kommer bare tilbage til 'Villa Blide' og overlægen. I alt har Peer været på 26 institutioner. Som 13-årig kommer han på skolehjemmet Godhavn, hvor flere af lærerne går amok og tæsker løs på børnene, Tit helt uden grund. Fx en lærer, der blev kaldt Frøen Otto. En anden lærer peger et offer ud og lader så nogle andre drenge slå løs på offeret. Men i det mindste er volden sat i system, så det er ikke så uoverskueligt og ondt et sted som så mange andre.
En dag kommer en ny inspektør på besøg Oskar Plougmand og han får hurtigt ændret nogle ting, fx Frøen Otto, som bliver fyret på gråt papir og får en time til at pakke sine ting. (Men i dag ville han jo have fået en politisag på halsen i tilgift). Sidst på dagen orienterer Plougmand forstanderen og lærerne om hvad han har fundet ud af i dagens løb. Det er nok til at få forstanderen sat halvt fra bestillingen. Børnene tør selvfølgelig ikke fortælle det hele, så Bek og mange af de andre forstandere bliver bare stille presset ud uden sager. Så sent som i 1984 blev en 47-årig forstander på Pallisbjerg Kostskole Ove Gregersen anholdt og sigtet for seksuelle overgreb. Han får et års fængsel og bliver frakendt retten til som pædagog at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Men der er gået 14 år fra han første gang blev anmeldt. I 1990 får Ove Gregersen af landsretten igen lov at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Oskar bliver ansat i Børneforsorgen i 1970 som nyuddannet psykolog. Han bliver ansat af direktøren, Holger Horsten, og afløser Poul Whitta, der også har gjort gode ting, men har været noget naiv i forhold til forstanderne. Poul Whitta får det helt dårligt, da han senere læser hvad Oskar har gravet frem.
I 2006 udgav Grethe Sørensen bogen Udfordringen. I 2017 fulgte Øvig op på den som led i den tidlige research til bogen. Han ringer også til Jens Ole Christensen, tidligere generalsekretær i Luthersk Mission og til Birger Daniel Petersen, tidligere landssekretær. Jens Ole og Birger vil gerne have det hele frem i lyset. Da Øvig kort efter bliver ramt af depression, sender de blomster med et kort hvor de ønsker at han kommer igennem sygdommen og får kræfter til de opgaver, der er hans. Tilbage i 2006 var det de to, der håndterede sagen. Birger samlede oplysninger sammen og det gik op for ham at Grethe Sørensen allerede nogle år tidligere havde fortalt den lokale leder om overgrebene. Men det gav ikke anledning til en politianmeldelse eller noget for "Michael kunne jo ende med at komme i fængsel". Birgers egen far har også været med til at dække over sagen. Opdagelsen af at folk, som han ellers havde set op til, dækkede over sagen, giver Birger mareridt om natten. Han taler med Grethe, der har skrevet om oplevelserne som en hyldest til Jesus, der reddede hende igennem. Hun har ikke nag til Michael Mortensen eller hans kone, og de har senere besøgt hinanden og været med til familiefester osv. Men hun er dybt taknemmelig over at Birger tror på hende og undskylder. Han borer lidt videre og finder blandt andet at tre unge kvindelige ansatte sendte et brev til børnehjemmets formand. Og det skete der ikke noget ved. Måske var det ham, der er kendt som "Landmanden" og som Peter Øvig har måttet love ikke at afsløre navnet på. Ledelsen i Luthersk Mission får lagt låg på sagerne ved at udskamme anmeldere eller få dem fyret og sendt væk, hvis det er ansatte. Øvig opsøger den tidligere ansatte Bente Skjoldborg (som Jens Ole Christensen kalder "Inkarnationen af ordentlighed") i august 2022 (egentlig skulle det være sket i 2017, men han blev ramt af en depression). Flere af kredsen af veninder fra dengang begynder at snakke sammen, men de beskytter stadig Ella Mortensen, dvs Michael Mortensens enke, selvom hun som "Plejemor" må have været klar over hvad "Plejefar" lavede med de små piger. Bente Skjoldborg giver åget videre til Peter Øvig. Nu er det hans opgave at få det hele ud i lyset. Han beder Birger Daniel Petersen om flere oplysninger om undersøgelsen i 2006 og Birger opdager at der er fjernet ca en tredjedel af notaterne. Den nuværende ledelse i Luthersk Mission forklarer om den nye persondatalov og at de derfor har luget i notaterne. Blandt det forsvundne var beretningen om tre navngivne piger, der henvendte sig til politiet i Tarm for at anmelde Michael Mortensen for at være uterlig overfor pigerne på hjemmet. Betjenten afviste dem og der er derfor ikke noget papirspor.
Der er altså flere, der har forsøgt at råbe Luthersk Mission og politiet op, men alle har været døve og blinde. Grethes søster Åse er fast i troen og tager i 1967 til møde med "Landmanden" og forstanderen. Og bliver tromlet flad. I referatet skriver "Landmanden" alle Åse Madsens anklager af lignende art blev også pure afvist. Og lederne og børnehjemmets bestyrelsesformand lægger låg på sagen mod bedre vidende. Jens Ole Christensens far er også en af dem, der lægger låg på. Og selvfølgelig er der ikke noget papirspor, der viser hvor mange, der vidste det. Michael Mortensen bliver gammel og da han er 83 år er han ved at dø. Grethe og hendes veninde Linda besøger ham og i enrum erkender han sine overgreb. Da de er gået igen, fortsætter han med at benægte alting. Så han dør uden at have bekendt noget offentligt. I 2006 kommer Luthersk Mission med en meddelelse om at Grethe Sørensens bog er helt korrekt og at historien foregik på Solgården. Og at Luthersk Mission opfordre alle der kan fortælle noget om sagen til at melde sig. Det er jo flot, men med 40 års forsinkelse.
I slutningen af januar 2007 kommer endnu en historie frem. En kvinde Tove Dohn Lauridsen og hendes storesøster Margit var udsat for overgreb fra 1972 til 1975 og det endte med at Margit begik selvmord. De to piger var anbragt fordi moderen ikke kunne tage sig af dem. Og faktisk var de begge udsat for seksuelt misbrug allerede i hjemmet.
Tilsvarende overgreb fandt sted på Skorpeskolen, hvor forstanderen holdt hånden over den ansatte Willy Nielsen. Denne døde i en trafikulykke og ingen af eleverne har nogensinde udtrykt sorg over det. Skuespilleren Kim Jansson var den første, der stod frem med de afsløringer. Frede Farmand tager prisen med den mest smertelige fortælling om Forstanderen, Assistenten og De Fine på Aaløkkegaard, hvor Metodistkirken drev et børnehjem. Og Forstanderen lejede udvalgte børn ud til vilkårligt seksuel misbrug. Flere af børnene begår selvmord allerede som børn og flere følger efter som voksne. Kig videoen "Frels de forpulede børn" på youtube. Ingen har nogensinde villet fortælle hvad der foregik på Aaløkkegaard. Det er blevet fortrængt, og der er blevet lagt låg på hos alle. Det føles, som om man risikerer at dø af det, hvis man fortæller noget. Frede Farmands bog: Barn nr. 33. må være noget af en gyser.

Oskar Plougmand bliver forstander på Pallisbjerg og får ryddet op i alskens gammeldags kærlighedsløs opdragelse, men efter fire år har hans kone fået nok af at de lokale spytter efter dem. Som han siger: Jeg var ikke ansat til at drive voksenforsorg. Jeg var ansat i Børneforsorgen. Flere af hans kaliber, tak!

Det er en supervigtig bog, for man får en kraftig fornemmelse af hvad det betyder af sorg og tragedier at have den slags overgreb kørende i lang tid og uden at den skyldige bliver draget til ansvar. Og hvis ingen tror på dem, der siger noget om det (fx fordi de allerede er fedtet ind i hemmeligholdelsen af forholdet og derfor er vil-døve), så er det endnu værre.

Indeholder "Den første fest", "Mit mareridt", "Miraklerne", "Pernilles erindring", "Forfatternes mareridt", "I slagtehallerne", "Den gale psykiater", "Pernilles kamp", "Den falske dualisme", "CIA's hjernevask", "Et jordskælv i hjernen", "Hvem er de gale?", "Den antipsykiatriske journalist", "Gøgereden", "Magten og antimagten", "Søhesten i tindingen", "Den plastiske hjerne", "De chokerede sjæle", "Pernilles liv", "Hvem er jeg nu?", "Tak".

"Den første fest" handler om forfatterens første fødselsdagsfest efter at han har fået elektrochok og er blevet helbredt for en svær psykotisk depression. Forholdet til teenagesønnen Aske er dog stadig anspændt. Aske følte sig holdt uden for og svigtet, da Peter Øvig Knudsen lod sig indlægge.
"Mit mareridt" handler om at Peter Øvig Knudsen tror at han vil blive til en grønsag som "Gøgereden"'s hovedperson. Idet han lykkeligt har glemt at det er det hvide snit, der har den virkning i "Gøgereden".
"Miraklerne" handler om hvordan elektrochok hjælper hurtigt og sikkert på Peter Øvig Knudsens tilstand. Fra psykotisk til rask på få dage. Men med massivt behov for rekonvalescens i måneder bagefter.
"Pernilles erindring" handler om Pernille Frandsen, der har følt sig tromlet af Peter Øvig Knudsen til et foredrag. Hendes historie om elektrochok handler om hukommelsesproblemer, men hans handler om et mirakel.
"Forfatternes mareridt" handler om Ernest Hemingway og Sylvia Plath. Begge er ramt af psykoser og ender med at begå selvmord. Hemingway med et dobbeltløbet haglgevær og Sylvia Plath ved stikke hovedet i en gasovn og åbne for gassen. ???
"I slagtehallerne" handler om elektrochok-terapi og hvordan det startede. Kort fortalt lagde man mærke til epileptiske anfald kunne mildne en psykose, så hvis man nu udløste kramper? På det tidspunkt havde man ingen behandlingsmuligheder overhovedet, så lægerne var ret ivrige. Insulin og kamfer blev forsøgt, men var ganske farlige måder at udløse kramper på. Elektrochok fik derfor en chance og viste sig ofte at have meget gunstige virkninger. ???
"Den gale psykiater" handler om ???
"Pernilles kamp" handler om ???
"Den falske dualisme" handler om ???
"CIA's hjernevask" handler om ???
"Et jordskælv i hjernen" handler om ???
"Hvem er de gale?" handler om ???
"Den antipsykiatriske journalist" handler om ???
"Gøgereden" handler om ???
"Magten og antimagten" handler om ???
"Søhesten i tindingen" handler om ???
"Den plastiske hjerne" handler om ???
"De chokerede sjæle" handler om ???
"Pernilles liv" handler om ???
"Hvem er jeg nu?" handler om Peter Øvig Knudsen efter at han blev helbredt for depressionen. ???
"Tak" handler om ???

Meget stærk og personlig bog om kampen med depression og mani.

Øvig Classic! Og det er godt. Vedkommende, interessant, velskrevet, tankevækkende. BZ handler lige så meget om Øvigs metode og mas med at få en fod ind i miljøet, hvilket viser sig at være sværere end at besætte et hus i firserne!, som at få beskrevet BZ-tiden mellem 1981 og 1990. Heldigvis får Øvig langsomt og med besvær 50-100 fra miljøet i tale, for ellers var det ikke blevet til en bog om andet end forfatterens fortrædeligheder. Man forstår at BZ-miljøet lukker sig om sig selv, og for de enkelte individer, et pres for ikke at bryde musketer-eden om tavshed. Frygten beskrives af de der tør, at man risikerer sit venskab og medlemskab af det der både kaldes “familie, klan og loge”.
Øvig fastholder læseren i et velskrevet twist mellem de to spor, og jeg mistede aldrig lysten til at læse videre. At det stadig er en bog med de mangler, der forårsages af de mange personer, der springer fra som kilder eller vidner fra de ti års BZ-historie kan ikke lastes Øvig, men miljøet.

m DVD

Indeholder "I. 'Monsteret er dødt'", "I. Min søsters historier", "I. Indlagt på Risskov", "I. Bisættelsen", "II. En anden mor", "II. Veninden", "II. Min fars kærlighed", "II. Guldbjergvej", "II. Den nye mor", "II. Nabokvinderne", "II. Væk fra mor", "III. Mine depressioner", "III. Bønnen", "III. Min mors behandlere", "III. Levende begravet", "III. Indlagt på Riget", "III. En tale", "Tak", "Efterskrift: Vejret i hovedet".

"I. 'Monsteret er dødt'" handler om at Ellen Knudsen, Peter Øvigs mor, dør 2 november 2016. I tiden op til hendes død har han været på besøg på plejehjemmet, men ikke ret tit. Hans kæreste Janne og hans to børn Ea og Aske er lidt mere tolerante, for de har ikke set hende, når hun blev overtaget af den indre dæmon. Janne har dog hørt hende på telefonsvareren og det er nok til at få hårene til at rejse sig på hovedet af en skaldet. Peter går glad rund og synger Monsteret er dødt! Janne lukker døren ind til naboværelset hvor Aske er. Ellen blev 80 år og var tiltagende dement, da hun døde. Peter får nogle gode snakke med en af de erfarne sygeplejersker på plejehjemmet Madsbjerg i Holme. Peters søster Mette har været hjemme i Danmark et stykke tid inden. Hun bor i Cambodja, men har prioriteret at kunne give moderen en lille pakke kærlighed, som hun kalder det.
"I. Min søsters historier" handler om at moderen overskred grænser, som fx at læse i Mettes dagbog, ikke rigtigt at være der for hende og fx sige at hun hellere ville være død. Allerede i 1966, da Peter var fem og Mette tre år, blev Ellen indlagt på Risskov. Peter søger aktindsigt i journalen. Ellens sortsyn, manglende selvaccept og selvværd har sat sig dybe spor i Mette.
"I. Indlagt på Risskov" handler om samtale om aktindsigt. Den første indlæggelse er fra 5 december 1966. Moderens opvækst var præget af faderens sygdom og død. Han døde af hjertesygdom, da Ellen var 14 og storesøsteren Inge 18 år. De måtte flytte til en mindre lejlighed i Langelandsgade og Inge sov i stuen, mens Ellen og moderen sov i et lille værelse mod gården. Næsten hver nat kunne Ellen høre at moderen lå og græd, når hun troede at Ellen sov. Peter får aktindsigt, men som i sommeren 2017 han læser sig ind i journalerne, driver han selv langsomt ind i en depression.
"I. Bisættelsen" handler om Holme Kirke og et sidste farvel til Ellen. Faderen Erik Knudsen døde i 2003 og ved hans bisættelse holdt Peter tale, men det er han ikke i stand til at gøre ved moderens. Ellens veninde Inge er ikke tilfreds og siger det til Janne. Senere er der sammenkomst på Thors Mølle. Peter ryger en joint og deler den med Benjamin på 22, som er barnebarn af Kirsten, der var gift med Peters farbror. Peter får den gode ide at opsøge Marianne som er mor til Benjamin og Frederik. En anden frugtbar ide er at afgrænse bogen til de personer, der er tilstede ved bisættelsen.
"II. En anden mor" handler om Peters kusine Marianne, hendes bror Mogens og deres mor Kirsten. Marianne anede ingenting om Ellens depressioner før hun læste om dem i en af Peters artikler. Og hendes mor Kirsten gik i hundene på grund af en uheldig forelskelse i en læge, som til gengæld for sex forsynede hende med piller i bunkevis. De to havde en lejlighed sammen men moderen kom hjem til familien hver aften. Det eskalerede i en grad, så moderen sejlede rundt og fx ikke kunne køre bil. Hun døde lige efter sin 50 års fødselsdag. Faderen Henning gjorde ikke rigtigt noget for at stoppe hverken misbrug eller forhold.
"II. Veninden" handler om Ellens veninde Tove. Hun husker at Erik og Ellen mødte hinanden i Tivoli Friheden, da Ellen var 17 og Erik 16. Ved nærmere eftertanke kan Tove godt se at Peter og Mette ikke har haft det let.
"II. Min fars kærlighed" handler om faderen og en enkelt aften, hvor Peter og han drak sig fulde sammen og lavede sjov. med at hænge billederne skævt, mens moderen var gået i seng. Næste dag var Ellen møgsur, men havde ryddet helt op i stuen. Faderen var i sine helt unge år ramt af tuberkulose, men blev helbredt efter en operation og lang sygeperiode. Moderen var trofast til at bakke op og besøge ham hver dag. Hans elevplads på Amtssygehuset ventede på ham til han blev rask og han endte som direktør for foretagenet. Hans sekretær kan fortælle at han sjældent fortalte noget om sit privatliv og aldrig sagde noget negativt om sin kone.
"II. Guldbjergvej" handler om det nybyggede hus på Guldbjergvej 13 og deres nabo, Oluf. Peter kommer i Rundhøjskolen og begynder sammen med en anden elev Kim at skrive et blad, Holmebladet, som de trykker på spritduplikator og sælger foran Brugsen. Kim lever et vildere liv end Peter og de driver fra hinanden. Peter kan dog bruges som alibi for Kim overfor hans forældre. En lokal mand driver smugkro, hælervirksomhed og sælger stoffer til nogle af ungerne. De ender ret hurtigt som kriminelle, narkomaner, alkoholikere og nogle af dem dør unge. Drengen i huset overfor Kims familie, Søren på 12, hænger sig i pæretræet. Ikke mange har talt om det siden, men Peter tager mod til sig og spørger Sørens mor Bente (der nu er gift med den pensionerede skoleinspektør PP). Hun har ikke rigtigt noget at tilføje.
"II. Den nye mor" handler om at fotografen Poul efterlyser konkrete eksempler på Dæmonen udover Peters fortællinger. Peters ekskone Jette, som han var sammen med i ti år fra 1997 og har Ea og Aske med, kan bruges. Ovenpå nogle flaske rødvin i familiens skød begyndte Ellen på at bebrejde verden at Erik havde klaret sig bedre end hende, selv om han havde dårligere karakterer i skolen. At Peter voksede op og flyttede hjemmefra var også galt. Det var ikke bare alkohol. Af og til kom det uden at der overhovedet var alkohol i nærheden. Da Erik døde, reddede han faktisk Aske ved samme lejlighed, for ovenpå en skanning på Gentofte mente en læge at Jettes foster var dødt og skulle fjernes. Pgra Eriks død måtte det aflyses og på Skejby syntes de at barnet så sprællevende ud. Jette kan klart bekræfte at Ellen havde en evne til at såre dybt og brugte den mod både Peter og Mette.
"II. Nabokvinderne" handler om Kims mor, Inge. Hun og en anden veninde blev efter Eriks død brugt af Ellen i voldsom grad. Flere gange om dagen kunne hun ringe grædende og plage om hjælp. De måtte til sidst gå til deres læge og få nervepiller, fordi det i den grad gik dem på. Hun fik også deres hjælp til at blive indlagt på Risskov, men så udskrev hun sig selv nogle få dage senere.
"II. Væk fra mor" handler om sommeren 1980, hvor Peter efter afsluttet studentereksamen flytter hjemmefra. Han nyder at kunne rode vildt, ikke lægge tøj sammen og være sammen med piger. Han melder sig også ind i et militant kommunistparti. Først bagefter kommer han i tanke om hvordan Mette havde det med at være ladt alene tilbage. Kort efter flyttede hun også. Sikkert uden at være klar til at flytte hjemmefra, men alternativet var værre. I september 1981 bliver Ellen indlagt med depression, men der er ikke nogen af behandlingerne, der hjælper. Peter kommer ind på journalisthøjskolen og efter endt uddannelse skriver han for Press blandt andet om psykiatri og samarbejder med Galebevægelse. Den traditionelle behandling bliver skammet ud, men Jes Gerlach og Tom G. Bolwig står helt ved deres synspunkter og forsvarer brug af medicin og elektrochok.
"III. Mine depressioner" handler om at Peter har prøvet depressioner før. Typisk som en "kreativ krise" mellem to bogprojekter. Her i sensommeren 2017 er en ny på vej. Den er anderledes. Han prøver alt muligt for at bekæmpe den, men det hjælper ikke i længden. Cipramil virker ikke rigtigt. Han opsøger Jes Gerlach og får Citalopram og Zyban ordineret. Det virker heller ikke rigtigt.
"III. Bønnen" handler om en healer, Dortebet, og budskaber fra ånderne. Det hjælper lidt for en kort stund. En kognitiv psykolog Torben hjælper også. Måske er meningen med depressionen at Peter skal forstå hvordan hans mor havde det?
"III. Min mors behandlere" handler om Kim Brockelman og Bente Hjorth Madsen, som begge har mødt Ellen Knudsen i deres professionelle liv. De hjælper med en forståelse af hendes liv, men samtidigt trækker depressionen Peter ned i et dybere og dybere hul.
"III. Levende begravet" handler om oktober 2017 og frem. De professionelle begynder at foreslå indlæggelse og tungere skyts. Peter kæmper imod og han kan se at det begynder at gå børnene på. Aftaler og arrangementer må aflyses eller laves om. Når han husker tilbage på sin egen barndom kan han ikke huske en fødselsdag uden fest og fødselsdagskage og det begynder at dæmre at moderen må have brugt en masse energi på at holde facaden. Jes Gerlach trapper medicinen op og skifter til Marplan, men uden den store effekt. Peter begynder at være handlingslammet og paranoid og vennen Mos foreslår indlæggelse. Senere indlægger Mos og Janne ham, hvilket han bestemt ikke synes om.
"III. Indlagt på Riget" handler om at de får ham indlagt på Rigshospitalet i stedet for på Ballerup ved at trække i nogle tråde. Han affinder sig med det i første omgang, selv om han er overbevist om at Janne har fundet en anden og vil putte alle hans penge i lommen og lade ham i stikken. Han forstår det fuldt ud, for han opfatter sig selv som "egoistisk, selvoptaget og nærig". Behandlerne foreslår ECT, dvs elektrochokterapi og han ser Jack Nicholson for sig, dvs et lallende vrag. Han har vrangforestillinger og tror at en nytilkommen patient er en farlig bandeleder. Hospitalet sætter en FADL vagt på Peter og det giver ro. De giver ham også 7 x elektrochok og det driver depressionen væk. Et par måneder efter indlæggelsen bliver han udskrevet og er helt ude af depressionen. De minder ham om at han "har været meget meget syg" og at han har brug for tid til at komme sig.
Hele kapitlet er en glimrende beskrivelse af hvordan det er at komme gennem en alvorlig depression.
"III. En tale" er et forsøg på den tale, han aldrig fik holdt til bisættelsen. Ovenpå selv at have prøvet en depression af værste skuffe, er hans vrede forduftet. Måske har han endda en gnist af forståelse for moderen.
"Tak" handler om tak til familie og venner, der har hjulpet undervejs.
"Efterskrift: Vejret i hovedet" handler om vennen Mos, alias Niels Mosumgaard, der har kendt Peter Øvig siden barnsben. De lavede engang en pagt om at de ALDRIG ville få hinanden tvangsindlagt, så det har ikke været gratis for Mos at medvirke til at få Peter tvangsindlagt i januar 2018, men han gjorde det. Respekt!

Jeg kender udmærket Holme og Guldbjergvej, hvor Peter Øvig er vokset op, Ditto med Rundhøjskolen, men jeg er ikke vokset op tæt på en maniodepressiv. Det har jeg det fint med. Også inden jeg læste denne bog, men pyha! Peter Øvig er også inde på de etiske problemer med journalindsigt på en afdød. Han har børnene Ea og Aske med Jette, som han er skilt fra. Og han bor nu samme med kæresten Janne. Faderen Erik bliver ikke nævnt ved navn ret mange steder i bogen, men bogen handler jo heller ikke om ham.

Indeholder "Forord", "De første likvideringer", "Ansvar for drab", "Frodes aftale", "BOPA:", " En særlig opgave - Jørgen Jespersen", " En fars skygge - Aage Petersen", " Afhøringen - Erling Andresen", " Den grå zone - Uffe Horwitz", "De jyske L-grupper:", " Huset på Bjerget - Hans Krarup Andreasen", " Historier om Leif - Einar Sørensen", " Nazi-sønnen - Svend Møller", " Brevet - Jens T.", "Holger Danske:", " Den kliniske metode - Gunnar Dyrberg", " Flammens far: Bent Faurschou-Hviid", " En kvinde med von - Ella von Cappeln", " Frøken Langes drenge - Gudrun Johansen", "Det illegale politi:", " De tre brødre - Hans, Carl og Axel Christensen", " Betjenten - Herluf Rasmussen", "Uden for loven:", " Lille Bjørn og Store Bjørn - Ingolf Asbjørn Lyhne og Sven Aage Geisler", " De kalkede grave - Volmer Nissen", "Efter drabene:", " Barnebarnet - Jens Liljegren", " Frisøren fra fyn - Kristian Hansen", "De sidste likvideringer", "Efter befrielsen", "Kilder:", " Noter", " Litteratur", " Billeder", "Tak", "Efterskrift til 2. udgave", " Efter bogen", "Personregister".

"Forord" handler om ???
"De første likvideringer" handler om ???
"Ansvar for drab" handler om ???
"Frodes aftale" handler om ???
"BOPA:" handler om ???
" En særlig opgave - Jørgen Jespersen" handler om ???
" En fars skygge - Aage Petersen" handler om ???
" Afhøringen - Erling Andresen" handler om ???
" Den grå zone - Uffe Horwitz" handler om ???
"De jyske L-grupper:" handler om ???
" Huset på Bjerget - Hans Krarup Andreasen" handler om ???
" Historier om Leif - Einar Sørensen" handler om ???
" Nazi-sønnen - Svend Møller" handler om ???
" Brevet - Jens T." handler om ???
"Holger Danske:" handler om ???
" Den kliniske metode - Gunnar Dyrberg" handler om ???
" Flammens far: Bent Faurschou-Hviid" handler om ???
" En kvinde med von - Ella von Cappeln" handler om ???
" Frøken Langes drenge - Gudrun Johansen" handler om ???
"Det illegale politi:" handler om ???
" De tre brødre - Hans, Carl og Axel Christensen" handler om ???
" Betjenten - Herluf Rasmussen" handler om ???
"Uden for loven:" handler om ???
" Lille Bjørn og Store Bjørn - Ingolf Asbjørn Lyhne og Sven Aage Geisler" handler om ???
" De kalkede grave - Volmer Nissen" handler om ???
"Efter drabene:" handler om ???
" Barnebarnet - Jens Liljegren" handler om ???
" Frisøren fra fyn - Kristian Hansen" handler om ???
"De sidste likvideringer" handler om ???
"Efter befrielsen" handler om ???
"Kilder:" handler om ???
" Noter" handler om ???
" Litteratur" handler om ???
" Billeder" handler om ???
"Tak" handler om ???
"Efterskrift til 2. udgave" handler om ???
" Efter bogen" handler om ???
"Personregister" handler om ???

???

Indeholder "I. Nina", "I. Mødet", "I. Manden fra Århus", "I. Lokkeduerne", "II. Arrestationen", "II. Sommer i Shellhuset", "II. Gruppen", "II. Brevet fra Uffe", "II. Den sidste tid", "III. Hos psykiateren", "III. Dr. Schmidt", "III. Nina hos psykiateren", "III. Lizzie", "III. I retten", "III. Jenny Holm", "III. Dommen", "IV. Ind i mørket", "IV. Skuret", "Note".

"I. Nina" handler om Nina Frederiksen, som fortæller Peter Øvig Knudsen en fortælling om hende og en ingeniør før og under krigen. Hun blev pro forma kæreste med en Peter Friis og han var i tyskernes sold, så derfor fik hun uretfærdigt en dom på 16 års fængsel efter krigen. Det er i alt fald hendes historie og hun giver ham lov at gå på jagt i arkiverne på hendes vegne. Her finder han ud af at hendes sag hænger sammen med Ib Birkedal Hansen, hvis navn han udmærket kender. Birkedal var leder af Gestapos danske afdeling og for mange modstandsfolk den meste hadede af besættelsesmagtens danske torturbødler. Kendt som 'Tæve-Hansen' for sin langvarige mishandling af fanger med spanskrør, pisk eller gummiknippel og glødende cigaretter.
"I. Mødet" handler om ???
"I. Manden fra Århus" handler om ???
"I. Lokkeduerne" handler om ???
"II. Arrestationen" handler om ???
"II. Sommer i Shellhuset" handler om ???
"II. Gruppen" handler om ???
"II. Brevet fra Uffe" handler om ???
"II. Den sidste tid" handler om ???
"III. Hos psykiateren" handler om ???
"III. Dr. Schmidt" handler om ???
"III. Nina hos psykiateren" handler om ???
"III. Lizzie" handler om ???
"III. I retten" handler om ???
"III. Jenny Holm" handler om ???
"III. Dommen" handler om ???
"IV. Ind i mørket" handler om ???
"IV. Skuret" handler om henrettelsen ved skydning. Politiet var meget imod at man udkommanderede politifolk til den opgave. Man bruger dog kun frivillige. Birkedal kan/vil ikke gå selv, så han bliver båret til skuret og bundet fast til bagvæggen. Liget bliver bragt til Bispebjerg Krematorium og brændt med det samme. Til eftertanke nævnes at Birkedals nærmeste chef Erich Bunke slap helt uden straf. Men selvfølgelig stopper historien ikke der. Et stort antal torturerede, bødler og bødlers bødler trækker et blodigt spor videre.
"Note" handler om at bogen kommer fra kildematerialet. Det forhindrer ikke at bogen er fyldt med løgne, fortielser og sorte huller. Peter Øvig Knudsen tager det fulde ansvar for at have udvalgt informationerne og arrangeret det hele som fortælling.

Nina Frederiksen lever ikke mere.
Ib Birkedal Hansen.

Peter Øvig Knudsen har det ikke med at tage lette emner op. Carsten Jensen kalder ham for Smertejægeren. Seneste bog er "Min mor var besat" om moderen og depressioner. "I mange år har jeg sagt, at min mor ikke var et særligt charmerende menneske. Det er vist noget af et understatement."
Peter Øvig er vokset op på Guldbjergvej i Holme, så vi må have trådt de samme stier en gang imellem.

Denne bog er en fremragende dokumentation af Birkedals virke under krigen.

Indeholder "Forord: Mine historier", "Hvis jeg selv skal sige det. Samtalerne (1989-1999)", "Nakkeskuddet. Efter drabet (2001)", "Kvinden i den hede stue. Birkedal (2004)", "Identitet: Idealist. Blekingegadebanden (2007)", "Når kilderne bliver levende. Hippie (2011-2012)", "Efterskrift: Hjernemasseprincippet".

"Forord: Mine historier" handler om at Peter Øvig Knudsen netop er færdig med Hippie bind 2 og har måttet skrinlægge næste projekt, fordi det vil være for farligt at pille i. I stedet får vi historien om den nærliggende Troldmandshøj.
"Hvis jeg selv skal sige det. Samtalerne (1989-1999)" handler om portrætartikler, som Peter Øvig Knudsen efterhånden løber sur i, også selv om det er en slags interviewmaskine, der genererer en fin månedsløn.
"Nakkeskuddet. Efter drabet (2001)" handler om stikkerlikvideringer eller likvideringer eller drab i alt fald under krigen. Ikke alt, der blev tiet ihjel, var lige efter bogen. (Flammen lavede nogle likvideringer, der mest tjente til at redde Vilhelm Leifer). Et fotografi af den likviderede Gunnar Siim, der er skudt i nakken, gav anledning til en retssag, som forlaget og Peter Øvig Knudsen vandt. Der er i afsnittet også et godt eksempel på skønmaleri allerede i den rapport Flammen laver over en hel kikset likvidering, der går ud over en uskyldig mand og hans søn.
"Kvinden i den hede stue. Birkedal (2004)" handler om Ib Birkedal, der var torturbøddel for tyskerne under krigen. Kvinden i stuen var hans elskerinde og lokkedue, Nina Davidsen (nu Nina Flentov), men havde siden konstrueret en erindringshistorie om at være dømt i et justitsmord. Den historie giver anledning til en masse overvejelser om hvad der er sandt og hvad der er fundet på.
"Identitet: Idealist. Blekingegadebanden (2007)" handler om Bo Weimann eller Bo Weymann som han hedder nu. Weimann er ikke glad for at erkende at Blekingegadebanden ikke bare har leveret våben og penge til PFLP, men at begge dele sikkert også er gået videre til PFLPs andre forbindelser, dvs RAF og andre rendyrkede terrororganisationer, som Blekingegadebanden ellers har taget stærkt afstand til. Kapitlet slutter med at Peter Øvig Knudsen tilfældigt støder på en 60-års fødselsdag i kredsen omkring Blekingegadebanden og tørt konstaterer at de er blevet godt resocialiserede.
"Når kilderne bliver levende. Hippie (2011-2012)" handler om overvejelser over hvor meget man kan skrive om Peter Louis Jensen og hans voldelige optræden overfor sin gravide kone. Og en masse om kildernes og Peter Øvig Knudsens egne erindringsforskydelser og erindringskonstruktioner.
"Efterskrift: Hjernemasseprincippet" handler om hvor meget man må genere de efterladte med skildringer af vold, blod og hjernemasse. Man kan ikke skåne alle, hvis man vil skrive de historier og det vil han.

Ret personlig beretning om hvordan bøgerne bliver til. Der skal bruges lidt pot og det er heller ikke uden personlige omkostninger. Mon ikke alle forfattere har lidt manisk og lidt depressivt i sig?

Glimrende bog, selv om den bliver lidt navlepillende hist og pist.

Danmark, 1974-1990
Indeholder "Ulykken (1989)", "Lejligheden (1989)", "Den ny gruppe (1981-1982)", "Våbenjagt (1982-1984)", "Z-file (1982-1984)", "Spejlinger (1974-1984)", "Sagen lukket (1983-1984)", "Den største plan (1982-1985)", "Tilbage til røverierne (1985)", "En nat på Lobeliavej (1986)", "På vej mod Købmagergade (1987-1988)", "Den femte mand (1988)", "Drabet (1988)", "Det syvende forhold (1990)", "Tidsliste", "Tak".

"Ulykken (1989)" handler om Carsten Nielsen, der i et anfald af paranoia kører galt i sin hvide Toyota Corolla og kommer livsfarligt til skade. Et girokort i bilen lyder på Blekingegade 2, 1.th. Der er identitetspapirer for fire personer og fremmed valuta for over en halv million kroner. Det er det bedste, der er sket for efterforskningen i et halvt år. Der er også et telefonnummer på Steffen Brandt. Tre uger tidligere er Carstens kammerater blevet arresteret, mistænkt for en række røverier. Carsten har skrevet et brev til Steffen, men denne har fået mange skøre breve i tidens løb og bare arkiveret det.
"Lejligheden (1989)" handler om dæklejligheden. Politiet har haft nøglerne i tre uger, men selv om de har passet i flere andre lejligheder er de ikke i tvivl om at de nu har fået bid. Fx finder de dialogen til en samtale med portvagten i Købmagergade. Lejligheden viser sig også at rumme et skjult rum. Det er som Aladdins hule. Der er dog ryddet lidt op, så nogle af hængemapperne er tomme. Der er masser af våben, ammunition og sprængstof. Kronjuvelerne er 26 panserværnsraketter. Næste dag i retten er politiet og anklagerens dag. Et surfbræt indeholder 3 panserværnsraketter, vejledning og tyve detonatorer.
"Den ny gruppe (1981-1982)" handler om et røveri ved Vester Farimagsgade overfor Vesterport. Røverne slipper væk med 768.000 kr i kontanter og 72 millioner i check. Ovenpå Holger Jensens død blev gruppen yderligere formindsket ved at tre medlemmer forlod den. Ledelsen var nu delt mellem fire kernemedlemmer, Niels Jørgensen, Jan Weimann, Peter Døllner og Torkil Lauesen. De føler sig med nogen ret overvåget og indretter sig efter det. De napper bilnøgler, sygesikringskort og pas gennem deres forskellige jobs. Røverierne har store konsekvenser for dem, det går ud over, men det skænker gruppen ikke en tanke.
"Våbenjagt (1982-1984)" handler om PFLP, massakrene i Sabre og Shatila og ønsket om at få våben. Gerne smuglet direkte ind i Israel og gerne så store og så mange som muligt. Gruppen planlægger indbrud i norske og svenske militære våbendepoter. Ditto med svenske politistationer, men de nemme indbrudsmål vil sikkert også kun give få våben, så det dropper de igen. Og det går op for dem at det vil være næsten umuligt at få våbnene fragtet ned til palæstinenserne. Våbnene bliver kørt til Paris-området og senere røbet for det franske politi af en meddeler.
"Z-file (1982-1984)" handler om etablering af et register over zionister eller israel-venlige personer i Danmark. Bo Weimann organiserer gruppens register. Samtidigt overvåger PET både gruppen og israel-venlige organisationer og disse overvåger også hinanden.
"Spejlinger (1974-1984)" handler om gruppens overvågning af våbenfabrikken Wejra, som de synes er et pudsigt spejl på deres egne aktiviteter. Schlomo Zabludowicz har store interesser i forskellige firmaer involveret i våbenproduktion. Bent Weibel, Johan Schøder, Jens Christian Jensen og Poul Bilgart er rodet ind i en ulovlig handel med våbenfirmaer.
"Sagen lukket (1983-1984)" handler om et røveri mod en pengetransport 2. marts 1983. 8,3 millioner kroner i udbytte og meget få spor. Til gengæld napper fransk politi senere to palæstinensere i en parisisk lufthavn med seks millioner danske kroner på sig. PET giver dansk politi et tip om at kigge på Jan Weimann, Torkil Lauesen, Peter Døllner og Niels Jørgensen. Samtidig bliver der dog lagt hindringer i vejen for at bruge tippet til noget og sagen løber ud i sandet.
"Den største plan (1982-1985)" handler om en planlagt kidnapning af Jörn Rausing i januar 1985. Den var blevet valgt blandt mange andre muligheder, som var blevet researchet ret grundigt. De øver sig i at bedøve med halotan og Ketalar og begge dele virker livsfarlige. Men alligevel gør de klar til aktion, blot for at opdage at fordøren til Rausings lejlighed er hængslet modsat hvad de troede. De trækker sig tilbage og Bo Weimann får et nervøst sammenbrud og trækker sig fra gruppen. Kidnapningen bliver aldrig til noget.
"Tilbage til røverierne (1985)" handler om rullestolsrøveriet i forhallen til Herlev Posthus. Udover Bo Weimann har også Peter Døllner trukket sig fra det illegale arbejde. Det har store personlige omkostninger at leve et dobbeltliv og fortie så meget for sine nærmeste. "Stemmen" fortæller også om sit syn på PET og at de nok har det store perspektiv på tingene, dvs de er lidt ligeglade med almindelig kriminalitet, men nysgerrige efter at vide hvem der styrer hvad og hvordan forbindelserne er. Men gruppen havde ikke den indsigt på det tidspunkt og troede at de kunne gå på vandet. Med tiden er "Stemmen" blevet klogere på hvor meget skade de har gjort på deres ofre og han siger at han angrer det.
"En nat på Lobeliavej (1986)" handler om 3. juni 1986, hvor Niels Jørgensen bliver anholdt under et biltyveri på Lobeliavej. Han har en meget professionel værktøjstaske med og et tilsvarende professionelt forfalsket kørekort, men PET får politiet til at lade ham løbe. Han slipper med en bøde på 500 kr. 22. december 1986 udfører nogle røvere et meget groft røveri mod Daells Varehus. De slipper væk med 5,5 millioner kr. Sikkerhedschefen Bruno Kryger-Jørgensen har været soldat i Congo og Cypern og chef for millitærpolitiskolen, men bliver uden videre vrøvl slået ned med et pistolskæfte. Efterforskningen løber ud i sandet.
"På vej mod Købmagergade (1987-1988)" handler om Jan og Bo Weimann, der begge arbejdede på Regnecentralen, Torkil Lauesen og Niels Jørgensen. De er alle politisk aktive, men på hver sin måde. KA driver en cafe, Café Liberation, men det er en dødssejler. I stedet kigger de fire på at nappe en pengetransport fra postvæsenet i stedet for fra bankerne. Man mangler dog en person og Carsten Nielsen bliver inviteret indenfor i gruppen. Forskellige ideer bliver overvejet og man beslutter sig for at gå videre med planer for at lave røveriet i Købmagergade.
"Den femte mand (1988)" handler om Marc Rubin, som Marwan har sendt for at hjælpe ved røveriet på Købmagergades Postkontor. De har et haglgevær med vildsvinehagl, ærtestore Rottweil Express. Et skud med dem kan standse en bil. De har forberedt sig godt og regner med at kuppet vil gå godt.
"Drabet (1988)" handler om røveriet på Købmagergades Postkontor. Selv om det var omhyggeligt planlagt gik det galt og en kort skudveksling ender med at politibetjent Jesper Egtved Hansen bliver ramt af et stort hagl, som går ind gennem højre øje og sprænger hele højre side af hans hjerne i stykker. Næste dag bliver der slukket for respiratoren og Jesper dør. Niels Bach bliver leder af undersøgelsen og de næste tre år ser han ikke sine børn vokse op. Jespers mor skriver et åbent brev til morderen 13 år senere og beskriver sit tilbagevendende mareridt: Hun vandrer op på kirkegården, graver sig ned til sin søns kiste og forsøger forgæves at åbne kistens låg.
"Det syvende forhold (1990)" handler om at sigtelsen for overtrædelse af straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorparagraf, er droppet. PET ville ellers meget gerne have haft den prøvet ved domstolene og har lavet en rapport, samlet i 11 røde ringbind til anklageren Hans Christian Abildtrup, men denne tager imod dem med ordene: "Det er ikke noget, jeg har lyst at bruge tid på". Der er afsat 75 retsmøder over 8 måneder og 2. maj 1991 falder dommen. Niels Jørgensen, Torkil Lauesenog Jan Weimann får 10 år, Carsten Nielsen 8 år, Bo Weimann 7 år, Karsten Møller Hansen 3 år og Peter Døllner 1 år. Marc Rudin får efterfølgende 8 år.
Gotfred Appel dør i januar 1992 af kræft i hjernen. Niels Jørgensen dør i september 2008.
"Tidsliste" viser fra 1963 til1995 udviklingen fra start af gruppen til de sidste løslades efter endt straf.
"Tak" handler om de mange, der har hjulpet forfatteren.

Jan Weimann, Bo Weimann, Torkil Lauesen, Niels Jørgensen, Peter Døllner, Carsten Nielsen, Karsten Møller Hansen, Marc Rudin.

Glimrende fortalt og sygt underholdende. Carsten Nielsens flugtplaner på side 42 og deromkring er pudsige at læse, når man kender kvarteret lige så godt som ham.

Danmark, København, 1963-1989
Indeholder "Kilder", "Arrestationen (1989)", "Helium-rapporten (2005)", "Appel (1963-1967)", "Holger i de vilde tressere (1967-1969)", "Den palæstinensiske forbindelse (1969-1970)", "Verdensbank (1970)", "Cellen (1971-1974)", "De første røverier (1975-1976)", "Mesteren (1977)", "Efterretningsvæsen (1975-1977)", "Kønnenes kamp (1977-1978)", "En stemme (2006)", "Mødet med Marwan (1979)", "Under jorden (1979-1980)", "Nøglerne (1989)", "Æblet er gået hjem til Gud (1980)", "Tak".

"Kilder" handler om hvilke kilder forfatteren har brugt og valgt at bruge.
"Arrestationen (1989)" handler om arrestationen af Niels Jørgensen og minutter senere af hans samlever og af Peter Døllner, Torkil Lauesen, Jan Weimann. Det er lidt trælst for politiet at opdage at Jan og Bo Weimann har haft adgang til politiets egne systemer, fordi de var betroede medarbejdere på Regnecentralen.
"Helium-rapporten (2005)" handler om politimændene Niels Bach Christensen og Jørn Moos, der i tre år efterforskede Blekingebanden og baseret næsten udelukkende på indicier og fornemmelser satsede butikken på at få dem arresteret.
"Appel (1963-1967)" handler om Gotfred Appel, der sammen med Ulla Hauton havde kontakt til PFLP, men benægter alt kendskab til Blekingebandens kriminelle aktiviteter. I 1950'erne var han medlem af DKP, men fattede sympati for maoisterne og blev ekskluderet. Han danner i 1963 Kommunistisk Arbejdskreds, KAK. Benito Scocozza er med i KAK, men forlader den i 1965 efter uenighed med Appel, der er en ildsjæl, endda en særligt flittig en af slagsen. Både Appel og Hauton bryder deres ægteskaber for at danne par. Appel er karismatisk og samler kloge og handlekraftige hoveder omkring sig.
"Holger i de vilde tressere (1967-1969)" handler om de to venner Holger Jensen og Jan Weimann, Holger havde en dyb retfærdighedsfølelse og Vietnam-krigen fik ham til at vælge side. Demonstrationerne bliver voldelige, måske som følge af politiets fremfærd? Og Appel begynder at organisere gruppen som en celle. Ulla Hauton svæver over det hele som en ond ånd, men Appel lokker med sin gode begavelse. Vietnamkrigen banker på og ungdomsoprøret i den vestlige verden er også på vej, men nok ikke i den store udgave, som kinas kommunistparti håber på.
"Den palæstinensiske forbindelse (1969-1970)" handler om at Appel via Xander Truelsen og Gert Rasmussen søger kontakt med PFLP og Georges Habash. De kommer i selskab med Ilich Ramirez Sanchez "Carlos" og Andreas Baader og Ulrike Meinhof. Gert dropper ud og bliver kort efter hjemkomsten også droppet af Appel og KAK. I stedet tager Peter Døllner, Jørgen Poulsen og Holger Jensen afsted.
"Verdensbank (1970)" handler om et møde i Verdensbanken som foregår i Bellacentret. Appel finder på at brænde centret ned, men det var dumt at ignorere sprinkleranlægget, så der sker stort set ingen skade. I stedet forsøger man med voldelige demonstrationer, men opnår bare at blive arresteret. Appel kommer også i politiets søgelys, hvilket ikke passer ham overhovedet.
"Cellen (1971-1974)" handler om våbentyverier fra hjemmeværnsdepoter. Appel samler en mindre gruppe omkring sig og pålægger dem at holde meget lav profil i forhold til omverdenen. En af dem, der bliver frosset ud er Kim Caning, der begår selvmord i 980.
"De første røverier (1975-1976)" handler om et røveri af 500000 kr i december 1975, 550000 kr i september 1976, I 1976 køber Holger et hus til Gotfred Appel og Ulla Hauton. 8. november 1976 udføres et stort bedrageri til over 1,4 milloner kr.
"Mesteren (1977)" er Wadi Haddad, der stod for PFLP's internationale operationer, Carlos, Hans-Joachim Klein, Baader, Meinhof. Sluttende med flykapringen i 1976, der endte i en israelsk kommandoaktion mod lufthavnen i Entebbe. Der er åben uenighed mellem Holger Jensen og Gotfred Appel om samarbejdet med PFLP og Haddad. Hanns-Martin Schleyer bliver bortført i Tyskland af Baader-Meynhof og en flykapring skal sætte trumf på. Imidlertid bliver flykaprene skudt af tyske specialstyrker og i Stammheim-fængslet begår Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe selvmord.
"Efterretningsvæsen (1975-1977)" handler om Mossad og PET og interessen for Carlos efter et tredobbelt drab i Paris i juni 1975. Hos den ene af de dræbte findes en lommebog, der antyder forbindelse mellem PFLP og nogle danskere, men trods overvågning kommer der aldrig rigtig noget ud af det tip. Måske fordi der er krise i KAK?
"Kønnenes kamp (1977-1978)" handler om at Ulla Hauton organiserer et oprør mod mandschauvinisterne (dog ikke Gotfred). Det kammer helt over og får som resultat at Gotfred og Ulla bliver afsat som ledere. Det giver en masse fnidder, hvor der er et KAK og et Det nye KAK, der bekriger hinanden. Holger ejer huset, som Gotfred og Ulla bor i og skubber dem langsomt ud, hvilket får Gotfred til at true med at melde Holger og de andre til politiet, hvis de ikke fortsætter med at give ham og Ulla penge. En repræsentant fra PFLP dukker prompte op og fortæller Gotfred at kernemedlemmerne er optaget i PFLP som livstidsmedlemmer og at enhver trussel mod dem er en trussel mod PFLP. Skræmt fra vid og sans stikker Gotfred piben ind.
"En stemme (2006)" er Bo Weimann (har det efterfølgende vist sig), der fortæller om atmosfæren ved Gotfred og Ullas ledelse af KAK. Gotfreds stil minder om lektor Blomme i Frits Helmuts skikkelse.
"Mødet med Marwan (1979)" handler om tiden efter bruddet med Gotfred Appel. Under navnet KA Kommunistisk Arbejdsgruppe gik de få udvalgte videre og fik kontakt med Marwan El-Fahoum.
"Under jorden (1979-1980)" handler om Holger Jensen og Niels Jørgensen, som tager på udlandsrejse, vender hjem igen hurtigt og fordufter for næsen af PET, som tager det usædvanlige skridt at efterlyse dem gennem det almindelige politi. Holger dukker op som offer for en trafikulykke og kan ikke fortælle hvad han har lavet, men det er et godt gæt at en kidnapning af en bankdirektør, hans kone og deres barnebarn havde Holger som deltager. Kidnapningen fik ikke det ønskede resultat og de tre gidsler slap fri.
"Æblet er gået hjem til Gud (1980)" handler om Holger Jensens død som blot 32-årig i en trafikulykke ved Bilka i Tilst. Et godt gæt er at han holdt udkig for at planlægge et kup mod Bilkas pengetransport, da han blev torpederet af en lastbil med en chauffør med insulinchok bag rattet. Politimanden Christian Medom kigger nærmere på Holgers bil og finder radioudstyr, som ser interessant ud. Politiet får også Peter Døllner og Niels Jørgensen på krogen, men må lade dem gå igen selv om de tror at der er forbindelser til kidnapningssagen.
"Nøglerne (1989)" handler om politiet, der efter at have anholdt de fem, Niels Jørgensen, hans ekskæreste Kirsten, Peter Døllner, Torkil Lauesen og Jan Weimann, må konstatere et særdeles ringe udbytte. På nær nogle nøgler. Alle fire mænd har fået forsvarere og klapper helt i. I retten bliver de tre kun fængslet i 3 x 24 timer, Niels Jørgensen i 13 dage og Kirsten bliver løsladt. Med nød og næppe får politiet opretholdt fængslingerne og ved et sært lykketræf kører Carsten Nielsen galt dagen før den sidste frist udløber og på et girokort står adressen Blekingegade 2, 1. th.
"Tak" handler om dem, der har hjulpet ham og hans familie, der har holdt ham ud.

Meget velskrevet bog, der fænger som en kriminalroman af de bedre.

Indeholder "Kildevæld", "Prolog: Da Claus tog til Thy. Tømreren møder Prins og Varmark", "Dag 0. Særtog til Thy og ballontur til Sverige", "Dag 1. Første fællesmøde: Kongen og kunsteneren", "Drop Inn. Prins og Varmark får idéen til et eksperiment i Thy", "Dag 2. En lastvogn fra Coca-Cola afvises af det nye samfund", "Dag 3. En pibe hash på Kulturministeriets trappe", "Tvillinger 1. Prins og Varmark går ind i en bank med bare tæer", "Varmark og steppeulven. Leif træder i karakter og møder Eik Skaløe", "Summer of Love. En verden eksploderer i lsd, musik og kærlighed", "Dag 4. Lokums-John beregner forbruget af toiletpapir", "Dag 5. Kvinden med den særlige kjole", "Folkets jord. Prins og Varmark køber en mark af en gammel frihedskæmper", "Holdet. Prins, Preben, Leif og Leo forbereder det nye samfund", "Dag 6. Niels Holt rejser hjem i protest mod terror", "Gartner for Spies. Niels Holt forsyner rejsekongen med hippiernes stoffer", "Dag 7. Gasolin' spiller, og Kim Larsen tager hjem med en gunar", "Boom-In. Kim Larsen møder hippierne i Farvergade", "Dag 8. Søndagsgudtjeneste med Præsten fra Lolland", "Dag 9. To arkitekter bygger lejrens vartegn", "Dag 10. Strømeraffæren", "Det ny samfund. En flok unge vil revolutionere verden uden vold", "De ekskluderede. Vejene skilles", "Huset. Prins og Varmark flytter ind i hovedkvarteret", "Dag 11. Jyllands-Posten og kriminalpolitiet angriber lejren", "Dag 12. Forsoningsmøde med politiet", "Dag 13. Missionsk besøg og gonoréepidemi", "Dag 14. Yogier og pampere", "Dag 15. Hul i himlen", "Dag 16. Debat om Prins og pamperne", "Kongen. Henning Prins træder i karekter og møder sin væbner", "Tvillinger 2. Prins og Varmark buldrer frem", "Dag 17. Lejrens tavse kvinder", "Dag 18. Supermarkedet bliver indviet af Frede og Daffy", "Dag 19. Vildmanden fra håndboldlandsholdet", "Dag 20. Det store tyveri", "Dag 21. Elverhøj, Kløvedal og Den Gyldne Sols Partisaner", "Dag 22. Peter Louis-Jensen truer med sabotage", "Dag 23. Hashsandkagebager", "Dag 24. Engpisserne, HIPS og Gnags", "Dag 25. Hjørnerotterne og Det tavse flertal", "Dag 26. 'Jeg vil ødelægge dette kunstværk'", "Dag 27. Oprørerne erobrer lejravisen", "Dag 28. Lejravisen udkommer ikke", "Dag 29. Folkedans og sex før stormen", "Dag 30. 'Alt runnes af juntaen. Fremmedgørelsen er i stadig vækst.'", "Dag 31. Folkets Avis, Folkets Jord, Folkets By", "Dag 32. Fødselsdag og revolution", "Kildevæld 2", "Mange tak", "Litteratur", "Billedliste", "Navneregister".

Peter Øvig Knudsen skildrer kredsen omkring Thylejren, Henning Prins, Varmark og Preben. Eik Skalø og Steppeulvene, Lars Larsen, Mogens Glistrup, Kim Larsen, Niels Holt og Simon Spies optræder også. Thylejren var en pudsigt blanding af mandsdomineret ølkultur, flippere og hash, og fri sex og musik. Per Kirkeby og Peter Louis-Jensen optræder også. Peter Louis-Jensen fremtræder som noget af et dumt svin, der har helt andre mål med at være med end folk flest.

Det virker lige som med bøgerne om Blekingegadebanden både personligt og upersonligt, fordi bøgerne går så meget i detaljen, men kilderne er lidt længere væk. Dette er første bind og det virker som om dampen er oppe i højere grad end i bind 2.

Danmark, ca 1968-1970
Indeholder "Del 1. Kongen og de tre brødre", "Da Bodil Marie tog til Thy. Kvinden, kunstneren og kirken", "Dag 33. Det hemmelige kup", "Dag 34. Slaget om supermarkedet", "Dag 35. Med Kirkebys øjne", "Tabernakel. Tre brødre og en parteret hest", "Elev nummer 1. Et broderskab dannes, skændes og slås.", "Dag 36. Familien Jensen", "Lamaen fra Lyngby. En pusher møder sin mester", "Dag 37. Selvmordet", "Dag 38. Den forsvundne svindler", "Dag 39. Kongen abdicerer", "Del 2. Gud, Satan og stofferne", "Dag 40. Historien om Karl Eskelund", "Galleri 101. Eks-Skole-brødrene møder hippierne", "Profet Olsen. Rejsen til Litauen", "Dag 41. Visioner for fremtiden", "Dag 42. Den kollektive by", "Dag 43. Te-Dan rykker væk", "Tripmasteren. En rejse fra krigens Tyskland til syrehippiernes København", "Dyret 666. Ebbe Reich, Dr. Dan og den sidste sorte magiker", "Dag 44. Den druknede hippie", "Slog du Satan ihjel? Provo-Knud vil befri verden fra det onde", "Dag 45. Nye og gamle filmsprog", "Dag 46. Præsten på stranden", "Dag 47. En syg pige fra Randers", "Dag 48. Dårlige trip og junkier", "Dag 49. De andre trip", "Del 3. Hjardemål og en motorcykel i flammer", "Dag 50. Den nøgne happening", "Broder Bjørn. En kongelig kunstner ser tilbage", "Dag 51. Om at score", "Dag 52. Kampagnen mod hash", "Dag 53. Pres på politimesteren", "Dag 54. Kaffe til 42", "Dag 55. Den store razzia", "Dag 56. Nøglen til kirken", "Klaksvig-affæren. Peter Louis mister sin far", "Dag 57. Peter Louis' tro mænd", "Dag 58. Besættelsen", "Dag 59. Besætterne fængsles", "Dag 60. Hendrix' svanesang", "Dag 61. 'I vil skyde mod os'", "Dag 62. Stormen på Kasernen", "Dag 63. Drabet på den tolvårige Lars", "Dag 64. Kirken på Rådhuspladsen", "Dag 65. Brevet fra Kirkeby", "Dag 66. Lejren fattes galar", "Dag 67. Bent Jernstang i aktion", "Dag 68. 'Plaf et svin'", "Dag 69. De to Peter Louis'er", "Dag 70. Flysprængningen", "Dag 71. Væk fra pengejageri", "Dag 72. De kværkede høns", "Dag 73. Den sidste dag", "Verdensbanken. To historier om oprør løber sammen", "Forsidepigen. De alt for tidligt døde", "Epilog. Lejren og hovedpersonerne", "Kildevæld 3", "Mange tak", "Litteratur", "Billedliste", "Navneregister".

Peter Øvig Knudsen skildrer kredsen omkring Peter Gernes, Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen. Lene Adler-Petersen, Bodil Marie Nielsen og andre. Thylejren er oprettet og Henning Prins er konge. Økonomien hænger i laser. En gakket ide med at besætte Hjartemål kirke bringes til udførelse og er lige ved at ende helt galt. De lokale beboere trænger besætterne op i klokketårnet, hvorefter politiet kommer til og får dem anholdt på en mere manerlig måde. Man kommer let til at tænke på teenagere, som vil se hvor grænsen går. Parallelt hermed fortælles beretningen om Thylejren og det økonomiske og personlige kaos, sammen med lidt om idealisme og frihedsprincipper, der leves helt ud.
Ved Verdensbankdemonstrationerne ses nogle af Gotfred Appel's gruppe som højt organiserede og semiprofessionelle uromagere. Gotfred selv er i udlandet for at forhandle med PFLP og da han kommer hjem, ændrer han omgående fokus til at skaffe penge til PFLP diskret og ulovligt, men helst uden overhovedet at komme i politiets søgelys igen.
Hele den verden er dog milevidt fra Thylejrens folk, hvis hippier drager den modsatte lære: De synes ikke at der overhovedet findes en sag, der kan retfærdiggøre at man slår en betjent ihjel.
En interessant ting er at Peter Louis-Jepsen, som er en af hovedmændene bag mange af løjerne, mistede sin far i forbindelse med Klaksvig-affæren i 1952. Faderen Holger var kommandørkaptajn, men noget slog klik for ham og han blev degraderet og hentet hjem fra Klaksvig. Inden han skulle gå fra borde, skød han sig.
Der er også en masse om lsd og Laing, Ouspensky, Alexander Crowley og Stanislaw Groff. Eik Skalø og Steppeulvene, Låsby-Svendsen, Karl Eskelund, Tine Bryld, Peter Ege, Mogens Jacobsen og Simon Spies optræder også.

Det virker lige som med bøgerne om Blekingegadebanden både personligt og upersonligt, fordi bøgerne går så meget i detaljen, men kilderne er lidt længere væk. Både Bjørn Nørgaard og Bodil Marie Nielsen og flere andre har trukket sig på et tidspunkt i forløbet og det gør bogen lidt fersk. Man sidder uvilkårligt og tænker "navlepilleri", når Thylejrens duplikerede avis med mødereferater fra fællesmøderne nu bliver ophøjet til bogmediet. Nogle få af de involverede er skøre nok til at det alligevel giver lidt mening at følge med, men man når at tænke på menighedsrådsslagsmål et par gange eller tre undervejs. De forskelliges skæbner rækker fra selvmord, overdosis, årelang psykose til anerkendte kunstnere med ridderkors og helt til overguru med fri forsyning af villige morgenbolledamer a la Spies. Men bogen er alt, alt for lang.

Passioner - Atten stafetsamtaler

Forfatterne Carsten Jensen og Jytte Borberg indledte stafetsamtalerne med at tale om henholdsvis 'længsel' og 'begær'. De sendte stafetten videre til blandt andre Nikoline Werdelin, Peter Bastian, Astrid Saalbach, Bente Hansen, Lakha Lama, Lotte Svendsen, Else Hammerich og Anders Knutsen.
Bogen indeholder atten af de stafetsamtaler, som Peter Øvig skrev i Weekendavisen fra maj 1997 til maj 1998 - samtaler om lykke og afsked, om nærvær og uendelighed, om succes og kvalitet.
Suzanne Brøgger har skrevet bogens efterskrift.

Beskrivelse af sagen mod Blekingegadebanden. Spændende som en krimi.

Er nu i gang med bd.2 af denne interessante udgivelse

Spændende læsning

Blekingegadebandens historie fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev.
Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med en detaljeret kortlægning af den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades postkontor i København i november 1988. Selve røveriet følges minut for minut, frem til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær.

Helt klart den mest spændende af de to bøger - virkelig godt skruet sammen. Jeg kan kun tilslutte mig Peter Nielsens anmeldelse fra Information, citat: ”En dokumentarisk beretning forfinet til noget nær det fuldendte. Det er historieskrivning på højeste niveau og dertil stærkt underholdende … Det er ganske enkelt en fantastisk historie, som er fantastisk fortalt.”

Peter Øvig Knudsen har på sin hjemmeside skrevet om de 2 bøger, citat:

Første bind af Peter Øvigs bøger om Blekingegadebanden følger bandemedlemmerne fra deres gymnasietid, gennem deres første røverier og op til 1980, da et af bandens centrale medlemmer bliver dræbt.

En god bog om nogle af danmarkshistoriens største forbrydere - nogle steder er bogen dog lidt for langtrukken, til gengæld kan man så hele vejen igennem bogen glæde sig over Peter Øvig Knudsens seriøsitet og de veldokumenterede kilder.

Under besættelsen belv ca. 400 danskere likvideret af modstandsbevægelsen. Efter 55 år træder en række modstandsfolk frem og fortæller om begivenhederne dengang. Hvordan likvideringerne blev besluttet. Hvordan likvideringerne blev gennemført. Og om konsekvenserne af at slå et andet menneske ihjel.
Bogen giver også et indblik i de omkostninger, som besættelsen også førte med sig - selvmord, desperation, kaos, forråelse og kriminalisering.

Bogen er en spændende blanding af fiktion og faktion - man kan ikke tage fra Peter Øvig Knudsen at han har skrevet en flot bog, der er spændende som en roman og meget troværdig.