Et sted i Frankrig, ca 1910
Den unge baron Alexander de Boisier har arvet titlen efter sin far, der for to år siden styrtede ud over Djævleklippen. På en jagttur i skoven møder han den smukke heks Amaryllis og bliver lettere vanvittig. Han falder af sin hest, Stormvind, og hans folk lader ham ligge, fordi de mener at han er døden vis og at de intet kan stille op.
Næste dag lokker synet af en hind ham op på hesten igen og denne gang ender han ved den gamle kone Margot og hendes to niecer Juliette og Virginie. Han bliver der i det meste af en måned, til hans besættelse af Amaryllis er gået næsten over. Margot har synske kræfter og kan "se" at han ikke bliver besættelsen kvit, før han finder Amaryllis igen.
Han tager tilbage til slottet, hvor han bliver modtaget med lettelse af folkene, der var bange for at han var død.
Baronens mor, en hr de Russy og hans tante Albertine er ikke begejstrede, hverken for at se ham eller for at han er venskabelig overfor personalet. De kan dog ikke gøre det helt store, for det er ham, der ejer og styrer godset. Moderen opdrager til gengæld hans søster Laura og hans bror Eduardo efter sit eget hoved. Efter et selskab dukker Amaryllis op igen og lokker Alexander med sig. Juliette og Virginie følger efter, mens de er i telepatisk kontakt med Margot. Ved en hule hvor nisserne bor, bliver Amaryllis skræmt bort og Juliette snakker med nissen Tonke, der giver hende en magisk sten. Tonke sender Juliette og Virginie videre til Adele, der fortæller dem at feerne skal mødes om aftenen. Alexander og Juliette og Virginie møder op og ser alle feerne, men Amaryllis er der ikke. Hun kommer dog lidt senere og lokker Alexander med sig, men de forstyrres af et begravelsesoptog for Tonke, der ikke kunne klare alt dagslyset, da han talte med Juliette. Alexander dukker sindsforvirret op på godset og trekløveret omkring moderen forsøger at få ham gjort umyndig, så de kan overtage godset, men det mislykkes. Dog får de Russy midlertidigt overdraget driften, mens Alexander kommer sig.
Kort efter dukker Amaryllis op og forsøger at lokke Alexander til at gå ud over klippekanten. Margot opdager at det er Alexanders tante, Albertine, der står bag Amaryllis opdukken og nedkæmper hende med sine overnaturlige kræfter. Moderen og hr de Russy flygter for ikke at lide samme skæbne.
Amaryllis har hele tiden blot været et billede fremkaldt på afstand af Albertine og derfor var hun ikke kendt af hverken Margot, Adele eller Tonke.
Alexander vågner op fra sin trance og nyder at have selskab af Juliette og Virginie.

En noget tynd historie, hvis man ikke tror på feer, hekse, nisser og forbandelser. De onde tabte og de gode vandt, hurra, hurra. Det kostede godt nok en nisse, men pyt. ( )

Fruit du viol de la fée Alpaïdis par le seigneur Ansiau, Iriacynthe n'appartient pas au monde des humains, mais elle ne peut rejoindre non plus le pays des fées. Elle est condamnée à une éternelle errance au cœur de la forêt. L'histoire elle-même commence au début de ce siècle, dans une demeure provinciale. Là vit le jeune baron de Boisier, en rebellion contre sa sinistre famille de nobliaux sans cœur. Un jour que le baron chevauche à travers son domaine, il entrevoit Iriacynthe. Le sort en est jeté. Le voilà ensorcelé, “malade d'amour fou”. Heureusement, la vieille Margot, qui est un peu sorcière, veille. Libéré des maléfices d'un amour inhumain, le baron tombera sous le charme (très naturel) d'une fraîche jeune fille. ( )