Immagine dell'autore.

Leo Szilard (1898–1964)

Autore di La voce dei delfini e altri racconti

6+ opere 156 membri 1 recensione

Sull'Autore

Fonte dell'immagine: Physicist Leo Szilard circa 1960. DOE Digital Archive Image 2017774.

Opere di Leo Szilard

Opere correlate

Great Science Fiction by Scientists (1962) — Collaboratore — 113 copie
7th Annual Edition: The Year's Best S-F (1962) — Collaboratore — 91 copie
The expert dreamers (1962) — Collaboratore — 78 copie
Laughing Space: An Anthology of Science Fiction Humour (1982) — Collaboratore — 55 copie

Etichette

Informazioni generali

Nome canonico
Szilard, Leo
Nome legale
Szilárd, Leó
Data di nascita
1898-02-11
Data di morte
1964-05-30
Sesso
male
Nazionalità
Hungary (birth)
USA
Luogo di nascita
Budapest, Hungary, Austro-Hungarian Empire
Luogo di morte
La Jolla, California, USA
Luogo di residenza
Budapest, Hungary, Austro-Hungarian Empire
Berlin, Germany
New York, New York, USA
London, England, UK
La Jolla, California, USA
Istruzione
Reáliskola
Palatine Joseph Technical University
Technische Hochschule Berlin
University of Berlin
Attività lavorative
physicist
inventor
scientist
short story writer
Relazioni
Weiss, Gertrud (wife)
Bronowski, Jacob (friend)
Salk, Jonas (friend)
Einstein, Albert (friend, colleague)
Planck, Max (teacher)
Laue, Max von (teacher) (mostra tutto 7)
Fermi, Enrico (colleague)
Organizzazioni
Columbia University
Premi e riconoscimenti
American Academy of Arts and Sciences (1954)
National Inventors Hall of Fame
Humanist of the Year (1960)
Atoms for Peace Award (1959)
Lunar Crater Namesake
Albert Einstein Award (1960)
Breve biografia
Leo Szilard was born to a German-speaking Jewish family in Budapest, Hungary. His engineering studies at Palatine Joseph Technical University in Budapest were interrupted by service in the Austro-Hungarian Army during World War I. After the war, he decided to leave Hungary, where he thought he had no future due to rampant anti-Semitism and nationalism. In 1919, he enrolled at the Technische Hochschule in Berlin, but soon transferred to the University of Berlin to study physics. He studied with Albert Einstein, Max Plank and Max von Laue, among others, and received a doctorate in 1922. He taught physics and worked on several inventions, including a linear accelerator, electron microscope, and a cyclotron. In 1933, when the Nazi regime rose to power, he moved to London. There he conducted experiments on nuclear chain reactions and filed a patent on his process, which he later assigned to the British Admiralty. In 1938, he emigrated to the USA, settling in New York and teaching at Columbia University. Concerned about Nazi aggression in World War II, he drafted the letter that his friend Einstein sent to President Franklin D. Roosevelt urging the U.S. government to develop an atomic weapon before Germany did, and was assigned to work on the Manhattan Project set up to achieve this. With Enrico Fermi, he created the first controlled nuclear chain reaction in 1942. After the war, Dr. Szilard vigorously opposed the nuclear arms race, and advocated global cooperation. He switched his field of study to biology, and worked on the invention of the chemostat. In 1951, he married Gertrud Weiss, a German émigré physician he had known since before the war. With his friend Jonas Salk, he helped found the Salk Institute for Biological Studies in La Jolla, California. Among his numerous published works was a volume entitled The Voice of the Dolphins and Other Short Stories (1961). He is considered one of the most imaginative and original thinkers in 20th century physics.

Utenti

Recensioni

Indeholder "Kathy og bjørnen", "Min proces som krigsforbryder", "Calling all stars", "Rapport om 'Grand Central Terminal'", "Delfinernes stemme", "Mark Gable-fonden".

"Kathy og bjørnen" handler om en lille pige på fire år og et flot bjørneskind, der hænger på væggen.
"Min proces som krigsforbryder" handler om at russerne vandt krigen over USA. Fortælleren tænker lidt over det og beslutter sig for at sige sandheden for derved at vække russernes mistanke. Processen over ham og de ledende amerikanere bliver afbrudt inden domsafsigelsen, for et af russernes egne virusvåben slipper løs og forårsager kaos og panik i Sovjetunionen. To uger efter opstanden i Omsk bliver forhandlingerne afsluttet med et i alle henseender gunstigt resultat for USA og alle retssagerne bliver droppet.
"Calling all stars" handler om en nødmelding fra planeten Cybernetica. Her har 100 sammenkoblede elektroniske hjerner observeret at der er sket atomsprængninger på Jorden og en af hjernerne har en teori om at det kan være organisk liv, der står bag!
"Rapport om 'Grand Central Terminal'" handler om en ekspedition fra en fjern klode. De har været 10 år undervejs, men for fem år siden brød en atomkrig ud, så de finder Jorden øde og tom og prøver at finde mening i galskaben. De er tydeligvis landet i en stor amerikansk ruinby og finder her hovedbanegården og drager deres foreløbige konklusioner udfra mønter fundet i møntindkastet på betalingstoiletterne der. En af dem, Xram, har en teori om at systemet for produktion og distribuering af varer kunne være baseret på mønter, men det er jo en absurd tanke.
"Delfinernes stemme" handler om at verden fra 1960 til 1985 flere gange har været på randen af en atomkrig. I 1963 grundlagde man et fælles russisk-amerikansk forskningscenter Wiener-Instituttet og det viste sig som en god ide. De forsker blandt andet i delfiner og finder ud af at delfiner er dybt intelligente, men ikke rigtig har haft nogen grund til at kommunikere med mennesker. Men en god lækkerbidsken (Sells leverpostej) ændrer på det og de bidrager med forskning i Nobel-klasse. Med delfinernes hjælp laver Instituttet en muteret alge, der binder nitrogen og laver en glimrende protein til en femtedel af prisen for sojaprotein. Den er også antimikrobiel og med en svagt præventiv virkning på kvinder. Instituttet får procenter af salget og skovler penge ind. Som det første opkøber de tv-stationer og dropper reklamerne. Blandt de oplysende programmer er et, der hedder "Delfinernes stemme". Udviklingen frem til 1985 med trusler, modtrusler, tysk forsøg på at presse områder ud af Polen, negative indlånsrenter, tysk genforening, bliver gættet på. Atom-ubåde, rustningsudgifter og effekt på forbrugernes budgetter ditto. Til sidst er der en måske-afsløring om at delfin-instituttet måske bare har været et skalkeskjul, men hvem ved, for delfinerne dør af en smitsom sygdom og instituttet brænder.
"Mark Gable-fonden" handler om en mand, der opfinder en måde at lave dyb søvn på, så man kan gå i dvale i fx 300 år, hvilket han vælger at gøre. Han bliver dog vækket efter 95 år og kan se de logiske, men absurde konsekvenser af opfindelsen. Fx vælger republkianske regeringer at bekæmpe en økonomisk depression og dermed stigende arbejdsløshed ved at lade folk gå i dvale. En mand, Mark Gable, er blevet hovedrig ved at donere sæd, men vil gerne bremse de videnskabelige fremskridt eller måske endda sætte dem helt i stå. Fortælleren giver ham opskriften på noget, der ligner moderne forskningsstøtte, hvor det hele går op i ansøgninger og bedømmelser. Den smule der måtte komme igennem nåleøjet vil være harmløs forskning i forbedringer af eksisterende ting. Fortælleren beslutter sig formentlig til at tage en lur mere på et par hundrede år og håber at tendensen med at trække alle tænder ud (og så få tyggetallerkener til at ordne problemet med seje bøffer) vil være væk til den tid.

Ret tankevækkende ekstrapolationer, fx over republikanere og demokrater i USA.
Leo Szilard var med til at lave atombomber under anden verdenskrig og måske den første til at tænke at hmm, det her kan man lave en bombe ud af. Sammen med Albert Einstein skrev han i 1939 et brev til den amerikanske præsident og påpegede dette. Han døde i 1964, så nogle af profetierne er godt ramt.
… (altro)
 
Segnalato
bnielsen | Apr 8, 2013 |

Potrebbero anche piacerti

Autori correlati

Statistiche

Opere
6
Opere correlate
5
Utenti
156
Popolarità
#134,405
Voto
½ 3.4
Recensioni
1
ISBN
11
Lingue
2

Grafici & Tabelle