Villy Sørensen (1929–2001)
Autore di The Downfall of the Gods
Sull'Autore
Sorensen's education in philosophy provides his readable stories with astonishing depth. He is a master of the short story form. He prefers a Kafkaesque style and is fond of the theme of transition. Sorensen is an active social and literary critic and a member of the Danish Academy. (Bowker Author mostra altro Biography) mostra meno
Fonte dell'immagine: Villy Sørensen
Opere di Villy Sørensen
Kummalised lood 4 copie
Schopenhauer 3 copie
Hverken - eller 3 copie
Grimms eventyr 1 copia
Fortællinger 1 copia
Sørensens Wagner : Villy Sørensens udvalgte artikler om og oversættelser af Richard Wagner (2006) 1 copia
Radiogrupperne Moses og Cain 1 copia
Grundbog i turisme 1 copia
Opere correlate
Etichette
Informazioni generali
- Nome canonico
- Sørensen, Villy
- Nome legale
- Sørensen, Villy
- Altri nomi
- Sorensen, Villy
Sörensen, Villy - Data di nascita
- 1929-01-13
- Data di morte
- 2001-12-16
- Sesso
- male
- Nazionalità
- Denmark
- Luogo di residenza
- Copenhagen, Denmark (birth)
- Attività lavorative
- literary critic
short-story writer
Utenti
Recensioni
Premi e riconoscimenti
Potrebbero anche piacerti
Autori correlati
Statistiche
- Opere
- 45
- Opere correlate
- 6
- Utenti
- 419
- Popolarità
- #58,191
- Voto
- 3.9
- Recensioni
- 10
- ISBN
- 107
- Lingue
- 13
Bogen består af en tre fortællekredse og nogle enkeltstående historier. Der er to legender fra den tidlige kristne periode, der begge beskæftiger sig med kirken og dens repræsentanter som problematiske fortolkere af moral, fordi de jo også selv er syndere med begrænset viden og forståelse.
Den længste fortællekreds er ”Mordsagen. En Kafkaidyl”, hvor en fortæller over 50 sider fortæller om sin involvering i en mordsag. Vi får aldrig at vide, hvad det er for et mord, der er tale om, og han ved det ikke engang selv, selvom han tilsyneladende har en særlig tilknytning til netop denne mordsag, og selvom han af samme årsag er blevet ansat i kriminalpolitiet til at opklare den. Alt hvad der foregår er uforklaret og tilsyneladende absurd, og vores fortæller bliver drevet rundt i manegen af overordnede, underordnede og tilfældige personer, der alle sammen lader til at vide meget mere end ham. Fornemmelsen af fremmedgjorthed og af at fortabe sig i et bureaukratisk system er som taget ud af Kafkas Processen. Problemet er bare, at det netop er en idyl: Det bliver aldrig rigtig farligt, og selvom fortællingen er umiskendeligt moderne på en absurd måde, så smager det hele mere af folkekomedie end af tragedie.
Andre fortællinger handler om massepsykose, om børn, der tager bekæmpelse af blodforgiftning lidt for alvorligt, da de saver benet af en lille dreng, og om udfordringerne ved at være i familie med et geni. Der er kort sagt mange forskellige temaer på spil. Bogens sidste historie handler om en tigerepidemi, der pludselig plager en by. To brødre bliver kaldt hjem til deres forældre, som har fået en tiger i køkkenet. Det viser sig ikke at være et enkeltstående tilfælde, og brødrene kommer på hver sin måde til at spille en rolle i håndteringen af de besværlige dyr: Den ene prøver ingeniørmæssigt at løse problemet ved at forhindre nye tigre i at komme til landet, den anden er tættere forbundet til tigrene. Han forstår dem og som en anden rottefænger fører han dem til byens zoologiske have. Problemet er løst – i hvert fald i første omgang.
Som det sikkert fremgår, så var læsningen af Sære historier en blandet fornøjelse. Der er ingen tvivl om Villy Sørensens kvalitet som forfatter, men jeg havde under læsningen en fornemmelse af, at bogen var så fuld af intertekstuelle referencer, at det skyggede lidt for de enkelte historier. Eller også var jeg bare ikke i det rigtige humør, da jeg læste bogen.… (altro)