Fabcaro

Gallien år 50 før Kristus
Romerne lider under deserteringer og mytteri. Efter at både pisk og gulerod har svigtet sender Cæsar en veltalende mand, Minustiplus, til den lille gallerby og garnisionen Solarium under centurion Lorem Ipsum for at udbrede livsfilosofien "Den Hvide Iris". Det lykkes faktisk over al forventning. Fiskehandleren Hørmetix tager på havet og fanger friske fisk. Godt nok undrer han sig over hvor alle fluerne er blevet af, men alle begynder at spise fisk og skåne vildsvinene i skoven. Troldmanden Miraculix, høvdingen Majestix og de to krigere Asterix og Obelix er de eneste, der bekymrer sig. Asterix viser Minustiplus vintervejen, men på vej ud, besnærer han høvdingens kone, Godemine, der længes efter Lutetia (i vore dage kaldet Paris). Han lokker hende med til Lutetia, men hun efterlader en lille håndmejslet besked til Majestix, som bliver bundulykkelig. Asterix, Obelix og Majestix drager til Lutetia og finder hende i et teater, hvor hun sammen med Minustiplus overværer en forestilling. Majestix og Godemine bliver genforenet efter et storslået slagsmål med romerske soldater midt under forestillingen.
Cæsar dukker op og viser sig nådig, så Minustiplus får som galejslave lov at røre en anden åre end den poetiske.
Asterix, Obelix, Majestix og Godemine vender hjem til den lille gallerby, hvor alt igen er som før med slagsmål mellem fiskehandleren og smeden.

Glimrende videreførsel af de gamle historier om gallerne og romerne. Oversættelsen er også fin. Trubadurix fremfører klassikere som "I en lille galej, der synker" og "Gid du var en bautasten, altid havde nok i én". Lyntoget til Paris er en IC-9 og Direktoratet for Stude- og hestedreven Befordring (DSB) har indført dem for nylig. Piraterne får en stor sten smidt gennem skibet, men tager det positivt, for de er også smittet af "Den Hvide Iris". Godemine har været en tur på Kapheviktos' beværtning. Asterix, Obelix og Majestix spiser på Det Gyldne Storkenæb, hvor Microbiotix serverer meget små lækre retter fra det nye galliske køkken. Obelix vil gerne have noget fra det gamle køkken, hvis de har mere tilbage. Og ellers spørger han hvor gæsterne plejer at spise bagefter.
Godemine og Minustiplus har været på museum Kebranlix (Musée du Quai Branly) og set værker af Banksix og Boltanskix og Andiuahos (Banksey, Boltanski og Andy Warhol), foruden et helt hvidt lærred af Malevix (Kazimir Malevich).… (altro)

Astérix et Obélix retrouvent un nouveau souffle sous la plume de Fabcaro qui s'inscrit clairement dans la tradition de Goscinny. Avec moult jeux de mots et clins d'oeil, l'histoire régale... Fabco en fait presque trop! Par contre, en se moquant du mouvement du mieux-être, il vise juste sur les manipulations - c'est non seulement une bonne lecteur dans la tradition de la série dont les valeurs sont respectées à la lettre, mais aussi une critique sur notre époque.
Fort sympathique et contente que la série ait retrouvé du panache.… (altro)

Auch wenn mich manche Aspekte vom 40. Band an die Geschichte um den Seher erinnern, habe ich diese neue Geschichte sehr gerne gelesen. Und neu ist sie wirklich, war es doch bislang nie gelungen, die Dorfstreitigkeiten zu unterbinden (zumindest für eine gewisse Zeit).

Wie im Seher verfällt Gutemine dem Abgesandten Roms, Visusversus, der versucht, die Legionäre mit positivem Denken wieder kampflustiger zu machen und die Gallier mit Wertschätzung und Achtsamkeit zu befrieden. Gutemine begleitet Visusversus dann nach Lutetia und stellt dann mit Abstand zum Dorf fest, dass sie ihre ungehobelten Kerle doch vermisst. Da sich dann auch Asterix und Obelix (und Majestix) auf den Weg nach Lutetia machen, hat die Geschichte auch Anklänge an andere Reiseabenteuer des Duos, wie die Tour de France oder die Reise zu den Belgiern.

Die Zeichnungen von Conrad stehen den klassischen Asterixheften in nichts nach und Fabcaro bringt, wie früher ja auch üblich, aktuelle Bezüge in die Geschichte hinein. Von daher: aus meiner Sicht wieder ein gelungenes Asterix-Abenteuer.… (altro)