Fai clic su di un'immagine per andare a Google Ricerca Libri.
Sto caricando le informazioni... Gys og genfærddi Poul Sørensen
Nessuno Sto caricando le informazioni...
Iscriviti per consentire a LibraryThing di scoprire se ti piacerà questo libro. Attualmente non vi sono conversazioni su questo libro. nessuna recensione | aggiungi una recensione
Non sono state trovate descrizioni di biblioteche |
Discussioni correntiNessuno
Google Books — Sto caricando le informazioni... GeneriVotoMedia:
Sei tu?Diventa un autore di LibraryThing. |
"Poul Sørensen: Indledning" handler om karakteren af danske spøgelseshistorier. De er præget af sund skepsis.
"Frank Jæger: Præsten i Herløw" handler om en præst, der bliver plaget af et genfærd, der skubber til hans ske og glas, når han spiser og ødelægger ting. Provsten kommer på visitats og bebrejder ham præstegårdens tilstand. Præsten undskylder, men går i enrum og siger "Jeg tror på dig!" Herefter er det provsten, der har fornøjelse af spøgelset.
"Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj" er nærmest en fabel om Daniel, Kean og Ernst, der får at vide at der ligger en skat gravet ned på Edelhøj, men at spådommen siger at byen vil bryde i brand, hvis skatten graves op. De graver skatten op og byen går i brand.
"Eiler Jørgensen: Der var en mand" handler om Hank og Fay, der har en lille restaurant. De har meget at lave og en dag kommer Jack forbi og spørger om de har arbejde til ham. De antager ham og han arbejder for kost og logi og 10 dollars om ugen. Han arbejder helt upåklageligt og forretningen går strålende. En dag er de ved stranden alle tre. Hank og Fay falder i søvn og da de vågner er Jack forsvundet. Hans tøj er der stadig og der mangler ikke en dollar i restauranten, men en pakke med papirer og nogle nøgler, han havde med, er væk. Hank og Fay er inde på at han måske bare var indbildning?
"Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af fremmede" handler om Niels, der er brødkusk og en mand af få ord og måske også tanker. Han ser genfærd og varsler jævnt tit, men siger ikke noget om det. På en auktion køber han en sæk rebstumper, men de viser sig allesammen at være fra hængte, for doktoren havde en vane med at samle dem sammen. Han synes det er uretfærdigt at selvmordere ikke kan finde hvile, for han har jo tit set det varslet lang tid i forvejen dvs det må være forudbestemt. Han smider sækken med rebstumper på ilden.
"Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg" handler om to fanger i et af zarens fængsler. N. A. og en Ivan Ivanovitch Kurelov. Den gamle N. A. og den unge Ivan kommunikerer via bankesignaler. Schlüsselburg bliver nedlagt, N. A. bliver løsladt og Ivan flyttet til Akatui-fængslet i Sibirien, hvor han flygter fra i 1906 og kommer til Zürich og bliver skomager.
"Boris Møller: En Orm gør Oprør" handler om Victor Larsen, der har gjort alt for at blive gift med Irena, selv om hun både er snobbet og ulidelig. Hun retter altid på ham, men da han en dag dør, vender han tilbage som et mere frigjort spøgelse. Endda frigjort nok til at hygge sig med køkkenpige Doris. Irena besvimer, da hun finder dem i seng sammen.
"Soya: Fotografier der talte" handler om Soyas onkel Hartvig, der kan se de afdøde. Også en Dagny som døde af tuberkulose. Han ved at hun godt kan lide at læse, så han køber af og til nye bøger til hende.
"Joachim Stenzelius: Enkelegen" handler om to kusiner, Merete og Lætitia, der vokser op som søskende og hinandens bedste veninder. Merete er smuk, men Lætitia er meget smukkere. De bliver forelskede i samme mand, Georg. Lætitia bliver gift med ham, men bliver syg. De laver et sjælebytte, men kun for fem år. Meretes sjæl dør i Lætitias krop, men Lætitias sjæl i Meretes krop opsøger Georg og de to bliver gift. Efter fem år dukker Meretes sjæl op og Lætitia må vige pladsen. Meretes sjæl i Meretes krop er nu gift med Georg, men han pines mellem kærlighed til Lætitia og kærlighed til Merete. Til sidst slår Merete Georg ihjel, så han kan forenes med Lætitia, men hun bliver selv henrettet for drabet og hvad mon så der sker? Præsten kan kun trøste med at "i Himmelen skal der ikke tages til Ægte".
"Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen" handler om en sælger, der farer vild i et øde område tæt på grænsen til Østtyskland. Han støder på en fangekolonne af genfærd, der piskes frem på samme måde, som han selv blev det under krigen. Men det uhyggelige er at da en af fangerne bliver slået ihjel af en af vogterne, så er det et rigtigt lig, der bliver liggende. "Vi er ikke spøgelser. Vi er her igen."
Nogenlunde gode spøgelseshistorier. Enkelegen er smukt fortalt og med mange kloge ord. "Opvågnen i Schlüsselburg" har nogle overvejelser om den fjerde dimension, der minder meget om Abbott's Flatland. ( )