Lots of secrets in this little village and I think something must have been lost in the translation. The people were a strange bunch to begin with and I don't know why Solvej thought that her finding the diary and revealing more of their secrets was going to make much difference. It has promise of being a good story...unfortunately the copy that I had was rather muddled...But as I said...I believe it was the translation. I'll give it 3 stars for hope. ( )

Dit boek is waarschijnlijk voor mij niet helemaal uit de verf gekomen omdat ik er veel te lang over heb gedaan en het in fragmenten heb gelezen. Elke keer vroeg ik me weer af hoe het ook al weer zat met de personen, welke rol ze speelden en met wie ze ook weer waren geweest. Aan de andere kant denk ik ook, als het boeiender was geweest had ik het veel sneller weer opgepakt. Dus ik geef het het voordeel van de twijfel. ( )

Na haar echtscheiding gaat een jonge vrouw dicht bij haar dochtertje in een Deens dorp wonen. Haar leven in de boshut gaat echter niet over rozen ( )

Ida Jessens fjerde bog om den fiktive vestjyske by Hvium har både modtaget anmeldernes og boghandlernes anerkendelse. Det sidste skete, da hun i januar blev tildelt De gyldne Laurbær. Et helt naturligt valg, synes jeg, for det er lige nu svært at finde nogen i dansk litteratur, der på samme måde skriver enkelt og vedkommende om tidens eksistentielle spørgsmål.

Som i romanerne ’ABC’ og ’Det første jeg tænker på’ – den sidste foregår også i Hvium, og ’Børnene’ er en selvstændig fortsættelse / parallel – griber Jessen fat i forholdet mellem forældre og børn. I vores trygge samfund med beskeden kriminalitet og rimelige økonomiske forhold for alle, er intet så skræmmende som tanken om at miste sine børn, enten gennem skilsmisse (’ABC’) til en trafikulykke (’Det første jeg tænker på’) eller fordi det ikke lykkes at få dem ordentligt i vej.

Hovedpersonen Solvej Hartmann kommer til Hvium i starten af 1990’erne som et menneskeligt forlis. Hun har været utro og har forladt mand og barn i Nordsjælland, men er nu fulgt efter eksmanden og hans nye kone til Hvium. Tanken om for alvor at miste datteren Christiane er for meget.

Hun indleder et forhold til den flinke men psykopatiske Søren Martinsen, inden hun får fodfæste med job som sundhedsplejerske. Det er ikke uden problemer, da hun får Søren og hans kone Britta som ”kunder” i butikken, for alt står selvfølgelig ikke helt godt til på hjemmefronten. Solvej bliver også tæt veninde med Ragna fra Brogård – kendt fra ’Den der lyver’, den første Hvium-roman – og flytter sammen med den kantede skoleinspektør Ebbe.

Der er tilsyneladende faldet ro på Solvejs tilværelse, mens hverdagsdramaerne udfolder sig omkring hende. Søren og Britta bliver skilt, Ragna kæmper med sit utilfredsstillende ægteskab og Manne får sig en brat opvågnen fra en sorgløs singletilværelse. Det er dog kun en pause, for da Christiane og Jon indleder et forhold kommer gamle traumer op til overfladen og tingene spidser til. Hvordan og hvad udgangen bliver, skal ikke afsløres her.

Ida Jessens er eminent til at skabe uhygge, men først og fremmest er hun en mester i skildringen af hendes personers komplekse psyke. Solvejs usikkerhed og fremmedgjorthed er til at tage og føle på, men selv da hun er længst nede, er der lys for enden af tunnelen. Pludselig er der hul igennem til en sikker plads i lokalsamfundet, og Jessen er lige så sikker i sin portrættering af Solvej i hendes rolige familietilværelse som i hendes fortvivlede ensomhed.

Det er netop kompleksiteten i personerne, der er så tiltrækkende. De forandrer sig eller gør uventede ting, men det er altid troværdigt. Specifikke situationer som arbejdsdagen i børnehaven eller møder med eksmanden er ramt lige på kornet.

’Børnene’ er Ida Jessens mest helstøbte roman til dato. Hun bruger sine virkemidler suverænt. Det gør bogen mere end svær at lægge fra sig, og når den samtidig giver noget at tænke over, kan man ikke ønske sig så meget mere. ( )