Forudsætningerne er egentlig gode. Königs genfortælling af Lysistrate var en fornøjelse, og gendigtning af skabelsesberetningen med Adam som menneskelig ”prototype” lyder som et sjovt koncept. Desværre lever resultatet slet ikke op til forventningerne.

Hovedpersonen i bogen er ikke Adam, men derimod slangen Luci(fer), der sidder i Kundskabens træ og vogter over dets æbler. Herfra fører han småfilosofiske diskussioner med Gud, der kun optræder som en stemme fra oven, der endda optræder med falske gotiske bogstaver for at give tordenrøsten endnu mere bund.

I første del bevæger Adam sig mellem rollerne som brovtende abe og lovsyngende jubelidiot. Slangen kommenterer ironisk og Guds stemme er alt andet end guddommelig. Snarere fremstår han som en distræt herre med et hobbyprojekt, der ikke rigtig vil flaske sig.

Da først Adam spiser af æblet – for det gør han selvfølgelig, og det endda uden Evas mellemkomst – får han ikke bare evnen til at skelne mellem godt ondt. Han bliver også en direkte kilde til alverdens viden og filosofiske guldkorn. Det kan selvfølgelig være ganske underholdende, at han sådan uden videre kender relativitetsteorien eller kan fremsige Nietzsches argumenter om Guds død, men det rører ikke rigtig ved noget.

Problemet er, at Adam aldrig bliver en person. Han er en prototype, der siger de ting, som König finder for godt, og som han så kan lade slangen og gud ironisere / småskændes over, og fordi bogen er bygget op som småfortællinger med afrundede pointer, så kommer det hele til at fremstå til som gajol-æske-filosofi, og det er pænt irriterende på bogform.

Tegningerne er typisk König. Adam har bred krop, korte lemmer, masser af groft skitseret behåring og et fedtmuleansigt, der til gengæld kan ændre udtryk efter stemning og situation. Slangen og dyrene er også tegnet løst op, og eftersom historien foregår i paradiset, hvor alle er gode ved hinanden, så er de også runde og bløde.

Andre har tydeligvis været mere begejstret for værket, der fik den tyske Sondermann-pris i 2009. Men hvis man har trang til skabelsesberetning med billeder, så vil jeg klart anbefalet Crumps illustrerede udgave af første mosebog, hvor historien behandles med kødelig alvor. ( )

Ralf König weiß sich mal wieder selbst zu übertreffen. Ihm gelingt es scheinbar mühelos, den ganzen Zauber der Schöpfung in ein neues Licht zu setzen, ohne allzu einseitig Standpunkte zu vertreten oder unvertretbar zu hetzen. Alle Beteiligten, Gott, Luzifer und Mensch, werden eigentlich richtig liebevoll durch den Kakao gezogen und wirkungsvoll gegen das Licht gehalten, sodass viel Wahrheit übrig bleibt. Vollkommen gelungen.

Another of those graphic novels that keep surprising you. The story of God's creation of mankind comes into another surprising perspective and keeps thrilling the reader, mainly due to the fact that all parties, God, Lucifer and man, keep on being philosophical and human. Great reading. ( )