Jeg har muligvis læst nogle af Thomsens børnebøger tidligere, men ’Sne på hendes ansigt’ fra 2008 er mit første bekendtskab med ham som voksenforfatter. Bogen er en veloplagt tour de force, hvor vi oplever sidste halvdel af det 20. århundrede gennem Michala Kryles øjne. En fortælling præget af familieskrøner, men også af en langvarig kamp for at gøre sig fri af fortidens overgreb.

Michalas mormor havde nemlig giftet sig med ”Haltefanden” i skikkelse af læreren Johannes. Han var muligvis hellig og en stor mand i det missionske Lejet, men han var også en voldelig undertrykker, der allerede på bogens første sider bliver lige lovlig nærgående over for sin datter Karen, Michalas mor.

Romanen er i vid udstrækning den voksne Michalas forsøg på at komme overens med sin mor. Karen bliver nemlig alkoholiker og ude af stand til at give hende den stabile start på livet, som hun har brug for, og Michala bevæger sig selv dybt ind i Esbjergs musik og narkomiljø i starten af 1970’erne, inden hun kommer ud på den anden side og genopstår som kunstner i Berlin. Den genfødsel virker noget konstrueret. Er det virkeligt muligt at komme så upåvirket ud af et alvorligt misbrug?

Første del handler om forhistorien: Karens opvækst og liv før Michalas fødsel. Her er der flere skrøner og magiske elementer, og det er befriende at fortælleren indrømmer, at hun skriver efter bedste evne og i øvrigt har måttet tilsætte en dosis fantasi for at få enderne til at nå sammen. Grundlæggende handler det om, at hendes eget liv er selvoplevet, mens hun kun har adgang til forfædrenes gennem deres historier – og de bliver mere og mere usandsynlige, jo flere gange de bliver fortalt.

Anden del handler om Michalas opvækst, og det er den bedste. Hun har det ikke nemt i skolen og moderen er ofte fuld, så der er ikke noget at sige til, at hun kaster sig ud i sit nye liv, da puberteten pludselig gør hende smuk og hun finder et håbefuldt band at hænge ud med. Her mærker man hele tiden hendes skrøbelighed. Hun er selv blevet svigtet, og derfor har hun umådeligt svært ved at lade andre komme tæt på. I sig selv er det banalt, men det udfoldes levende og overbevisende.

Tredje del handler om tiden i Tyskland, og her bliver det lidt for meget. Hvor mange svigt og tab skal et enkelt menneske trækkes igennem? Det er ikke nogen dårlig afslutning, men forholdet til sønnen Rolf og hendes kamp for endelig at bryde med morfarens synd fylder for lidt.

’Sne på hendes ansigt’ er en stort anlagt roman om de sidste 70 år. Den er både underholdende og tankevækkende, så jeg kan kun være lidt irriteret over en lemfældig redaktion. Svend Auken var altså IKKE oppositionsleder i 1981. ( )

god roman - kan læses af mange - skildring af tiden i Danmark efter 2. verdenskrig og frem til nutiden.

Forfatteren skriver gode romaner om generationen født i 50'erne. ( )