Jeg vidste ikke hvem Enheduana var, før jeg læste en anmeldelse af bogen i Information. Det kan man jo godt tænke lidt over, når det nu er den tidligste forfatter, vi kender ved navn. Der findes betydeligt ældre tekster, men det er først med Enheduana, at der kommer navn på personen bag værket – og dermed fødes på sin vis også forfatteren som ide – altså at en tekst er udtryk for en bestemt persons intention. Hvorfor kendte jeg så ikke Enheduana?

Det kan selvfølgelig skyldes min begrænsede viden om litteraturhistorie. Men det kan også skyldes, at Enheduana ikke tilhørte den græske kulturkreds, som vi i vesten gerne ser som al visdoms begyndelse. Hun var ypperstepræstinde i Ur i nutidens Irak, hvor hendes far havde erobret de omkringliggende byer og grundlagt det første kendte imperium. Det foregik alt sammen for 4300 år siden, og bare for at sætte det i perspektiv, så gik der lige så lang tid fra Enheduana til Homer, som der gik fra det vestromerske riges fald til i dag.

En anden forklaring kunne være, at Enheduana var kvinde. Det faktum har gjort hende populær blandt nutidens feminister, men det har måske også fået tidligere filologer til at nedvurdere hendes skelsættende betydning. Flere har i hvert fald argumenteret for, at hun slet ikke var den rigtige forfatter til de digte, hun tilskreves. For generationer af (mandlige) filologer var det åbenbart mere spiseligt, at teksterne blev opfundet af (mandlige) elever i de babylonske skoler 500 år senere.

Alt det kan man læse om i Sophus Helles indsigtsfulde forord til Dronning over verdens magter. Suzanne Brøgger har tidligere gendigtet Enheduana, men Helle er den første, der har oversat direkte fra den sumeriske orginaltekst til dansk.

Dronning over verdens magter er skrevet fra en rasende og fortvivlet position. Ur er faldet i hænderne på oprøreren Lugal-ane, og Nanna, måneguden og Urs bygud, som Enheduana tjener som ypperstepræstinde, har ikke kunnet redde byen. I stedet vender hun sig mod hans datter, Inanna, der gud for tilfældet og verdens kaoskræfter. Hun hylder hende som verdens sande behersker, og hun appellerer hende om at knuse fjenderne med sin mægtige kraft.

”Du er en stormflod,
der bruser ned ad
bjergene, du er størst
i himmel og jord.
Du er krigens gudinde.” (s. 2)

Og så den personlige fremtræden i teksten:

”Jeg er Enheduana. Jeg vil
bede en bøn til dig og
lade mine tårer flyde
som sød øl for dig…” (s. 12)

Dronning over verdens magter er en kort tekst. 153 linjer i originalen, lidt flere i oversættelsen, der har brudt linjerne op for at understrege tekstens poetiske natur. Helle har selvfølgelig taget sig nogle friheder for at skabe en læsbar oversættelse, men når det er sagt, så er det forbløffende, hvor levende og nærværende fortællingen er. Mytologien og navnene er fremmede, men følelserne er let genkendelige.

Der er fantastisk, at vi på få år har fået først Gilgamesh og nu Enheduana på tilgængeligt nutidsdansk. Denne gang kan vi takke det lille forlag Uro for udgivelsen, der er udstyret med smukke illustrationer af Johanne Helga Heiberg. ( )