Danmark, 1954
Indeholder "Forord", "1. Ændrede rejseplaner", "2. Erling ser et spøgelse", "3. De tre musketerer", "4. Den mystiske portugiser", "5. Indbrudstyven", "6. Hemmelig agent?", "7. En uhyggelig opdagelse", "8. Hvem er tyven?", "9. En sensation", "10. Et overfald i mørket", "11. Troldmanden Jan", "12. Orkanen", "13. Erlings triumf", "14. Gådens løsning", "15. Et brev".

Forordet er nødvendigt for at fortælle at Jan Helmer og Erling Krag er i Sydafrika. De var med flyveren "Stig Viking" til Johannesburg. Her møder de vennen Carl (Klondyke-Carl), der er forhyret som skibsdreng på et Ø.K. skib, der er anløbet Durban. En professor Høyer har sørget for at de kunne mødes på den måde. Johannesburg er en storby på godt og ondt. Den engelske journalist miss Morrison har vist dem rundt og hun kan fortælle at hendes avis er begejstret for historien om den genfundne Orloff-diamant.
Et par diplomater skal til London i al hast og betaler gerne for at overtage drengenes plads på flyet hjem. Ingeniør Schmidt (der for et års tids siden blev enkemand) dukker også op. Miss Morrison, professor Høyer og ingeniør Schmidt stikker hovederne sammen og bruger deres netværk til at tilbyde Jan, Erling og Carl et års tid som assistenter for ingeniør Schmidt. Forældrene giver deres godkendelse og de tre starter ombord på S/S Yorkshire, hvor også miss Morrison og ingeniør Schmidt er at finde. Skibet lægger ud fra Cape Town med kurs mod øen Sct. Helena. Det er på 3000 tons og egentlig en fragtdamper, men der også en snes kahytspassagerer ombord og på underste dæk er der en snes mere, der deler et stort fællesrum og derved får rejsen på billigste måde. Kaptajn Harris og besætningen er behagelige at omgås og de tre drenge kan færdes frit over hele skibet. Erling gør sig gode venner med den kinesiske kok. En portugiser Barros er efter Jans mening upålidelig. Erling opdager Barros i miss Morrisons kahyt, hvor han er ved at sparke en af de billigrejsende ud. Barros hævder at manden var i færd med at stjæle ting fra miss Morrison, men forklaringen holder ikke helt vand. Man enes om at et spark i rumpen må være straf nok, så episoden bliver ikke meldt til kaptajnen. Miss Morrison er næsten sikker på at hun havde låst kahytten, men der er ingen tegn på vold på låsen. Noget efter opdager ingeniør Schmidt at hans dyrebare planer er blevet stjålet fra hans kuffert. Han er helt sikker på at have låst kahytten, men der er heller ikke tegn på vold eller dirken.
Senere finder Jan planerne stukket ind i foret på Miss Morrisons kuffert, da han henter noget til hende. Den billigrejsende bliver efterforsket lidt af Carl og han finder ud af at vedkommende har afsonet en lang fængselsstraf i Johannesburg for pengeskabstyveri. Jan har gemt planerne i sin og Erlings kahyt og ikke sagt noget til nogen om det. Om aftenen overrasker Jan en der lusker rundt i kahytsgangen, men denne når at smutte forbi ham. Jan afleverer planerne til Schmidt, men vil ikke røbe hvor han har fundet dem.
Skibet lægger til ved St. Helena og man kan se gården Longwood, hvor Napoleon sad fanget. Skibet kommer ud i en stærk storm og pengeskabstyven falder over bord, da han sammen med en anden forsøger at stjæle planerne fra ingeniør Schmidt. Jan og Erling regner ud at planerne var gemt i miss Morrisons kuffert for at hun uden at vide det kunne få dem med fra borde og igennem toldkontrollen. Så kunne Barros og hans hjælpere snuppe dem Schmidt går til kaptajnen med den teori og Barros og den overlevende medhjælper bliver anholdt.
Miss Grace Morrison og ingeniør Schmidt forlover sig og forældrene til Jan, Erling og Carl giver grønt lys til at de tre kan fortsætte som Schmidts assistenter et år eller to endnu, så alle er glade.

Det er oven på anden verdenskrig, så appelsiner og orangeade er i høj kurs. Og på bagsiden af bogen kan man læse at Jan-bøgerne anbefales af forældre, lærere, politifolk og præster som sund og god ungdomslekture. ( )