An actress; Diva Latraviata (!) pretends to be Panacea in order to get back a sword and helmet that Asterix and Obelix have. Much embarrassment and many fights later all is resolved. I love this series. ( )

Gallien, år 50 før Kristi fødsel.
Hele gallien er besat af romerne, undtagen en lille landsby højt mod nord.
Gallerkrigerne Asterix og Obelix er født samme dag og har derfor også fødselsdag samme dag og det er i dag. Deres mødre Praline og Gelatine kommer på besøg med gaver, men fædrene Astronomix og Obedalix er blevet i byen Condate (Nu til dags: Rennes) for at passe deres souvenirbutik. Gaverne er et kostbart sværd og en smukt udstyret hjelm købt af en bedugget legionær Spiritus Gravis. Han har selvfølgelig hugget dem for at kunne købe sprut for pengene og nu vil ejermanden konsul Pompejus have dem tilbage. Både Gravis og Astronomix og Obedalix havner i spjældet på ordre af præfekt Bonusmalus. Og Asterix og Obelix bliver trætte af at deres mødre leger gifteknive.
Pompejus vil rejse en hær mod Cæsar, så det går ikke at bruge magt for at få sværd og hjelm tilbage, for den lille gallerby er jo omringet af Cæsars garnisoner. Bonusmalus finder på at bruge en lokkedue, en diva, Latraviata, der er klædt ud som en tro kopi af Lillefix. Hun bliver afleveret ved gallerbyen af en Bellum Justum, der bruger dæknavnet Pretium Justum. Der går næsten ingen tid, før hun har skabt splid mellem Asterix og Obelix. Asterix kalder Obelix en stor, dum, fed tåbe og så slår Obelix ham. Obelix har givet Latraviata hjelmen og kort efter giver Asterix hende sværdet, som hun dog ikke kan hente, for Asterix' mor Praline vogter både sværd og Asterix. Det sidste kan være nødvendigt, for Asterix er ret groggy ovenpå Obelix' knytnæveslag. Miraculix giver Asterix noget trylledrik, men det får ham bare til at opføre sig endnu mere fjollet. Han hopper ukontrolleret rundt og ender med at sove den ud på en sten ude i havet. Da han vågner, ser han sørøverskibet nærme sig. Efter en svømmetur får han et lift af en delfin det sidste stykke vej og er nu helt sig selv igen.
Asterix og Obelix vil til Condate for at finde deres fædre. Imens har Spiritus Gravis kvajet sig og Cæsar får melding fra sine spioner om at Pompejus er i gang med rænker mod ham. Den rigtige Lillefix opdager at Astronomix og Obedalix er blevet taget af romerne og sammen med sin mand Tragicomix skynder de sig til gallerbyen. Her har Latraviata fået fat i sværdet og vil også til Condate. Så Justum Bellum, Latraviata, Asterix og Obelix tager Bellums kærre og tager alle fire afsted i den.
Cæsar har givet ordre til at nedkæmpe Pompejus' legioner, men de ligner jo alle andre legioner, så almindeligt kaos breder sig blandt tropperne. Centurion Hoctamenvisest giver ordren videre til decurion Gavflabius Crepitus Maximus og meningen fortaber sig i det uvisse.
Mellem de to kæmpende romerfraktioner (som jo er på samme side) dukker kærren op og Asterix og Obelix hjælper romere med at bekæmpe romere. Justum Bellum og Latraviata stikker af med kærren, men er ved at køre sammen med en modkørende kærre, som Tragicomix og Lillefix befinder sig i. Lillefix hiver parykken af Latraviata og Bellum forsøger at stikke af i forvirringen, men Obelix har taget en bautasten med, som han nedlægger Bellum med.
Latraviata går ud af sin rolle som Lillefix og forklarer sagen og giver sværd og hjelm tilbage til Asterix og Obelix. De skynder sig til Condate og befrier deres fædre fra cellen. Bonusmalus forsøger at flygte, men render ind i Cæsars tropper. Han forsøger at få dem til at angribe Obelix og Asterix, men de har slående argumenter imod. Cæsar dukker op og får Bonusmalus overrakt af Asterix. Tragicomix dukker op med Pompejus i lænker. Cæsar bliver helt taknemmelig og overrækker Asterix en Cæsar i guld, men han overrækker den til Latraviata for det talent, hun har vist dem. Alle bliver gode venner og Pompejus og Bonusmalus får en rejse til Afrika uden retur. Der kommer orden på butikken og gallerne kan vende hjem til den lille gallerby, som vi kender så godt.

Ret enfoldige gags, hvor mødre og fædre ligner afkommet og omvendt. Tegningerne er fine, men manuskriptet er lidt tyndt. ( )

In which we meet the parents of Asterix and Obelix, Roman internal politics intrudes on the lives of our favourite Indomitable Gauls once again and Latin quotes make a major come-back. Sillier than a can of silly string. ( )

The first "Asterix and Obelix" book I've seen since the death of writer Rene Goscinny. Here, illustrator Albert Uderzo takes over the writing chores, and I never would have noticed a change. Not that that is a good thing; these stories, of a village of indomitable Gauls holding out against the Roman Empire with the aid of a magic potion that beats Popeye's spinach all hollow, follow a formula that got old fast. They never live up to the potential of the premise and Uderzo's serviceably attractive artwork. The same holds here, but I've learned not to expect too much of the series, and thus can enjoy a pleasantly diverting 20 minutes or so reading a decent childrens' series that could be so much better. ( )

Five out of ten.CBR format. A suprise birthday party is organised for Asterix, but his presents get him into trouble. ( )