> Dans les années 1960 au Danemark, un gamin subit l'ostracisme de ses voisins à cause des origines de sa mère. Un récit autobiographique dérangeant...
La famille est ostracisée, les enfants sont des « cochons d'Allemands » et mis à l'écart à chaque récréation, des saluts nazis accompagnent trop souvent leurs pas...
...que reste-t-il des enfances quand le monde alentour leur dicte la honte et les charge de culpabilités qui ne sont pas leurs ? Il est mille façons de confisquer l'enfance. Knud Romer nous dit la sienne. Et le coeur y est souvent gros.
--(Clémence Boulouque – Le Figaro du 13 septembre 2007 )

> Babelio : https://www.babelio.com/livres/Romer-Cochon-dAllemand/18146
> BAnQ (Le devoir, 22 sept. 2007) : https://collections.banq.qc.ca/ark:/52327/2811530
> Florinette : https://www.amazon.fr/gp/customer-reviews/R1MKBVQCD86SCP/

> Harzoune Mustapha. Knud Romer, Cochon d'Allemand, Traduit du danois par Elena Balzamo, 2007.
In: Hommes et Migrations, n°1274, Juillet-août 2008. L’espace caribéen : institutions et migrations depuis le XVIIe siècle. pp. 206-207. … ; (en ligne),
URL : https://www.persee.fr/doc/homig_1142-852x_2008_num_1274_1_4775_t1_0206_0000_1

> COCHON D’ALLEMAND, de Knud Romer. — Dans ce roman qui est en fait une autobiographie à peine déguisée, le Danois Knud Romer pose la délicate question de la culpabilité et du poids de l’histoire à travers le récit d’un enfant dont la mère, allemande et résistante, est accusée d’avoir collaboré avec les nazis. Résultat, le petit garçon est traité de « cochon d’Allemand », ridiculisé, bafoué, blessé. Inspiré par sa propre enfance, dont il garde assurément des souvenirs vifs et amers, Romer se livre à un brillant retour par fragments sur les origines de sa famille, semant au passage des personnages forts, décrits avec justesse et urgence. Une première œuvre au ton déjà mûr, accueillie avec enthousiasme par la critique. Les Allusifs, 188 p., 21,95$
--Le Libraire, Septembre-Octobre 2007 | no 42

The childhood recollections of the author, brought up in a small town in 60s Denmark, start out relatively lightly. Memories of his eccentric relatives: Father, who worked in an insurance office and was compulsively careful; Granddad, whose grandiose business schemes always fell flat. But as the book progresses, we become increasingly aware of Romer's German heritage, through his Mother. Although she had worked against the Nazis, the whole family face persecution in Denmark. Romer recalls trying to spare her the pain he went through at school, telling her jolly stories about his activities:
"And it was all lies. For the day had been spent being a German pig, hiding in the breaks, hiding my packed lunch, my bike, my clothes. For everything I had they poured scorn on, even on her name....I was never able to bring myself to tell Mother and diverted her as best I could. And she would look at me and slowly open her hand, and into its palm I placed what I had and hoped that it was enough."
Well-written memoir by a victim of racism ( )

En ting står helt fast efter at have læst Knud Romers erindringsroman ”Den der blinker er bange for døden”: Han flytter næppe tilbage til Nykøbing Falster, hvis han engang bliver træt af det hurtige liv i det københavnske kunst-, kultur-, og reklamemiljø! I hvert fald er billedet af livet i provinsen entydigt dystert. Tag f.eks. denne beskrivelse:

”Det var trøstesløst, og når vi nåede til december, stod der et juletræ på toppen af skorstenen på Nykøbing Sukkerfabrik, som om det havde tænkt sig at springe ud og begå selvmord.” Snarere end juletræet var det den unge Knud, der gennem sin opvækst i 1960’erne og 1970’erne var på selvmordets rand.

Ifølge romanen var livet med en tysk mor præget af evindelige drillerier og social udstødelse, selvom faderen som succesfuld forretningsmand havde en central placering i byens liv. Men det gjorde tilsyneladende ingen forskel, for de antityske følelser stak dybt. Børnenes drillerier var nådesløse, men det blev de selvfølgelig kun, fordi forældrene viste vejen.

Romers roman vakte ved udgivelsen stærk debat, fordi hans gamle bekendte fra Falster-tiden ikke mente, at dens beskrivelser var helt i overensstemmelse med sandheden. Det er utvivlsomt rigtigt, og det er en kritik, der altid kan rejses mod litteratur, der påstår at bygge på mere end fri fantasi. Men det er nok at stille for store krav til litteraturens realisme. Bogen er en skildring af det ubehag, der følger med at vokse op et sted, hvor man ikke føler, at man hører til. Det er også en skildring af provinsen, dvs. et lille samfund, hvor alle kender særlingene, og som simpelthen er for lille til, at de kan gemme sig i mængden.

Bogen er imidlertid meget mere end et forbitret erindringsværk. Først og fremmest er den uhyre velskrevet, båret frem af den kreativitet, som uretfærdighedens vrede altid frembringer. For det andet trækker romanen tråde tilbage til slægtens tidligere led, som med fantast af en farfar, en preussisk junker og forbindelser til den tyske modstand mod Hitler fører vidt omkring i den nordeuropæiske historie.

Og når man så selv går rundt i den søde duft fra kogte roer i disse dage, giver det ligesom prikken over i’et. ( )

Blev lille Knüdchen virkelig groft mobbet i Nykøbing Falster, bare fordi hans mor var tysk? Eller husker han bare meget kreativt? I hvert fald er det en underholdende erindringsroman... ( )

Som barnefødt i Nykøbing Falster har jeg haft det lidt blandet med denne roman. Romer beskriver et kendt landskab, og denne viden slører for læsningen. Når denne viden slås fra og der blot læses som en "almindelig" læser ser jeg romanen som en halvkedelig beskrivelse af en småborgerlig familie, som var klemt af den almindelig modvilje mod tyskere og deres gerninger i Danmark efter befrielsen.
Når min baggrund slås til kan jeg godt se de groteske sider af byen og dens indbyggere. Men jeg kan omvendt ikke forstå den ublide medfart Romer fik i byen efter udgivelsen, jeg finder ikke at han sværter navngivne personer særligt meget - og det er netop en roman og ikke fakta som meddeles i romanen.
Min vurdering af bogen er, at det er ikke er en roman man absolut skal læse. Formentlig er den totalt udlæst i løbet af 2007. Den har levet af og med den modvind den fik fra byen ved Guldborgsund ( )