Indeholder "William Croft Dickinson: Hans eget nummer", "Saki: Gabriel-Ernest", "Elizabeth Bowen: Hånd i handske", "L. M. Boston: Klokken", "Ambrose Bierce: Diagnosen: Død", "Sir Arthur Quiller-Couch: Min bedstefar, Hendry Watty", "Walter de la Mare: I dårligt selskab", "Henry Cecil: Bevis", "A.J. Alan: Håret", "Allen French: Spøgeriet på Torhallstad", "William Croft Dickinson: Heksen", "Et sagn fra gamle tider: Mr. Fox".

"William Croft Dickinson: Hans eget nummer" handler om en historie som Munro fortæller fra han var ved det matematiske fakultet om en beregning som han fik en af de andre, Finlayson, til at foretage for sig. Resultatet var et sekscifret tal, men Finlayson kommenterede at det var tredje gang og at han ikke vil arbejde med maskinen mere. Munro føjer ham og diskuterer sagen med dekanen. De tester datamaten, men den giver de rigtige resultater og ikke et sekscifret tal. Men de giver Finlayson fripas og Munro kører ham endda op til hans bror. Eller rettere det meste af vejen, for bilen gør knuder. Finlayson går efter hjælp, men bliver kørt ned og dræbt. Et par uger efter ulykken opdager Munro at det skete på præcis det punkt, der på kortet over området har koordinaterne svarende til det sekscifrede tal.
"Saki: Gabriel-Ernest" handler om Van Cheele, der har en skov på sin ejendom. Han har haft besøg af maleren Cunningham, der kommer med en bemærkning om at Cheele har et vildt dyr på ejendommen. Cheele forstår ikke bemærkningen, men samme dag støder han på en vild, nøgen dreng ude i skoven. Efter eget udsagn lever drengen godt der og ernærer sig af kød fra egnens dyr, fugle og børn. Van Cheele fortæller drengen at han ikke må være i skoven og denne gør sig straks usynlig. Næste dag dukker han op i Van Cheeles havestue. Van Cheeles tante finder tøj til drengen og kalder ham for Gabriel-Ernst. Men Van Cheele er ikke rolig og opsøger Cunningham, der tøvende fortæller noget, der tyder på at Gabriel-Ernst er en varulv. Van Cheele skynder sig hjem, men solnedgangen nærmer sig og Gabriel-Ernst har tilbudt at følge en lille dreng hjem. Ingen af dem bliver nogensinde set igen. Drengens mor, mrs Toop, har elleve andre børn, så hun affinder sig med tabet.
"Elizabeth Bowen: Hånd i handske" handler om to unge kvinder, Ehtel og Elsie Trevor, der har en syg tante mrs Varley de Grey boende. De forsøger at lirke nogle handsker ud af den ene af hendes kufferter, men det går galt. Ethel og mrs de Grey bliver begravet i samme grav.
"L. M. Boston: Klokken" handler om nogle brødre på ferie ved deres onkel Tom og tante Catherine. Hun kan godt lide at lave projekter og får anlagt en lille naturhave, hvor hun bruger jord fra en gravhøj og genbruger en stenkiste fundet i den. Kistelåget havde indskriften Libera nos quasimus Domine ab Malo. Hun får også sin mand til at købe et lille klokketårn fra naboens herregård. Afløbet fra det lille vandløb gennem haven stopper til og godsejeren får renset en sø op, hvor de finder klokken, der hører til klokketårnet. Det blev kaldt Judas-klokken, men ingen kan huske hvorfor. Onkel Tom ender med at komme slemt til skade. Måske overfaldet af noget, der boede i stenkisten? Noget med et meget grimt ansigt og lange negle?
"Ambrose Bierce: Diagnosen: Død" handler om Hawver, der fortæller dr Frayley om hvordan han har set en læge, dr Mannering to gange, hvor det ene var som et syn. Dr Frayley fortæller at han kendte Mannering godt og at han døde for tre år siden. Hawver bliver urolig og fortæller at Mannering løftede en advarende finger mod ham og Frayley svarer at det var Mannerings vane, når han stillede en diagnose. Næste dag bliver Hawver fundet død.
"Sir Arthur Quiller-Couch: Min bedstefar, Hendry Watty" handler om en mand, hvis bedstefar der på havnen i Port Loe blev rodet ind i en spøgelseshistorie og blev samlet op af en båd på vej til Rio de la Plata. Og derfor først kom hjem 11 måneder senere. Her blev han modtaget af sin bekendt, William John Dunn. Mens Hendry Watty var væk, havde Dunn taget sig af Hendrys forlovede Mary Polly Polsue, faktisk giftet sig med hende. Så derfor er fortællerens bedstefar William John Dunn og ikke Hendry Watty. Officielt i alt fald.
"Walter de la Mare: I dårligt selskab" handler om en mand, M1, der bliver opmærksom på en anden mand, M2, i toget. Denne virker frastødende på en sær måde og er meget gammel. M1 følger efter M2 til et hus der virker forladt. Det er snevejr, men M2 ser ikke ud til at have sat fodspor. Inde i huset sidder M2 død og han har et fuldt gyldigt testamente liggende i en kuvert foran sig. Det er ondskabsfuldt og formuleret efterlader hans betydelige formue til Scotland Yard i stedet for til hans to søstre. Uden at tøve brænder M1 testamentet og spekulerer på om selv en ondskabsfuld mand kan fortryde efter døden?
"Henry Cecil: Bevis" handler om en mand i en bar, der fortæller om en detektiv og en forbryder, der faldt i døden, fordi jagten foregik på en bjergside. Rent tidsspilde og der var ingen vidner. Siger manden og forsvinder i den blå luft.
"A.J. Alan: Håret" handler om en mand, der i en marskandiserbutik køber en gammel dåse, som tilsyneladende ikke kan lukkes op. Han finder ud af at gevindet er omvendt og så er det jo let nok. Inden i dåsen ligger en gammel fletning der ser ud til at være lavet af hår fra mange forskellige. Han renser den og opdager at den skal skade folk, hvis den ligger ovenpå et fotografi af dem. Han eksperimenterer med den og tager livet af nogle forsøgspersoner og mange bænkebidere undervejs. Han tænker at han kan bruge den til at tjene penge på hestevæddeløb med, det går galt og fletningen bliver helt og aldeles ødelagt.
"Allen French: Spøgeriet på Torhallstad" handler om en Torhall, der har en stor gård, men den plages af en trold. Lovsigemanden Skafte finder en ny fårehyrde til ham ved navn Glam, men advarer om at han er en hård fyr. Glam tager jobbet og klarer sig godt og mister ingen får, men han ender med at blive slået ihjel af trolden under en snestorm juleaftensdag. Liget er svulmet op til dobbelt størrelse og vil ikke lade sig flytte, så folkene ender med at begrave ham på stedet. Men Glam går igen og er mere træls end trolden var. Torhall hyrer en ny mand, Torgaut, og han siger han er ligeglad med gengangere. Det går også fint indtil juleaftensdag, hvor han bliver slået ihjel formentlig af Glam og det så grundigt at der ikke er en hel knogle i kroppen. Han bliver begravet og Glam rumsterer værre end nogensinde. Folkene flygter og dyrene bliver slået ihjel. Selv Torhall og hans kone flytter fra gården indtil foråret kommer. Gretter den Stærke kommer på besøg og lader sig ikke kue af Glam. Om natten kommer Glam ind i rummet, hvor Gretter sover og det kommer til en drabelig kamp. Gretter ender med at kappe hovedet af Glam, men ikke før denne har forbandet ham og siden har Gretter det tit dårligt og ser skrækkelige syner.
"William Croft Dickinson: Heksen" handler om en mand John MacDonald på biltur i Skotland. To gange er han lige ved at blive dræbt af en stor kampesten, der kommer rullende mod ham. Og begge gange opdager han bagefter en gammel kone, der står og stirrer hadefuldt på ham, inden hun forsvinder. Han møder tilfældigt en præst, der kan fortælle ham at han er en MacDonald af Grianan og at der hviler en forbandelse på den slægt. Tilbage i det syttende århundrede var det en mægtig slægt med stor magt og kunne på egen jord dømme folk, selv til furca et fossa. Dvs galgen til mænd og et vandhul til at drukne kvinder i. En Angus MacDonald dømte Isabel MacKenzie til døden ved drukning for at være en heks. Hun nåede at forbande ham med at jordens sten skal knuse dig og hele din slægt. Angus selv blev nogle år efter ramt af sten fra en skorsten, der blæste ned. Han døde og hans søn Alistair døde en snes år senere, da en sten under molebyggeri faldt ned på ham. Præsten hjælper dog John med at mane heksen og forbandelsen væk.
"Et sagn fra gamle tider: Mr. Fox" handler om Lady Mary, der skal giftes med den ædle frier, Mr. Fox. Men dagen inden, finder hun vej til hans slot, hvor hun finder lig og skeletter af unge kvinder i hobetal. Hun er lige ved at blive overrasket af ham, da han kommer slæbende med et nyt offer. Den bevidstløse kvinde har en ring på fingeren og for at få den af hugger han hele hånden af. Den havner bag en tønde, hvor Lady Mary gemmer sig og hun tager den med tilbage. Samme dag er hendes familie og Mr. Fox samlet for at underskrive ægteskabskontrakten, men hun ser lidt bleg ud. Hun forklarer at det er på grund af en drøm, hun har haft. Og hun forklarer hvordan hun i drømmen har set hans slot fyldt med lig. Han siger: Men således er det ikke og har aldrig været. Til sidst beretter hun om hånden og han siger Men således er det ikke og har aldrig været, og Gud forbyde det skulle ske. Så siger hun: Men således er det og har været. Her viser jeg Jer hånd og ring. Og straks trak hendes brødre og venner deres sværd og hakkede Mr Fox i tusind stykker.

Jeg kunne huske omslaget, men ikke nogen af historierne. Mr. Fox er en meget gammel historie. I William Shakespeare: Stor ståhej for ingenting, akt 1, scene 1, citerer Benedick netop: Således er det ikke og har aldrig været, og Gud forbyde det skulle ske. (Det er samme historie, der hedder Røvergården i Evald Tang samlingen Skamløse Eventyr.)
I forhold til den engelske udgave er der pillet en M. R. James novelle ud foruden "W. W. Jacobs: Abehånden", sikkert fordi de allerede var oversat til dansk.
Forfatteren H. H. Munro, alias Hector Hugh Munro brugte oftest navnet Saki, som også bruges her.
"William Croft Dickinson: Hans eget nummer" er en variation over Døden i Samarkand. ( )

Interesting tales of their time. Gave me an author or two to look up and read. ( )