Karen Aabye (1904–1982)

Indeholder "... Hvad er så Irland? - - Nå sådan", "Men hvor er dog nøglen til vinkælderen?", "På æselkærre ad irske veje med Peggy og Peter", "Min ode til fiskeren Ernest - og til The little People!", "Der ligger et hvidt påskelam ved foden af klippen", "I den døde by på øen i Atlanterhavet", "Ved den hellige Sankt Patrik, sagde den katolske pater, dette må betegnes som Luksus!", "Jørgen-Frantz Jacobsens Barbara blev fiskerkone", "Et farvel til øen, den prægtige - den forvirrende - den underfundige", "Ikke Irland alene".

Ret spøjs rejseskildring fra 1963. Karen Aabye er taget til Irland og det var bestemt ikke overturistet på den tid. En lille robåd ud til en lille tvangsevakueret ø, The Grand Blasket Island. Masser af fattige bønder og ikke nogen imponerende sundhedstilstand eller hotelstandard. En træart, Arbutus unedo, med jordbærlignende frugter, som man kun spiser een af (deraf artsnavnet unedo).

Skildringen er ret speciel. Den er ikke skrevet umiddelbart, men tydeligt redigeret og alligevel forsøgt fremstillet humoristisk, hvilket ikke lykkes så godt. Irerne fremstilles som brave fiskere og bønder, men også med historien med om hvordan der var hungersnød samtidigt med at rige engelske godsejere eksporterede kornet.… (altro)