This time, the lads are off into the wilds of present-day Russia, because the Romans after after a griffin. (We actually see, later on, what the griffin really is -- it's not *quite* as off-the-wall as one might think, given some authentic discoveries). A little better than some of the later Asterix adventures, though that's not saying a good deal, since they lack the spark and flair of Goscinny and Uderzo at their peak. The role-reversal of strong women and weak men is played, a lot, a bit past the point of return. ( )

Now that Uderzo and Goscinny have both passed away, as well as their brilliant translators Anthea Bell and Derek Hockridge, there's a temptation to view continued releases in the Asterix series as merely commercial exploitation. That's certainly not the case with Asterix and the Griffin.

In this story, Asterix, Obelix, Getafix and Dogmatix travel to Sarmatia, land of the Amazons, to help the local shaman fight off the Romans, who are seeking to capture their sacred griffin. The Amazons are unimpressed, saying fighting is women's work and, worse still, the magic potion has frozen in the bitterly cold climate of the steppes. Undeterred, the Gauls use their wiles instead, to once again trounce the Romans.

The art work is impressive, and there are lots of wry jokes in the characters names, as usual. The Amazon company cops a ribbing, and there are plenty of references to COVID as well. This entry easily earns its place alongside the works of Uderzo and Goscinny. ( )

Allein aufgrund der Namensgebung (insbesondere eines gewissen Römers) hätte dieser Band 5 Sterne verdient. Punktabzug gibt es aber für das Durcheinander bei den "besuchten Stämmen" und kulturellen Symbolen. ( )

Gallien og Rom, år 50 før Kristus
Julius Cæsar har skrevet i sine erindringer at der var enhjørninge i Germania og i det hele taget er kendskabet til verden udenfor Romerriget ikke ret godt. Området øst for Romerriget kaldes Barbaricum. En geograf, Paspartus, bliver sendt ud for at hente en grif, som han mener at kunne finde der. Griffen slutter sig således til kimærer harpyer, sfinkser og hydraer, som skulle leve i de uudforskede områder. Paspartus har læst om griffen i tekster fra den græske opdagelsesrejsende Skyldemos af Tagene. Det er lykkedes romerne at tage en sarmater til fangen, en ung smuk kvinde og kriger ved navn Kalasjnikovna. Sarmaterne har indrettet sig, så kvinderne er krigere og mændene passer biksen derhjemme imens. Deres shaman, Yazuldenforshov er god til at slå på tromme og lave forudsigelser og han har hidkaldt Miraculix, Asterix, Obelix og Idefix for at hjælpe. Undervejs er trylledrikken frosset og har mistet sin kraft, så Miraculix tilbringer det meste af fortællingen her med at brygge en ny portion af forhåndenværende urter. Det lykkes dog ikke, men måske stammer nutidens borsjtj fra den velsmagende grønsagssuppe, han kommer frem til i stedet.
Miraculix er også næsten frossen, men bliver tøet op i en shaman-hytte, en jurte. Idefix møder en flok ulve og har en fest med at rende rundt med dem fra start til slut. Obelix er ikke så begejstret for det. En af ulvene, Wolverin, bruges af shamanen til at lede gallerne det sidste stykke. Sarmaterne laver drikke og ost af gæret hoppemælk. Det gærer videre i maven på Obelix og laver skræmmende lyde. Romernes ekspedition er anført af centurion Castesmus, geografen Paspartus og en ekspert i kamp mod dyr, venatoren Amucursus. Paspartus og Amucursus har tidligere været på jagt efter en kyklop og udfaldet af den ekspedition bliver Paspartus ved med at drille Amucursus med. Romerne har et par skytere med, som er spejdere og vejvisere. De udtrykker sig som typiske turistguider, selv under beskydning.
Gallerne hilser på sarmaterne i landsbyen: Skovhuggeren Gimayakabov ligner Obelix ganske meget og han har også en lille ven, der ligner Asterix. Yazuldenforshov's kone Medovna, er en lille stram krigertype. Asterix og Obelix tager hen til den romerske lejr for at forhandle om løsladelse af Kalasjnikovna. Romerne bliver overraskede over angrebet, for lejren er ikke færdig endnu! Obelix dummer sig og afslører at det kun er shamanen, der ved hvor griffen er. Tilbage i lejren hvæsser kvinderne pilene og gør klar til kamp. Om natten rører Yazuldenforshov trommen og det er ikke for sjov. Obelix går helt i trance, men det kan jo også være den gærede hoppemælk, der er på spil. Yazuldenforshov tolker trommerne således at han bør lade sig udveksle med Kalasjnikovna, men romerne tager bare dem begge to med. Miraculix og Klorokin bliver tilbage i lejren for at lave trylledrik, men mange af de andre drager ud mod romerne. Blandt romerne finder vi også Fakenius, der ikke tror på autoriteterne og fx synes at der er noget lusket ved den snak om at solen står op i øst en gang om dagen.
De når frem til en stor flod og romerne forsøger at gå over en bro, da Obelix fjerner en stor sten fra en dæmning og halvdelen af romerne skyller væk. Heriblandt Buccebrus, Exmachinadeus, Desancigrus, Devadensistebus og Memanomus. Lederen siger blot "Omnia flumina Romam ducunt!", dvs alle floder fører til Rom. På vejen sakker Paspartus lidt efter og det viser sig senere at han samler guldklumper op. Kalasjnikovna har udset sig en Ananasiajndius, som hun opmuntrer lidt, hvilket sætter lus i skindpelsen hos de andre soldater. Romerne slår lejr igen, men Nautilus var blandt de bortskyllede og det var ham, der havde lodlinen, så lejren er vind og skæv. Vagtposterne snakker om at de er trætte af sne og måske skulle tage til Pompeji og få noget sol. De hører truende lyde og deres kommandant sender en patrulje ud. Lydene var Obelix og maverumlen, så patruljen vender ikke tilbage. Så følger Amucursus ("Jeg tager løven ved hornene!") og en ny patrulje efter. De møder Asterix og Obelix. Selv uden trylledrik kan Asterix jage romere på flugt.
Næste dag går Castesmus, Paspartus og Amucursus med vilje væk fra hovedstyrken, der havner i tæt tåge og tæt nærkamp med kvindekrigerne. Castesmus, Paspartus, Amucursus og en mindre styrke kommer frem til en ismur. De kommer over muren og er nu i griffens område, hvor de menige sarmatere ikke må komme. Næste forhindring er en frossen sø, hvor de kan se under isen og der ligger et mærkeligt stort dyr nede. Det ligner nu mere et pansernæsehorn end en grif. Det udløser et skænderi blandt romerne, isen slår revner og samtidig kommer Idefix og en flok ulve på besøg. Obelix redder shamanen fra et koldt bad. De opsøger romerlejren, der er helt forladt for Kalasjnikovna har sendt Ananasiajndius ud for at finde vintergækker og så fulgte de andre efter og hun kunne bare forlade lejren. Tilbage i sarmaternes lejr tager Obelix et ømt farvel med krigeren Krakatovna og gallerne drager hjem igen. Romerne forsøger også at finde hjem. Amucursus er sikker på vejen. "Rom ligger den vej. Jeg er C.".

Amucursus (AMU kursus), Wolverin (kendt fra X-men), Castesmus (Kaste smuds) og mange andre navne er holdt i sædvanlig stil. Memanomus forstår jeg vist ikke. Anonymous memory fra computerverdenen?

Handlingen er ud og hjem igen, som vi kender den. Men godt fortalt og godt oversat. Og sørøverne nyder i fulde drag at de ikke er rodet ind i historien. ( )

Asterix ist Teil meiner Jugend und ein neuer Band findet irgendwie immer wieder den Weg in meinen Einkaufskorb. Nicht alle Bände haben mich überzeugt, dieser ist aber durchaus lesenswert.

Offensichtlich hat sich das neue Team gut eingefunden und hat hier wieder einmal einen gelungenen Band abgeliefert, der definitiv im oberen Mittelfeld der Asterix-Reihe anzusiedeln ist. In diesem Band spielen die Gallier nur eine Nebenrolle, der eigentliche Konflikt findet zwischen den Römern (wem auch sonst), die auf der Suche nach dem Greif sind, und dem Stamm, für die dieses mystische Tier heilig ist. Asterix, Obelix und Miraculix brechen auf, um dem Stamm beizustehen.

Solide, gelungene Unterhaltung, die humorvoll mit Rollenklischees spielt, ohne dabei den erhobenen Zeigefinger zu bemühen (Amazonen!), definitiv eine gelungene Fortsetzung der Reihe. ( )