A beautiful book… Sagan’s Bonjour Tristesse was the first book I finished in French about 2 years ago, and then I ran across this one in a bookstore. Her beautiful prose combined with an enjoyably vapid plot makes the book feel like a dream. This is my favorite type of reading. ( )

Ils s’appellent Béatrice, Jacques, Fanny, Bernard ou Édouard, jeunes Parisiens plutôt aisés, ils aiment, rejettent, espèrent et regrettent peu. Un chassé-croisé amoureux dans lequel la chaire reste fraîche et les sentiments indécis pour un court roman désenchanté, longtemps assez vain, mais qui prend enfin corps dans les dernières pages. ( )

Frankrig, Paris, ca 1955
Bernard, forfatterspire, gift med Nicole, er hende utro med Josée Saint-Gilles, som er 25 år og har masser af penge. Josée har en anden elsker, Jacques, så Bernard er ulykkelig. Alain Maligrasse er gift med Fanny, de er begge i halvtredserne og har ikke ret mange penge. Alain arbejder for et forlag, som Bernard også sælger noget til en gang imellem. Alain er forgabt i Beatrice, der er meget yngre og er skuespillerinde på vej frem. Alain og Fanny holder "mandagssalon", hvor de andre kommer. Her dukker også Alains nevø, Edouard Maligasse op og han bliver hovedkuls forelsket i Beatrice. Edouard har ikke ret mange penge og låner af nær og fjern for at have penge til at kurtisere Beatrice. Bernard tager til Italien for at skrive, hvilket gør Nicole helt ulykkelig. Nicole snakker med Joysée og betror hende at hun er gravid. Joysée opsøger Bernard, hvilket giver forviklinger, for de ender med at gå i seng sammen og hygge sig og da Joysée kommer hjem tre dage senere er Jacques flyttet. Hun finder ham dog og de flytter sammen igen.
Bernard kommer også tilbage og Nicole har været lige ved at dø af svangerskabsforgiftning og barnet er dødt.
Alain er stadig ulykkeligt forelsket i Beatrice, men hun har en affære med Edouard, som hun dog gør forbi til fordel for André Joylet, som har skaffet hende rolle i et skuespil, han selv har skrevet og har en rolle i. Beatrice fejrer stor succes i sin rolle og Joylet er fuldt tilfreds med sin tilværelse. Alain og Fanny finder også sammen igen, for Alain ser Beatice i skuespillet og indser at han ikke har noget at gøre i den sammenhæng. Fanny og Edouard har trøstet sig med hinanden, men det er de enige om var en engangsforeteelse, som ikke betyder noget.
Handlingen slutter, hvor den startede, nemlig ved en mandagskomsammen ved Alain og Fanny.

Ganske troværdig dialog og handling, selv om der er lidt rigeligt med kærlighedsforviklinger. Personerne er ikke rene papfigurer og man får faktisk lidt medlidenhed med nogle af dem undervejs, selv om de fjoller rundt. ( )