Spanien, ca 1995
Indeholder "1. Paparazzo", "2. Tiden læger ingen sår", "3. Glemsel eller erindring".

Danskeren Peter Lime er paparazzi-fotograf og arbejder i Spanien. Han er snart 50 og begynder at føle alderen tynge, selv om han har holdt sig i form med karate de sidste tyve år. Han har et billedbureau OSPE NEWS sammen med vennen Oscar og dennes kone Gloria. Peter får taget en billedserie af en spansk minister og en yngre model, der hygger sig nøgne sammen på en ellers ret ugenert strand. Ministeren har måske lugtet lunten, for en gorilla i jakkesæt forsøger at få fat i Peters kamerataske, men får i stedet ondt i nosserne og lillefingeren. Peter bliver også ringet op af en kvindelig kriminalinspektør Clara Hoffmann på 43 år fra det danske politis efterretningsvæsen, PET. De er faldet over et gammelt billede, han har taget af en kvinde. Denne er senere blevet direktør for et nyt dansk kunstmuseum, men hun er lige forsvundet og det samme er fire en halv million af museets pengebeholdning. Peter er god til at holde på informationer og siger ikke så meget. Peter husker at hun hed Lola og kom sammen med en Kristian da de boede i kollektiv sammen. Som museumsdirektør var hun Laila Petrova og manden på billedet var senere rodet ind i Baader-Meinhof gruppen under navnet Wolfgang og har været eftersøgt i årevis.
Peter Lime er lykkeligt gift på ottende år i Spanien med Amelia på 43. De bor i Madrid på Plaza Santa Ana og har datteren Maria Luisa på næsten 7 år. Oscar kommer forbi og får de print af ministerserien, som Peter har lavet. Oscar genkender kvinden som Arianna Fallacia og fortæller at det gør billederne endnu mere værd. Peter vil lige tænke over om de måske bare skal lade billederne ligge urørt for det kan måske give en masse ballade. Senere på aftenen sender han nogle af negativerne til sin svigerfar, der er god til at holde tand for tunge. Han har også et hemmeligt arkiv i en kuffert af billeder, der betyder noget særligt. Han fotograferer en aldrende diva og bruger tid i mørkekammeret og senere på karatemadrassen og går på gaden i Madrid, da han bliver anholdt af to politifolk, Han bliver kørt til Puerta del Sol, hvor sikkerhedstjenesten og politiet har hovedkvarter. Og får ingen forklaring på anholdelsen. Det er under ETA-terrorens tid, så lovene er gummiagtige nok til at tilbageholde i 2 måske 3 døgn. Han bliver smidt i en celle og bruger en teknik fra sin karatemester Suzuki til at finde ind i nada og wa. En dommer godkender en fængsling i tre døgn, men tillader at politiet underretter Amelia. Sagen er ret spinkel. Politiet påstår at han overfaldt en politimand og har også rodet noget gammelt støv med ETA op, men de ETA folk han havde professionel forbindelse med fik alle amnesti i 1977, så det kan jo ikke bruges til noget? De to politifolk, der forsøgte at få kameraet fra ham fra starten dukker op i cellen. Calvo Carillo og Santiago Sotello. De fortæller hvor besværligt man kan gøre livet for en ikke-statsborger og Peter lytter. De laver en handel, så han kan blive sat fri og ikke geńeret mod at aflevere billeder og negativer, men der vil lige gå et par dage. Men næste dag bliver han hentet i cellen og på kontoret venter Oscar og Gloria og kan fortælle at en katastrofe har ramt ham. En eksplosionsbrand har kostet tretten mennesker livet. Den startede med en eksplosion i Peter og Amelias lejlighed og både Amelia og Maria Luisa er døde. Peter brækker sig ud over Gloria ved beskeden og går helt i sort i ti minutter. De tager hen til brandtomten og identificerer ligene. En politimand Rodriques beder om tilladelse til obduktion, for Amelia ser ud til at være død inden branden. Faktisk ligner det et ETA-attentat. Underboen Carmen Arrese døde også og hun var genanbragt under et vidnebeskyttelsesprogram. Peter lader Oscar og Gloria stå for det praktiske. Billederne bliver solgt, ministeren må gå af og forsikringssummen for ejendommen kommer til udbetaling. Men Peters svigerfar, Don Alfonso, på over halvfjerds tænker sit. Han er gammel efterretningsofficer og synes at brikkerne er faldet for pænt på plads. Han tænker at han egentlig ikke er ude efter hverken hævn eller retfærdighed, men han vil gerne hjælpe Peter med at have et formål, så de begynder at undersøge sagen. Og nogle af ETA-folkene vil med sikkerhed ikke sige noget til politiet, men måske til Peter? Han mødes med Tomas, en ven der fik amnesti og side 1977 ikke har været aktiv i ETA, men han kan skaffe kontakt til nogle af de nye ETA-folk. Han får et møde og de fortæller at de ikke havde noget med mordbranden at gøre og han tror på dem. Da han kommer hjem til det sommerhus, han bor i, bliver han overfaldet af et tæskehold af tre irlændere. De er tydeligvis professionelle og er umaskerede, så han er klar over at de vil slutte af med at slå ham ihjel. De banker ham og hælder whisky i ham. Han er ædru alkoholiker og har været tørlagt i otte år, men det er hurtigt glemt. Han bliver drukket fra sans og samling og fortæller dem en masse, han ikke kan huske bagefter. Men han kan huske at han fortæller at hans kuffert er gemt ved svigerfaderen. Og det ser ud til at det er kufferten, de er ude efter. Tomas's far, Arregui, kommer til og hans to store hunde jager de to af banditterne væk og han slår selv den ene ihjel. Peter tror at det er Tomas, der har fået nogle IRA-gutter på banen, men det benægter han. Svigerfaderen har haft indbrud, men de fandt ikke kufferten, som han havde gemt i sit orkide-drivhus. Peter får kufferten efter en snak med Don Alfonso. Denne har bemærket at han er begyndt at drikke igen og får hele historien. Don Alfonso har trukket på gamle venskaber i efterretningstjenesten og får en af dem til at kontakte Peter, som får udleveret en aflytningsrapport af samtaler mellem Victor Ljubimov og en uidentificeret mand kaldet Hippie. Peter tager tilbage til Danmark og snakker med Clara Hoffmann ad nogle omgange. Han tager også med hende til stranden og de har et kort forsøg på samleje, men det kan han ikke klare alligevel og han ender med at tage alene tilbage. Han lækker noget viden til en tv-journalist, han kender og det laver en mindre skandale. Han drikker mere og mere og tager tilbage til Spanien. Don Alfonso dør og Peter arver rub og stub. Clara ringer fra Danmark og de klinker skårene. Hun skaffer ham en aftale i Gauck Institutionen, så han kan se hvad Stasi havde på ham. Allerede da han ser det første billede i den ret tynde mappe (kodenavn Leica), ved han at Oscar har været Stasi agent fra første færd. I virkeligheden hedder han Karl Heinrich Müller og er steget i grader til major. Hans føringsofficer i HVA hed Helmut Schadenfelt og han bor stadig i Berlin. Peter opsøger Helmut og mishandler ham til at han begynder at tale. Helmut har et billede af Oscar i fuld Stasi uniform og Peter putter billedet i lommen. Helmut fortæller ikke frivilligt hvad Oscar lavede, men Peter kan gætte sig til at han har haft med Rote Armee Fraktion, IRA, ETA og De Røde Brigader at gøre. Og han har rekrutteret Lola, så hun er også med i puljen. Peter brækker nogle fingre på Helmut som afskedshilsen og lader ham ligge i sit eget bræk og pis. Og beder ham hilse Oscar og sige at Leica er på vej.
Peter er ganske rasende og voldsparat for nu ved han at det var Oscar, der stod bag drabene på Amelia og Maria Luisa. Da Peter kommer til Madrid, er Oscar ganske rigtigt stukket af. Ifølge Gloria blev Oscar helt hvid i hovedet, da Helmut ringede. Han skyndte sig bort, idet han sagde til Gloria at hun ikke ville få ham at se igen og at det var Peter Limes skyld. Det er jo helt rigtigt, så Peter fortæller Gloria hele historien og viser hende billedet af Oscar/Karl Heinrich i Stasi uniform. Gloria er gjort af et hårdt stof og da hun også er advokat, får Oscar det meget svært med at få penge ud af firmaet og deres fælleseje. Peter Lime gætter på at Oscar er flygtet til Moskva og via en engelsk forbindelse Derek får han kontakt til Sergej Sjuganov, der kan hjælpe med at finde ud af hvor Oscar præcist befinder sig. Sergej er dyr, men regner med at det er en hurtig opgave for det kan ikke være svært at lokalisere en to meter høj tysker, der er kommet til Moskva indenfor den sidste uge.
Det lykkes også indenfor 10 dage (til 1000 dollars pr dag). Oscar er sammen med Lola, der er i Moskva og har penge nok. Og kalder sig Svetlana Petrovna. Hun har købt en kunsthandlerlicens og er på den grønne gren og bor i en nybygget villa ca 40 km udenfor Moskva.
Oscar er tydeligt frustreret over at Gloria har lukket for pengestrømmen. Han har en bodyguard, en af irlænderne fra tidligere. Og Lola har også bodyguards. Sergej og hans ansatte Igor mener ikke at det er et problem. Så næste dag tager de ud i en skov, hvor Lola og Oscar af og til går ud for at tale sammen (eller skændes, fordi Lola kun giver Oscar småbeløb). Men alt går galt. Irlænderen Jack har en skjult kniv i en springskede og sårer Sergej. Oscar banker en golfkølle ind i Peters knæ og slår derefter Lola ihjel med den. Jack løber efter Peter, men har ikke helt forstået hvor god Peter er til Karate, så Jack ender med en brækket hals. Oscar flygter ud på en tilfrosset flod, der ikke er mere frosset end at han går igennem og bliver taget af floden. Han når dog med en døende mands sidste ord at fortælle at det hele var "a fucking mistake", for de forpulede irlændere gik alt for langt.
Sergej får bundet sløjfe på sagen ved at smøre politiet lidt. De døde, Oscar og Lola, får hele skylden. Igor har dræbt den anden irlænder og Lolas to bodyguards stak bare af. Der er fine beviser på at Oscar dræbte Lola, og det var hende, der betalte irernes løn, så det giver også mening at han var nødt til at dræbe dem. Og så begik Oscar selvmord eller døde under flugten. Who cares?
Og Sergej vil ikke have penge, for det var ham, der undervurderede modstanderen.
Peter vil gerne have at Oscar bliver kremeret, når han engang kommer op fra flodbadet. Og så vil han gerne have asken sendt til Madrid for at kunne overdrage den til Gloria. Det er Sergej også mand for.
Peter Lime vender tilbage til Madrid, hvor han har arvet Don Alfonzos hus. Han sidder og læser i en Hemingway biografi af Kenneth S. Lynn, da Clara dukker op. Og så lever de lykkeligt til deres dages ende. Eller noget.

Meget spændende thriller. Peter Lime er ikke skildret sort/hvidt, men med meget passende nuancer, så man tror på personen. ( )

I liked this book.
At first, it was very strange. Reading a book by a Danish author and all the action (at first) takes place in Spain.
After I'd shed this discrepancy between expectations and reality of the book, I thoroughly enjoyed it. Unexpected, raw at times, well built story, from time to time funny, it is a great read. ( )

Spannende thriller, die je laat meeleven met het slachtoffer waardoor je blij bent dat hij op het eind toch weer gelukkig wordt ( )

J'aime bien Leif Davidsen ("Le Danois serbe"), écrivain de qualité. Mais ici, l'histoire d'un paparazo plutôt mûr dont la femme et la petite fille sont tuées à cause d'une photo de trop m'a semblée à la fois convenue et peu crédible. Arrêté page 82. Pas exclu que je le reprenne ; c'était peut-être un mauvais moment narratif à passer. ( )

Peter Lime ist Däne, lebt aber seit 20 Jahren in Madrid, wo
er seine bewegte Jugend verbracht hat. Sein Geld verdient
er als Pressefotograf. Da gibt es einerseits die
künstlerisch wertvollen und politisch korrekten Fotos und
andererseits die Paparazzi-Fotos, auf denen er Prominente
in kompromittierenden Situationen ablichtet. Sie bringen
das große Geld und Lime außerdem große Befriedigung,
vergleichbar mit "der Jagd und dem Erlegen einer Beute".
Lime, lange Zeit überzeugter Junggeselle, lebt jetzt mit
Tochter und Frau zusammen, die er erst spät kennengelernt hat. Er ist erstaunt, dass es die echte Liebe gibt. Sie
führen ein glückliches, unkonventionelles Familienleben.
Limes Welt bricht zusammen, als er ein kompromittierendes
Foto eines Politikers verkaufen will. Er wird erpresst,
Frau und Tochter werden ermordet. Sein langjähriger Freund
entpuppt sich als ehemaliger Stasiagent. Trotzdem gibt es
ein zaghaftes Happy-End. Spannender Nachwende-Thriller mit
Tiefgang, stilsicher, bestens übersetzt, ein Lesegenuss.
Allen Bibliotheken empfohlen. ( )