Indeholder "J. H. Fabre", "I. Harma'en", "II. Den grønne Løvgræshoppe", "III. Empusaen", "IV. Træbukken", "V. Aadselsgraverne - Begravelsen", "VI. Aadselsgraverne - Forsøg", "VII. Spyfluen", "VIII. Fyrrens Processions spinder", "IX. Edderkopperne", "X. Den stribede Epeira", "XI. Kumeniderne", "XII. Osmierne", "XIII. Kaalormen".

"J. H. Fabre" handler om Jean Henri Fabre - 22 december 1823 - 11 oktober 1915. Helt fra barnsben undersøgte han omegnens plante- og dyreliv. Hans økonomi var ikke god de første mange år, men han blev kendt i entomologiske kredse. Først udgivelsen af hans "Souvenirs entomologuiques" fra 1878 og frem gav ham penge, så han kunne flytte til Sérignan og købe en lille ejendom med en "Harma", hvor han kan studere insekterne.
"I. Harma'en" handler om det sted, hvor han uforstyrret kan studere Ammophila'en og Sphex'en. En "Harma" er en udyrket, stenet Plet, overvokset med Timian. Det er et paradis for bierne og hvepsene. Anthidie, en skrædderbi, Megachiler, bladskærende bier, Chalicodomer, murerbier, Anthophorer, Osmier. Det øjeplettede firben. En pillebille, en stenpikker. Bembex'er, en slags gravehvepse. En Sphex, en Stizus, Cicadeller. Ammophilerne, Pompilerne, Lycosa edderkopper, Amazon myrer, larver af Torbister, Næsehornsbiller og Guldbasser. Sangfugle, grønirisk, spurve, guldfinker, skovugler og slørugler. I en dam lever frøer og tudser. Hvepsene, den hvidstribede Sphex, en murerhveps Pelopæus, en jordboene Eumenes, den almindelige hveps og Polistes. Ingen forsker i levende insekter, men derimod i antallet af følehorn på en død krebs. Fabre åbner sit laboratorium for levende entomologi og gør det gratis for skatteyderne.
"II. Den grønne Løvgræshoppe" handler om lyder. Fra den grønn løvgræshoppe Locusta viridissima til en maveopsprættet cikade til tudser og Scops - den lille hornugle. Den italienske fårekylling, Æcanthus pellucidus. Græshoppen kan klare cikader, der er større end den selv. Den er som en englænder, der er gal efter blodig oksesteg, som den krydrer med konfekt. Den går i al fald først løs på Cikadens mave. Den spiser også gerne Anoxier (Anoxia pilosa) og fyrreoldenborrer Melolontha fullo. Han fodrer græshopperne og lægger mærke til deres appetit. De spiser vældige mængder af andre insekter. Han iagttager deres parring og at hunnen får en ærtestor sæk med spermatozoer.
"III. Empusaen" handler om et insekt, der ligner en knæler. Han holder nogle stykker under et ståltrådsbur og iagttager hvordan de jager og hvor lidt de egentlig spiser.
"IV. Træbukken" handler om træbukkens larve, der mest er et stykke tarm med tænder. Den har hverken lugtesans eller hørelse eller syn. Alligevel forbereder den med usvigelig sikkerhed et hjem for puppen og for den senere færdigtudviklede træbuk, så det hele er perfekt til at træbukken kan gennembryde den sidste halve millimeter træ og komme ud i verden. Instinkt er en god ting.
"V. Aadselsgraverne - Begravelsen" handler om ???
"VI. Aadselsgraverne - Forsøg" handler om ???
"VII. Spyfluen" handler om ???
"VIII. Fyrrens Processions spinder" handler om ???
"IX. Edderkopperne" handler om ???
"X. Den stribede Epeira" handler om ???
"XI. Kumeniderne" handler om ???
"XII. Osmierne" handler om ???
"XIII. Kaalormen" handler om ???

Der er en del lidet skjult jamren over hans livsvilkår, men også en hel masse fine iagttagelser. ( )

Indeholder "J. H. Fabre", "I. Harma'en", "II. Den grønne Løvgræshoppe", "III. Empusaen", "IV. Træbukken", "V. Aadselsgraverne - Begravelsen", "VI. Aadselsgraverne - Forsøg", "VII. Spyfluen", "VIII. Fyrrens Processions spinder", "IX. Edderkopperne", "X. Den stribede Epeira", "XI. Kumeniderne", "XII. Osmierne", "XIII. Kaalormen".

"J. H. Fabre" handler om Jean Henri Fabre - 22 december 1823 - 11 oktober 1915. Helt fra barnsben undersøgte han omegnens plante- og dyreliv. Hans økonomi var ikke god de første mange år, men han blev kendt i entomologiske kredse. Først udgivelsen af hans "Souvenirs entomologuiques" fra 1878 og frem gav ham penge, så han kunne flytte til Sérignan og købe en lille ejendom med en "Harma", hvor han kan studere insekterne.
"I. Harma'en" handler om det sted, hvor han uforstyrret kan studere Ammophila'en og Sphex'en. En "Harma" er en udyrket, stenet Plet, overvokset med Timian. Det er et paradis for bierne og hvepsene. Anthidie, en skrædderbi, Megachiler, bladskærende bier, Chalicodomer, murerbier, Anthophorer, Osmier. Det øjeplettede firben. En pillebille, en stenpikker. Bembex'er, en slags gravehvepse. En Sphex, en Stizus, Cicadeller. Ammophilerne, Pompilerne, Lycosa edderkopper, Amazon myrer, larver af Torbister, Næsehornsbiller og Guldbasser. Sangfugle, grønirisk, spurve, guldfinker, skovugler og slørugler. I en dam lever frøer og tudser. Hvepsene, den hvidstribede Sphex, en murerhveps Pelopæus, en jordboene Eumenes, den almindelige hveps og Polistes. Ingen forsker i levende insekter, men derimod i antallet af følehorn på en død krebs. Fabre åbner sit laboratorium for levende entomologi og gør det gratis for skatteyderne.
"II. Den grønne Løvgræshoppe" handler om lyder. Fra den grønn løvgræshoppe Locusta viridissima til en maveopsprættet cikade til tudser og Scops - den lille hornugle. Den italienske fårekylling, Æcanthus pellucidus. Græshoppen kan klare cikader, der er større end den selv. Den er som en englænder, der er gal efter blodig oksesteg, som den krydrer med konfekt. Den går i al fald først løs på Cikadens mave. Den spiser også gerne Anoxier (Anoxia pilosa) og fyrreoldenborrer Melolontha fullo. Han fodrer græshopperne og lægger mærke til deres appetit. De spiser vældige mængder af andre insekter. Han iagttager deres parring og at hunnen får en ærtestor sæk med spermatozoer.
"III. Empusaen" handler om et insekt, der ligner en knæler. Han holder nogle stykker under et ståltrådsbur og iagttager hvordan de jager og hvor lidt de egentlig spiser.
"IV. Træbukken" handler om træbukkens larve, der mest er et stykke tarm med tænder. Den har hverken lugtesans eller hørelse eller syn. Alligevel forbereder den med usvigelig sikkerhed et hjem for puppen og for den senere færdigtudviklede træbuk, så det hele er perfekt til at træbukken kan gennembryde den sidste halve millimeter træ og komme ud i verden. Instinkt er en god ting.
"V. Aadselsgraverne - Begravelsen" handler om ???
"VI. Aadselsgraverne - Forsøg" handler om ???
"VII. Spyfluen" handler om ???
"VIII. Fyrrens Processions spinder" handler om ???
"IX. Edderkopperne" handler om ???
"X. Den stribede Epeira" handler om ???
"XI. Kumeniderne" handler om ???
"XII. Osmierne" handler om ???
"XIII. Kaalormen" handler om ???

Der er en del lidet skjult jamren over hans livsvilkår, men også en hel masse fine iagttagelser. ( )

Each field of scientific investigation has its heroes, great men and women rooted in the eighteenth and nineteenth centuries, who laid the foundations of the discipline through observation and experimentation. To the field of entomology, that place is reserved for the French entomologist Jean-Henri Fabre. Fabre led a long and productive life, born in 1823 and dying at the high age of 92 in 1915. He wrote numerous textbooks in the field of natural history and agriculture, including zoology and botany, but his passion was with insects. Especially during the later years of his life, which he spent in his home in the Harmas, in south-central France, he experimented with and observed a variety of insects and spiders, and published his observations in a series of essays, bundled into ten volumes of Souvenirs entomologiques, which appeared between 1879 and 1909. After 1910, selections from these essays were collected and translated into English by Alexander Teixeira de Mattos.

The wonders of instinct is a collection of essays from Fabre's Souvenirs entomologiques. It consists of 14 chapters, most of which can be read independently. The first chapter, added by the translator, describes Jean-Henri Fabre's home and work in the Harmas, functions as an introduction. It is clear that the original work ended with chapter 12, and it must be deduced that the subsequent two chapters were added by the editor / translator.

The wonders of instinct contains chapters on a variety of insects--a number of wasp-like flies, the green grasshopper, burying-beetles, the bluebottle, the pine processionary caterpillar, the glow-worm and the cabbage-caterpillar, while chapters 9 and 10 are devoted to spiders, namely the black-bellied tarantula and the banded epeira.

Most of Fabre’s observations take place in an experimental set-up, as he observes how insects consume their food, lay their eggs or bury themselves in glass pots and test tubes in his laboratory in his home. One of Jean-Henri Fabre's most famous experiments is that in which he balanced a number of pine processionary caterpillars on the circular edge of a vase and showed that they walk head-to-tail for a virtually unlimited interval of time (the experiment was broken off after seven days). ( )