Crítica | Blacksad: Alma Vermelha
http://www.planocritico.com/critica-blacksad-alma-vermelha/
.
http://www.planocritico.com/tag/blacksad/ ( )

13,30
( )

Det har aldrig været helt klart, hvor og hvornår Blacksad egentlig foregår, selvom stemningen er umiskendeligt noir. I bind 3 bliver det noget tydeligere, for historien starter med en tur til Las Vegas, hvor Blacksad arbejder som bodyguard for en gammel rigmand, der gerne vil have lidt muskelopbakning, når han spiller hasard eller kigger på damer.

Hjemme igen bliver det tydeligt, at vi er i slutningen af 40’erne eller i starten af 50’erne. Blacksad opsøger sin gamle ven professor Liebber og den kreds af beatpoeter, pacifister og eksilerede venstreorienterede, som han omgiver sig med. Midt i kredsen er den rige og usympatiske Gotfield, der nok flirter med kommunismen og har en ægte frygt for atomkrig, men som også er en ubehagelig opportunist. Hans kæreste Alma Mayer er til gengæld indtagende…

Efter en sammenkomst, hvor Alan Ginsberg i bison-udgave og skovmandsskjorte citerer voldsomme digte på stranden, bliver Liebbers ven og kollega myrdet. Blacksad kaster sig over sagen, og i baggrunden pisker den aggressive senator Gallus (en oppustet hane, der åbenlyst er inspireret af Joe McCarthy) en antikommunistisk stemning op. Snart bliver hele slænget forfulgt, og selvom den politiske undertrykkelse er uretfærdig, så er truslen om spionage måske reel nok. Mange illusioner brister, inden historien er til ende.

Tegningerne er som altid flotte og udtryksfulde. Valget af dyr er med til at signalere de enkelte karakterers personlighed, og både sideopbygning og udførelse understøtter historiefortællingen. Illustrationerne til actionfyldte sekvenser som f.eks. dette binds bombeattentat er fænomenale, men gengivelsen forskellige sindstilstande gennem udtryk, omgivelser og farvevalg er også imponerende.

Rød sjæl er en fin historie, men delene fungerede bedre end helheden. I de enkelte episoder er stemningen i top, men det plot, der skal binde hele historien sammen, bliver lidt tyndt. ( )

Un cop més l'espectacular dibuix de Juanjo Guarnido és la pedra sobre la que es basteix aquest nou àlbum de BlackSad. L'argument, tot i tenir una bona base, amb el rerefons de la Guerra Freda i la cacera de bruixes contra els comunistes, no és tant bo com Arctic Nation, el segon (i fins ara millor) volum de la saga. ( )

Ce 3e épisode traite du thème de l'ultranationalisme et de la chasse aux sorcières sur fonds d'armement nucléaire en période de guerre froide. Les personnages sont issus des milieux intellectuels, scientifiques et artistiques new-yorkais.
Leur caractérisation anthropomorphique est toujours très réussie : le hibou allemand chercheur en physique nucléaire, réfugié aux Etats-Unis (traitre malgré lui ?)... ou bien encore le coq sénateur patriote et leader d'une lutte anti-communiste ! ( )