Hvordan skal man følge op på et mesterværk, der er foldet ud over fire år og 30-40 numre? Efter Fønix-sagaen meldte hverdagen sig for Chris Claremont og John Byrne, og selvom samarbejdet efterhånden var noget flosset i kanten, så tog de handsken op og afsluttede partnerskabet med endnu en klassiker.

Fremtiden af i går starter hvor Fønix-sagaen sluttede. Jean Grey er død, og det næste nummer er centreret omkring hendes begravelse. Det bliver en anledning til at se tilbage på hele X-Mens historie, og det virker logisk, at Cyclops efterfølgende trækker stikket og forlader gruppen. Storm bliver ny leder og Angel vender tilbage som fuldtidsmedlem sammen med den nye elev Kitty Pryde.

Efter et årshæfte med Dr Strange som gæstestjerne og flere detaljer om Kurt Wagners oprindelse – i øvrigt tegnet af en ung John Romita Jr. – drager Wolverine og Nightcrawler til Canada. Logan vil langt om længe have rene linjer i forhold til sine tidligere arbejdsgivere. Han opsøger Heather Hudson, der optræder for første gang, og derefter går turen mod nord, hvor en del af Alpha Flight er på jagt efter den mystiske Wendigo.

Højdepunktet er selvfølgelig den historie, der har givet navn til bindet: Uncanny X-Men # 141 og 142. 36 stramt komponerede sider, der måske har inspireret Terminator-filmene og i hvert fald fortæller en lignende historie. Tredive år ude i fremtiden er Nordamerika forvandlet til et diktatur. Den amerikanske regering har i 1980’erne genetableret Sentinels-programmet for at få inddæmmet mutantfaren, og de kæmpestore robotter har konkluderet, at det kræver magtovertagelse. De fleste supervæsener er blevet dræbt, og de sidste er interneret i koncentrationslejre. Ikke nok med det: Sentinels er klar til at erobre resten af verden, og de øvrige stater er klar til at svare igen med atomvåben.

Situationen er desperat, og det er de overlevende X-Mens plan også. De vurderer, at udviklingen gik skævt, da Brotherhood of Evil Mutants dræbte præsidentkandidat Robert E. Kelly under en kongreshøring om mutantsituationen. For at forhindre attentatet bliver den voksne Kate Prydes bevidsthed projiceret tilbage i den unge Kitty Prydes krop. Det lykkes, og mens fremtidens X-Men iværksætter et sidste angreb på Sentinels’ hovedkvarter, tager nutidens X-Men kampen op med de onde mutanter ledet af Mystique.

Bindet afsluttes med Kitty Prydes ilddåb i #143, der samtidig er John Byrnes sidste nummer på serien. Fremtiden af i går er for mig ikke helt på højde med Fønix-sagaen, men mindre kan jo også gøre det. Standarden er stadig høj, og historien om samspillet mellem den mulige fremtid og den endnu åbne nutid er fænomenal. ( )

I started by reading the slim 2-issue Days of Future Past; this volume is about 7 issues long - only the two issues are actually the Days of Future Past story line; the other issues are really good stories, but don't touch upon the story.

The first part is a really good recap of the whole X-Men story line, told from Cyclop's perspective just after Jean Grey's apparent death as Phoenix.

I enjoyed the Wendigo story line as well, and also the last story with Sprite (soon to be Shadowhawk) dealing with a monster (that they allude in various ways to the Alien monster). ( )

Just read the two issues that make up the actual Days of Future Past story. This is supposed to be a classic story, but I found the art flat and the writing clunky. Plus Kitty is one of those characters I find quite annoying.

( )

I will be posting a short review to my blog soon. ( )

The Five Faces of
X-MEN: DAYS OF FUTURE PAST

------

😍

The two issues that compromise the actual Days of Future Past story are lovely. They perfectly capture the politics of X-men, while feeling logical and fresh in its time travel aspect. It gives Kitty Pryde a chance to shine and is emotional as well.

In just two issues, Claremont manages to craft a timeless adventure, that stands out thanks to its high stakes, exciting action, and emotional impact.

😃

Great fight and team play in issue #140, where Wolverine and Alpha Flight go head to head with Wendigo.

😐

Issue #139 introduces Alpha Flight but isn't very interesting otherwise.

Annual #4 is thrown into the volume. It's a standalone adventure in Hell with the X-Men and Doctor Strange and has nothing to do with the rest of the volume. It's fast-paced but not very interesting.

The second issue of DoFP is mostly just fighting and isn't as interesting as the first part.

☹️

The first issue doesn't really sit very well with the rest. It recaps the events of the past 25 years and only establishes Cyclops leaving the team and Kitty Pryde entering. It's tedious and boring to read and should really be skipped unless you're interested in some history.

The final issue is a pointless little adventure with Kitty and a demon in the mansion. It's not very scary and does nothing to develop the established characters.

The volume suffers from the uneven mix of unrelated adventures; the Days of Future Past storyline stands far better on its own.

🤮

//

-----

The Final Face: 😐 ( )