England, Weymouth, en parallel udgave verden anno ca 1965

Indeholder kapitlerne "Øen", "Kanalen", "Generalen", "Hjemme igen", "Mod nord", "En skarp tur", "Stormen", "Tårnet", "Seneskalken", "Dagbogen", "Merlin", "Jordskælvet", "Generalen endnu engang".

Drengen Geoffrey Tinker på 16 år kommer til sig selv efter at være blevet slået ned. Han er på en lille stump tørt land, faktisk bare en bunke ituslåede betonblokke, et stykke ude fra kysten, men tidevandet er på vej ind. En pige, Sally, på 11 er der også, men han kan faktisk ingenting huske ovenpå slaget, heller ikke at hun er hans søster. Han går ind mod stranden, men vejen spærres af en række små mænd med spyd. En af dem stikker ham overfladisk og han er nødt til at gå tilbage til betonknolden.
Sally fortæller ham at hun er hans søster, men på en eller anden måde må der være gået fem år som han ikke kan huske. Hun fortæller også at han er byens vejrmager og rig. Men mændene opdagede at han arbejdede på en motordel og derfor vil de nu lade ham drukne. Altsammen skyldes Forandringen. Men det er rigtigt at han kan lave vejr. Han får en god gang havtåge til at krybe frem, men han bliver afmægtig af det i et stykke tid. Sally kan ikke svømme, men hun kan godt flyde, så han trækker hende ind til land under ly af tågen. De finder en jolle, "Scheballion IV", som er oberst Arkvilles båd. Geoffrey spekulerer på hvor hans egen båd, "Rylen", er og hvad der er sket med hans onkel Jacob. Efter Forandringen må kvinder ikke have lange bukser og man må ikke bruge maskiner af nogen art. Sally fortæller at Geoffrey var ved at tørre tændingsmagneten fra båden, da mændene opdagede det og overfaldt ham. Men nu finder de rylen og en ekstra magnet og får gang i motoren og slipper ud fra havnen med den.
Sally fortæller at onkel Jacob blev slået ihjel af væverne. Motoren går dårligt, hvilket Geoffrey hurtigt finder ud af skyldes at slangerne til kølingen er møre. Nogle af mændene går ud i robåde efter dem, men Geoffrey sender en kastevind mod dem, som ødelægger to af bådene og skaber rædsel og kaos blandt mændene, så de sejler hjem igen. Sally finder en dims, der er mage til en talisman, som mændene tog fra ham under overfaldet. Det er bare et amperemeter. Hun fortæller ham også at han er meget rarere nu end før overfaldet. Og at Forandringen skete pludseligt, da hun var en lille pige. Pludseligt begyndte mange mennesker at hade maskiner og motorer. Og de andre mennesker rejste væk. Sikkert fordi Maskinhaderne begyndte at kalde dem for hekse og troldmænd.
Geoffrey får renset benzinforsyningen og de beslutter at sætte kursen mod Frankrig. De finder også et brev fra onkel Jacob til Geoffrey. Her står at Forandringen kom fra den wallisiske grænse omkring Radnor. Foruden brevet er der også gemt nogle penge. De ankommer til Frankrig og bliver udspurgt af en general Turville og en franskmand monsieur Michel Pallieu. I Frankrig er der biler, tog og fly, men de har savnet oplysninger om hvad katten der er foregået i England de sidste fem år. Geoffrey får et regnvejr til at holde op, som bevis på at deres historie er sand. Til gengæld for Geoffrey og Sallys beretning fortæller Turville at man i årevis har forsøgt at få oplysninger via flyovervågning eller spioner, men hvis man kommer i nærheden af England bliver man påvirket af Forandringen og får lyst til at blive og man kan i alt fald ikke huske hvordan man styrer et fly, så det er på alle måder farligt at sende spioner ind. Satellitter kan overvåge vejret, som også opfører sig sært over England, men ikke andre steder.
En plan tegner sig for at lade Geoffrey og Sally tage tilbage og se om de kan finde ud af hvad der foregår nær Radnor. Geoffrey har ikke talent for at ride, så i stedet får han et lynkursus i at køre i en Rolls Royce Silver Ghost og planen er så at tage det eksemplar af slagsen, som er lagt i mølpose i Montagu Bilmuseum, da ejeren Lord Montagu flygtede til Frankrig efter Forandringen. En lille ekspedition sejler efter fjorten dages forberedelser ud. Den består af Geoffrey, Sally, to brødre ved navn Basil og Arthur og som styrmand, en møbelarkitekt mr Raison, der kender farvandet omkring Beaulien-floden som sin egen bukselomme. De kommer ind til land ved Hampshire uden at blive opdaget og sætter udstyr i land ved brug af deres medbragte jolle. Raison ror jollen tilbage og lover at holde den store båd i nærheden en dag eller to. De låser sig ind på museet, får pillet Rolls Royce bilen ud af mølpose og kører den udenfor. Nogle landsbybeboere forsøger at stoppe dem, men en Silver Ghost lader sig ikke nemt stoppe.
Basil og Arthur virker til gengæld konfuse og forvirrede og er også nervøse ved at være tæt ved bilen, så Geoffrey lader dem gå mod et skibsværft i nærheden og håber at de bliver taget op af Raison. Geoffrey og Sally kører nu alene gennem landskabet ad hullede veje og med jævnlig brug af reservehjul. De bliver angrebet af bønder, børn og enkelte overnaturligt store dyr i form af et vildsvin og en hest. En flok ryttere forsøger også at indhente dem, men de bliver nu ret nemt kørt agterud af Rolls Roycen.
De kommer ret langt, men møder så en slags målrettet tordensky. Geoffrey forsøger at splitte den med en storm, men den er for stærk og Rolls Roycen bliver ramt af lyn og brænder ud, men de når at redde nogle få ting og ikke mindst dem selv ud.
De bliver opsøgt af nogle landsbybeboere, der er taknemmelige for at være sluppet for selv at blive mål for tordenskyen. Geoffrey spiller stum og lader også som om han er lidt dum og nemt får anfald. En enkelt mand bliver dog hængende efter at de andre er gået. Han er også vejrmager og virker tillidsvækkende. Han slår følge med dem og hjælper dem til at købe to heste og en pony, Maddox. Senere smutter han dog med den ene hest og Geoffreys pung, men efterlader et hjælpsomt brev, løftet om at betale pengene tilbage og han røber sin plan over at overtage Geoffreys job som vejrmager i Weymouth. Sally og Geoffrey sælger den tiloversblevne hest og beholder Maddox som transport for Sally. De er måske 35 kilometer fra hvor Troldmanden formodes at befinde sig, men de hører også at en Lord Willoughby er i hælene på dem. De når frem til et stort tårn, hvor en lille kroget men venlig mand med hvidt skæg lukker dem i gården omkring tårnet. Han hedder Willoughby Furbelow og er seneskalk. Han sørger for mad og drikke til dem og er meget snakkesalig. Han holder Troldmanden velforsynet med morfin. Det viser sig at være Merlin, som Furbelow har fundet i en slags grotte spærret med en kæmpestor sten. Der er en indskift på latin, Merlinus sum. Qui me tangit turbat mundum. Dvs jeg er Merlin. Den, der rører mig, ryster verden. Furbelow har kynisk valgt at begynde at give Merlin morfin, så han kan kontrollere ham. Merlin har mange magiske kræfter og kan flytte ting i tiden, men han kan åbenbart ikke lide nymodens ting. Geoffrey nedkalder frost og kulde og Furbelow falder og brækker benet. Derfor er Sally nødt til at gå ned til Merlin med morfinen, men hun forklarer ham at det er gift, men også at det vil gøre ondt at vænne sig fra giften. Merlin forstår og vælger afgiftningen. Under abstinenserne vælter tårnet ned over den grotte, hvor Merlin ligger. Geoffrey får en sten over anklen, så han til at begynde med, tror at den er brækket, men det er heldigvis bare et slag og en forstuvning.
Merlin holder op med at lave troldkunster og lægger sig sikkert bare til at sove igen nede i grotten. Franskmændene og generalen opdager hurtigt at England er normal igen og sender helikoptere ind for at finde Geoffrey og Sally, hvilket hurtigt lykkes. Alt vender tilbage til det gamle. Geoffrey kan ikke kontrollere vejret mere og himlen over England vil igen komme til at stinke af benzin.

Præmissen med at lade et uforklarligt fænomen (som Brexit) lamme England er sjov nok, men krumspringene for at det netop kun er et par store børn i en Rolls Royce, der kan løse gåden? Og det hele skyldes selvfølgelig at man er kommet til at vække Merlin og holder ham i en morfinrus. ( )

This is the first book of the Changes trilogy - although it's chronologically the last - which inspired the well-remembered mid-'70s TV series. I can well believe that, despite never having seen it. The close focus on the two child leads and the constant forward momentum almost make the book feel like a treatment for a 1970s Disney adventure film - yes, you guessed it, not at all unlike Escape to Witch Mountain.

Some of the superficial similarities to Escape to Witch Mountain (particularly the slightly darker original novel) just can't be ignored, and to be honest, a lot of kids' books like this came out in the late '60s through the mid-'70s: low-fantasy stories set either in an unfriendly modern context or a slightly dystopian future, with a boy and a girl - always siblings, sometimes twins - who have minimally supernatural powers on the run from aggressors/the government/big business/a cult. When I was a kid, checking books like these out of the library in the early '90s, I called them "Tomorrow People" books; I bet you can guess why. H.M. Hoover's Children of Morrow was another clear candidate.

Like those other novels, The Weathermonger is quite slight - my paperback doesn't reach 175 pages - and very much driven by plot. Characters come and go and some of them don't even get proper names. The two main kids, Jeff and Sally, could be any boy of 16 and girl of 12. The requisite supernatural element is here - Jeff is one of a rare breed who can control the weather - and humanity has fallen apart, with hangings and stonings for anyone who uses a machine or runs electricity. So far, so good - a "Tomorrow People" book, for sure, and an interesting premise.

What's unusual about this one is Dickinson's seeming disinterest in the standard tenets of drama. This is the rare book with an almost totally flat affect; it's almost as if Dickinson keeps the reader at arm's distance. Stranger still is his decision to centralize the book so firmly on Jeff, yet he never gives us Jeff's viewpoint; the narrative stays in third person. This results in several awkward sequences where characters recite huge passages of exposition to Jeff - including, in fact, all the audience's knowledge of how humanity came to this place. It's a strange set of choices, and I sometimes felt as if it kept me from ever getting "close" to anyone or anything in the text.

Fortunately, the book gets weirder as it goes on; it never gets boring, despite a truly strange denouement. Dickinson also starts to introduce some little currents of dark comedy about halfway through, which help give it a little texture. In the end, though, The Weathermonger feels like a great premise but a so-so book. I bet it makes great TV. ( )

last of changes trilogy- disappointing, seemed to run out of steam

Read all my reviews on http://urlphantomhive.booklikes.com

I haven't finished a book in almost two weeks. It feels unnatural, and The Weathermonger is not to blame, but not a single book could keep my attention over the last 10 days. I miss the rest I can usually get from reading.

Anyway, I read this was actually written and published first, with the other books being prequels, and I kind of would have liked to see it that way. There are some things that are being explained in the Weathermonger which make that the other books make more sense. However, I also sort of see why the publisher would switch the order, because some part of the excitement will be spoiled this way.

There are once again two new main characters who are forced to flee to France, only to be immediately sent back to England in order to spy and search for what has been causing the changes. What they will uncover is some much sought after explanation for what has been going on in the other two books. I liked this one best, it felt slightly less cut and closed as the previous two books and the start especially I found gripping.

I think I would recommend starting with this one.

Thanks to the publisher and Netgalley for providing me with a free copy of this book in exchange for an honest review! ( )

A brother and sister barely escape a dystopian England to France after their fellow villagers try to drown them for tinkering with machinery. Something's happened across the entire country so that people have abandoned technology out of fear and have reverted to a Dark Age mentality. The French authorities send the kids back to England to try to discover what has caused such a change, and equips them as best they can for the quest. It helps that Jeff, the brother, has the power to change the weather, which also seems to have come to him (and others in England) as a result of The Changes. They need to make a dangerous cross-country journey to find the source of the change and try to stop it themselves. A fun, not-too-intense dystopian novel (the third in a trilogy, but can easily stand alone), and a neat, Arthurian ending. ( )