Indeholder "Tredje del: En rejse til Laputa, Balnibarbi, Luggnagg, Glubbdubdrib og Japan", " Første kapitel. Forfatteren begiver sig ud på sin tredje rejse. Han tages til fange af sørøvere. En ondskabsfuld hollænder. Han ankommer til en ø og optages i Laputa", " Andet kapitel. Beskrivelse af laputernes folkekarakter og levemåde. Redegørelse for deres videnskab og oplysning. Kongen og hans hof. Forfatterens modtagelse. Hvorledes befolkningen plages af idelige bekymringer og bange anelser. Oplysninger om kvinderne.", " Tredje kapitel. Hvorledes den moderne filosofi og astronomi har løst et problem. Sidstnævnte videnskabs høje udvikling hos laputerne. Kongens metode til undertrykkelse af modstande", " Fjerde kapitel. Forfatteren forlader Laputa og indskibes til Balnibarbi. Han ankommer til hovedstaden. Beskrivelse af hovedstaden og dens omgivelser. Forfatteren får en gæstfri modtagelse hos en fornem adelsmand. Hans samtaler med ham", " Femte kapitel. Forfatteren får lejlighed til at se det store akademi i Laputa. Udførlig beskrivelse af akademiet. Redegørelse for de fag, professorerne beskæftiger sig med", " Sjette kapitel. Videre redegørelse for akademiet. Forfatteren stiller nogle forslag til forbedringer, som får en ærefuld modtagelse", " Syvende kapitel. Forfatteren forlader Lagado og ankommer til Maldonada. Der er ikke skibslejlighed at få. Han gør en kort rejse til Glubbdubdrib. Hans modtagelse hos guvernøren", " Ottende kapitel. Videre beretning om Glubbdubdrib. Korrektiver til oldtidens og den nyere tids historie", " Niende kapitel. Forfatteren vender tilbage til Maldonada og sejler derfra til kongeriget Luggnagg. Forfatteren arresteres. Han kaldes til hoffet. Hvorledes hans modtagelse forløber. Kongens store mildhed mod sine undersåtter", " Tiende kapitel. Luggnaggernes pris. Detailleret beskrivelse af struldbruggerne med gengivelse af en række samtaler mellem forfatteren og flere fremragende mænd om dette emne", " Ellevte kapitel. Forfatteren forlader Luggnagg og sejler til Japan. Derfra vender han med et hollandsk skib tilbage til Amsterdam, og fra Amsterdam til England", "Fjerde del: En rejse til houyhnhnmernes land", " Første kapitel. Forfatteren begiver sig ud som skibskaptajn. Hans folk laver mytteri og spærrer ham i lang tid inde i hans kahyt. De sætter ham i land i en ukendt egn. Han drager ind i landet. Beskrivelse af yahooerne, en mærkelig dyreart. Forfatteren træffer to houyhnhnmer", " Andet kapitel. Forfatteren føres af en houyhnhnm til hans hus. Beskrivelse af huset. Forfatterens modtagelse. Houyhnhnmernes kost. Forfatterens vanskelige situation med hensyn til mad klares til sidst. Hans kostplan under hans ophold i landet", " Tredje kapitel. Forfatteren er ivrig efter at lære sproget, og houyhnhnmen, hans husbond, hjælper ham dermed. Beskrivelse af sproget. Adskillige houyhnhnmer af stand kommer på besøg af nysgerrighed efter at se forfatteren. Han giver sin husbond en kort beretning om sin rejse", " Fjerde kapitel. Houyhnhnmernes begreber om sandt og usandt. Forfatterens udtalelser misbilliges af hans husbond. Forfatteren giver en mere indgående redegørelse for sig selv og for, hvad der var hændt ham på rejsen", " Femte kapitel. Forfatteren giver på sin husbonds befaling oplysninger om forholdene i England. Årsagerne til krig mellem de europæiske fyrster. Forfatteren begynder på at gøre rede for den engelske forfatning", " Sjette kapitel. Fortsat redegørelse for engelske tilstande under dronning Annaa. En førsteministers rolle ved de europæiske hoffer", " Syvende kapitel. Forfatterens store kærlighed til sit fædreland. Hans husbonds bemærkninger om Englands forfatning og forvaltning, således som forfatteren havde beskrevet dem, med anførelse af paralleller og sammenligninger. Hans husbonds bemærkninger om menneskenaturen", " Ottende kapitel. Forfatteren fortæller forskellige træk vedrørende yahooerne. Houyhnhnmernes store dyder. Ungdommens opdragelse og træning hos dem. Deres nationalforsamling", " Niende kapitel. En stor debat i houyhnhnmernes nationalforsamling, og hvilken beslutning, der blev taget. Videnskab og oplysning hos houyhnhnmerne. Deres bygninger. Deres begravelsesskikke. Deres sprogs mangler", " Tiende kapitel. Forfatterens husholdning og hans lykkelige liv blandt houyhnhnmerne. Hans store fremskridt i dyd ved at omgås dem. Deres samtaler. Forfatteren får af sin husbond besked på, at han må forlade landet. Han falder i afmagt af sorg, men bøjer sig for det uundgåelige. Han konstruerer en kano og fuldfører den ved et med-tyendes hjælp og stikker til søs på lykke og fromme", " Ellevte kapitel. Forfatterens farlige rejse. Han ankommer til Ny-Holland i det håb at slå sig ned der. Han såres af en pil, afskudt af én af de indfødte. Han bliver fanget og med magt ført om bord i et portugisisk skib. Kaptajnen beviser ham sin store høflighed. Forfatteren ankommer til England", " Tolvte kapitel. Forfatterens sandruhed. Hans hensigt med at udgive dette arbejde. Hans kritik af sådanne forfattere af rejsebeskrivelser, som ikke holder sig til sandheden. Forfatteren fralægger sig skumle hensigter med det, han skriver. Imødegåelsen af en indvending. Fremgangsmåden ved anlæggelse af kolonier. Hans fødelands pris. Godtgørelse af kronens ret til de lande, forfatteren har beskrevet. Vanskeligheden ved at erobre dem. Forfatteren tager for sidste gang afsked med læseren, gør rede for den livsførelse, han har sat sig for at følge i fremtiden, giver gode råd og slutter af", "Efterskrift af Kai Friis Møller".

Kirurg og derefter kaptajn på forskellige skibe, hr Lemuel Gulliver, beretter om sine "Rejser til Forskellige af Verdens fjerne Folkeslag". Det hele er selvfølgelig for at kunne sætte et spejl op for hvordan englændere og europæere i det hele taget fjoller rundt. Hvordan er det nu lige at det er absurd at føre krig over hvilken ende af et kogt æg man spiser først, men ikke absurd at føre krig mellem protestanter og katolikker?

Jonathan Swifts fortælling blev allerede i førsteudgaven udsat for en hoben udeladelser fordi bogtrykkeren var utryg. Så først i Dublin-forlæggeren Faulkners udgave fra 1735 er det hele med. Der er også kommet talrige forkortede udgaver af de to første rejser. Forkortede eller purgerede som H. C. Huus kalder det i sin lille notits først i bind 1. ( )

Indeholder "Bemærkning fra oversætteren H. C. Huus.", "Et brev fra kaptajn Gulliver til hans fætter Sympson", "Udgiveren til læseren", "Første del: En rejse til Lilliput", " Første kapitel. Forfatteren giver nogle oplysninger om sig selv og sin familie. Hvordan han først kom ud at sejle. Han lider skibbrud og redder sig ved svømning, kommer frelst i land på lilliputternes kyst, tages til fange og føres ind i landet", " Andet kapitel. Ledsaget af flere adelsmænd besøger kejseren af Lilliput forfatteren i hans fangenskab. Beskrivelse af kejserens udseende og klædedragt. Der udnævnes lærde til at undervise forfatteren i deres sprog. Hans milde sindelag forskaffer ham kejserens gunst. Hans lommer ransages, og hans sabel og pistoler tages fra ham", " Tredje kapitel. Forfatteren diverterer kejseren og adelen af begge køn på en højst usædvanlig måde. Beskrivelse af lilliput-hoffets forlystelser. Forfatteren får sin frihed på visse betingelser", " Fjerde kapitel. Beskrivelse af Mildendo, Lilliputs hovedstad, og kejserens slot. En samtale mellem forfatteren og en minister om rigets anliggender. Forfatteren tilbyder at tjene kejseren i hans krige", " Femte kapitel. Forfatteren forhindrer ved en usædvanlig krigslist en invasion. Der tillægges ham en høj ærestitel. Fra kejseren af Blefuscu kommer der udsendinge med anmodning om fred. Der opstår ved uagtsomhed ildsvåde i de kejserlige gemakker. Forfatteren er behjælpelig med at redde resten af slottet fra luerne", " Sjette kapitel. Om Lilliputs indbyggere, deres videnskab og oplysning, love og sædvaner, opdragelse og undervisning. Forfatterens levemåde i landet. Hans forsvar for en fornem dames rygte", " Syvende kapitel. Forfatteren underrettes om en plan for at anklage ham for højforræderi. Han undslipper til Blefuscu. Hans modtagelse dér", " Ottende kapitel. Forfatteren finder ved et lykkeligt træf udvej til at forlade Blefuscu og vender efter mange genvordigheder tilbage til sit fædreland i god behold", "Anden del: En rejse til Brobdingnag", " Første kapitel. Beskrivelsen af en stærk storm. Langbåden sendes i land for at fylde vand. Forfatteren går med for at udforske landet. Han bliver tilbage på kysten, fanges af de indfødte og føres til en bondegård. Forskellige hændelser dér. Beskrivelse af de indfødte", " Andet kapitel. Beskrivelse af bondens datter. Forfatteren bringes til en købstad og derfra til hovedstaden. Enkeltheder om hans rejse", " Tredje kapitel. Der sendes bud fra hoffet efter forfatteren. Dronningen køber ham af hans husbond, bonden, og fremstiller ham for kongen. Han disputerer med Hans Majestæts store lærde. Der indrettes et værelse i slottet til forfatteren. Han er i høj gunst hos dronningen. Han forsvarer sit lands ære. Hans skærmydsler med dronningens dværg", " Fjerde kapitel. Beskrivelse af landet. Et forslag til berigtigelse af moderne kort. Det kongelige slot, og nogle træk af hovedstadens topografi. Forfatterens måde at rejse på. Beskrivelse af hovedtemplet", " Femte kapitel. Forskellige oplevelser, som forfatteren havde under sit ophold i landet. Henrettelsen af en forbryder. Forfatteren viser sine navigatoriske færdigheder", " Sjette kapitel. Forskellige af forfatterens påfund til morskab for kongen og dronningen. Han viser sine musikalske færdigheder. Kongen udspørger ham om forholdene i Europa, og forfatteren gør rede derfor. Kongens bemærkninger dertil", " Syvende kapitel. Forfatterens kærlighed til sit fædreland. Han gør kongen et meget fordelagtigt forslag, som forkastes. Kongens store uvidenhed om politik. Videnskaben dér i landet er meget ufuldkommen og begrænset. Dets love, de militære forhold og partierne i staten", " Ottende kapitel. Kongen og dronningen foretager en rejse til fronterne. Forfatteren ledsager dem. Udførlig beretning om den måde, hvorpå han forlader landet. Han vender tilbage til England".

Kirurg og derefter kaptajn på forskellige skibe, hr Lemuel Gulliver, beretter om sine "Rejser til Forskellige af Verdens fjerne Folkeslag". I første bind rejser Gulliver til et land, hvor indbyggerne er meget små, og senere til et, hvor de er meget store. Det hele er selvfølgelig for at kunne sætte et spejl op for hvordan englændere og europæere i det hele taget fjoller rundt. Hvordan er det nu lige at det er absurd at føre krig over hvilken ende af et kogt æg man spiser først, men ikke absurd at føre krig mellem protestanter og katolikker?

Jonathan Swifts fortælling blev allerede i førsteudgaven udsat for en hoben udeladelser fordi bogtrykkeren var utryg. Så først i Dublin-forlæggeren Faulkners udgave fra 1735 er det hele med. Der er også kommet talrige forkortede udgaver af de to første rejser. Forkortede eller purgerede som H. C. Huus kalder det i sin lille notits først i bind 1. ( )