I love Dick Francis. I love Sid Halley. ( )

England, ca 1965
Sid Halley på 31 år er tidligere steeplechase-jockey og vant til skrammer og knoglebrud, men nu har en sølle indbrudstyv Thomas Andrews skudt ham i maven. Et uheld på ridebanen har kostet Sid en ødelagt hånd og sluttet karrieren som jockey. Han er blevet ansat ved et undersøgelsesbureau, men er ret ligeglad både med jobbet og sig selv. Han er blevet separeret fra sin kone Jenny for tre år siden, men de skammer sig lidt og er ikke blevet skilt. Hans svigerfar pensioneret kontreadmiral Charles Roland på 66 år startede med at afsky ham, men affandt sig så med ham og de seneste år er de kommet ret tæt på at være venner, selv om forholdet mellem Sid og Jenny er gået i vasken. I bureauet er Sid makker med Chico Barnes, der kan judo, karate og en masse beskidte tricks. Og er en fin fyr. Charles inviterer Sid til at komme på rekonvalescensophold på Aynsford. Med den skjulte bagtanke at rode Sid ind i en eller anden undersøgelse. Charles holder kortene tæt til kroppen og det gennemskuer Sid hurtigt og driller ham med det uden at få mere at vide. De har det fint sammen. Charles har lånt en kostbar mineralsamling og bruger et par dage på at blive habil amatørmineralsamler. Dækhistorien er at han har arvet samlingen, så derfor behøver han ikke vide alt om den. Han har sendt sin datter Jenny ned at besøge søsteren Jill i Athen, hvor Jills mand Tony arbejder i udenrigstjenesten.
I weekenden har Charles inviteret en mr og mrs Rex van Dysart, en mr og mrs Howard Kraye og sin kusine Viola, der vil optræde som værtinde.
Seabury væddeløbsbane er ramt af ulykker på det seneste. Nedbrændte stalde, en tankvogn der kører galt og ødelægger grønsværen, en skjult gammel dæmningsgrøft der forårsager et grimt styrt der koster tre heste livet, osv. Samme dag, som gæsterne skal komme, ringer politiet og beder Sid om at identificere et lig. Det er Thomas Andrews, der er fundet som tæt på skelet for han har ligget et sted i Epping-skoven formentlig siden han skød Sid. Det ligner drab mere end selvmord. Tilbage hos Charles når Sid lige at hvile sig inden gæsterne kommer. Helt uden at have forberedt Sid, fornærmer Charles ham under middagen og nedgør også hans forældre. Sid spiller efter gehør og lader som ingenting. Gæsterne rakker i samme stil ned på underklassen og dermed Sid. Ikke så flatterende. Senere da gæsterne er gået i seng, kommer Charles op til Sid og forklarer hvad det gik ud på. Howard Krayes er nu overbevist om at Sid er et skvat, som man ikke skal tage alvorligt. Charles er ret sikker på at Krayes er ude på at købe Seabury for en slik og udstykke den. Lige som nogen gjorde med Dunstable, hvor en generalforsamling viste at et stemmeflertal var blevet opkøbt via stråmænd. Næste dag er lørdag og gæsterne og Charles tager afsted og snylteren Sid forvandler sig til den resourcestærke detektiv og ransager på professionel vis gæsternes værelser og bagage. Ægteparret Kraye ser ud til gå op i sadomasochisme og foruden en solid læderrem gemmer hendes smykkeskrin på en revolver. Howard har en ucharmerende vane med at dynge sit sprog til med masser af peregrine ekspressioner og er helt ligeglad med om publikum forstår det, bare de er imponerede. Doria van Dysart har en voldsomt giftig tunge. Howard Kraye har en del papirer med i en attachetaske. Sid åbner den og affotograferer alle papirer. Og næste gang Doria hudfletter ham og de to er alene, får hun svar på tiltale, hvad hun ikke kan lide. Da Howard komme til og Charles ikke er hjemme, ydmyger de Sid og får hans lemlæstede hånd op af lommen, så de kan se den. Om aftenen rejser Howard og Doria tilbage. Næste dag pakker Charles og Sid samlingen ned igen, men den kostbareste sten mangler. En lille uanseelig sten, men faktisk en meget sjælden meteor. Heldigvis fik Sid ham til at forsikre den lånte samling, men det er lidt bittert at opdage at Howard har taget den og ikke kunne gøre noget.
Næste dag møder Sid ind på Radnors kontor, hvor kollegaerne fra Chico til kontordrengen Jones-boy er glade for at se ham, men mellemlederen Dolly vil stadig ikke give ham en rigtig opgave. Faktisk skylder Sid Jones-boy ret meget, for det var ham, der mødte tidligt ind på kontoret og fandt den hårdt sårede Sid i tide til at lægerne på hospitalet kunne lappe ham sammen. Sid snakker med Hunt Radnor, der er glad for at se ham tændt igen. Hvis Sid kan finde en klient (fx National Hunt komiteen), så må han gerne arbejde på at knække Howard Kraye. Det lykkes og Sid sætter "Bona Fides" afdelingen til at kigge på Howard Kraye og hans vekselerer Ellis Bolt. Men han advarer dem om at Kraye er en ueksploderet bombe. Selv tager han ud på Seabury og ser på skaderne efter en væltet kemikalietankbil. Den kom fra Intersouth Chemicals og har væltet svovlsyre ud over banen. Han melder sig også som ny kunde ved Bolts firma, Charing, Street og King under navnet John Halley. Sid presser Lord Hagbourne til at presse Seaburys direktør, kaptajn Oxon, til at modtage hjælp, så banen kan blive klar til næste løb. Hele administrationen af Seabury er træg og uduelig og bygninger er ret forfaldne. Kan Seabury overhovedet reddes? Sid foreslår Lord Hagbourne en meget radikal plan. Lord Hagbourne bliver tavs og skifter emne på samtalen.
Tilbage på kontoret har Chico samlet løse tråde op. Drabsforsøget på Sid var udløst af en sag med en mr Brinton. Og administratoren på Dunstable hed William Brinton, men begik selvmord for to år siden? Sid opsøger mr Mervy Brinton og denne bryder grædende sammen og fortæller at han havde prøvet at presse 5000 pund ud af Howard Kraye. I stedet kom en gorilla og ville have brevet. Brinton henvendte sig til Hunt Radnor og fik beskyttelse et stykke tid selvfølgelig uden at fortælle om afpresningsforsøget, der var grund til truslerne fra gorillaen. Radnor satte en fælde og Thomas Andrews gik i den, men skød også Sid i maven. Marvy har efterfølgende givet brevet til gorillaen og truslerne er ophørt. Sid har gjort bekendtskab med Ellis Bolts sekretær, Zanna Martin. Hun har grimme ar i det halve af ansigtet efter en fyrværkeriulykke med en raket. Sid har en ubrugelig og grim venstre hånd, men han kan skjule den i lommen. Zanna er ikke så heldig. Men de laver en handel om ikke at skjule arrene mere og ikke krybe sammen i et hjørne. Hun ser hans billede i en avis og bliver overbevist om at han har holdt hende for nar. Øv.
Han bliver dog taget til nåde og får et praj om at Ellis Bolt er ved at sende breve ud til aktionærer i Seabury. Sid får Lord Hagbourne til at financiere beskyttelse af Seabury op til næste løb. Sid og Chico prøver at lokke modstanderne frem i lyset og det lykkes faktisk. En gorilla og en medhjælper sætter et spejl op i en have tæt ved væddeløbsbanen for at blænde hestene ved en af forhindringerne og fremkalde et massestyrt. Gorillaen viser sig at hedde Fred og når at slå både Sid og Chico eftertrykkeligt inden der kommer flere folk på og han må tage flugten. Sid får taget billeder af både Fred og den bil han kørte i. Fred skød en enkelt gang mod Chico og kuglen sad fast i rammen på spejlet.
Chico og Sid går tilbage til banen og holder vagt til deres egne folk kommer og overtager bevogtningen. Imens undrer Chico sig over den helt manglende kontrol af hvem der kommer og går på banen. Sid fortæller til gengæld hvordan Fred med sikkerhed må være den, der sendte Thomas Andrews afsted i sin tid for han vidste præcis hvem Sid var og at det var en god ide at slå ham i maven.
Nu går handlingen alvorligt i gang. Det bliver udløst af at Radnor lader Lord Hagbourne låne aftryk af de dokumenter, Sid fotograferede på Aynsford. Aftrykkene forsvinder fra lokalet, hvor Lord Hagbourne forsøger at overbevise bestyrelsen for Seabury om at sætte alle sejl til. Kort efter bryder nogen ind, gennemroder og bomber både Sid's lejlighed og Radnor's kontorbygning. Heldigvis bliver ingen såret, men alt er splittet i stumper og stykker. Sid hører om det, da han ringer tilbage. Han ringer omgående til Charles Roland og får ham til at flygte fra huset sammen med husholdersken. Nu! Og uden spørgsmål. Og få politiet til at troppe talstærkt op, for Sids mistanke er at Fred vil dukke op og give Aynsford samme behandling. Sid gætter helt rigtigt og Fred bliver taget til fange af fire betjente og Charles. Han forsøger at true med en revolver, men det er dumt, for det var også den, Thomas Andrews blev skudt med.
Sid tænker også at han vil checke om Seabury nu er i gode hænder, men finder de fire vagter i dyb søvn. Kaptajn Oxon har hældt sovepiller i kaffen og lokker også Sid i en fælde, som han næsten går i. Men Sid slipper væk og leger skjul med Oxon (L.E.O. = Leo), Kraye, Doria og Ellis Bolt, indtil Doria kommer på tværs og truer overbevisende med en pistol. Sid bliver taget til fange og torteret af Kraye, mens Bolt er klarttænkende hele vejen igennem og først godtager Sids forklaring om hvor negativerne er, da de har smadret den handikappede venstre hånd med en ildrager og Sid tigger om morfin. Ellis Bolt bliver sendt hen for at hente negativerne ved Sids veninde, men adressen er nu på Chico Barnes og han lugter lunten og piner sandheden ud af Bolt. Så ringer Chico til Lord Hagbourne, der får en større politistyrke til at liste sig ind på Seabury og tage banditterne på fersk gerning.
Bona Fides afdelingen har også fundet ud af at Kraye faktisk hedder Wilbur Potter og har afsonet en længere dom for vold fra USA.
Det store mysterie er dog hvorfor negativerne er så farlige at Fred er sluppet løs med bomber. Almindelig sabotage som fx at blokere vandtilførslen til Seaburys kedelanlæg for at få det til at eksplodere er en ting, men bomber og grov mishandling af Sid er jo i en anden straframme, så hvorfor? Chaufføren fra tankbilen bliver fundet og erkender at have taget penge for at vippe svovlsyren ud.
Sid får en ny myoelektrisk venstre hånd og tilbudt stillingen som administrator for Seabury. I stedet køber han sig sikkert ind i Radnors bureau som kompagnon. Radnor er 71 år og vil sikkert ikke blive ved til evig tid.
Sids revisor Noel Wayne på næsten tres, kigger lidt på aftrykkene og gætter på Kraye ikke er glad for at hans banker står listet der. Hvis nu han ikke har fortalt skattevæsenet om dem alle? Det kan måske være meget dyrt? Sid griber ideen og tænker at han vil foreslå Kraye at denne skænker sin aktiepost på 23% til Seabury Væddeløbsbane og så får negativer og aftryk til gengæld?

Telefoner er af den primitive slags, hvor en virksomhed har en ansat til at passe omstillingsbordet. Der findes telefonbokse osv.
Forfatteren er god til at beskrive de onde, onde, lede skurke grundigt, så man ikke får ondt af dem, når retfærdigheden rammer. ( )

One of another series of books I read some years back. About all I remember is that they weren't as interesting to me as Tony Hillerman's books. Of course, I could identify more with the Native American scene than I could with the English horse racing scene. ( )

When I started reading I thought, 'oh my, I probably won't like this that much'. I was very wrong, because soon the tension picked up speed and I couldn't put the book down.
If you've read a lot of Dick Francis books, you soon saw which way the story was headed, but the how and why was well hidden.
Sid, a former jockey and son-in-law of a rich man, 'worked (sat)' in a detective agency since his accident and actually did nothing. His father-in-law tricked him into investigating why successful horse racing venues were being run down, to the point of selling land so that houses could be built there. ( )

After a career-ending injury to his left hand a couple of years earlier, former jockey Sid Halley has a make-work position in a private security firm. When he is nearly killed in a sting operation gone wrong, Sid’s father-in-law, a retired admiral, provides him with a stimulating case involving the stealthy take-over of a race track. This proves to be exactly what the doctor ordered, and it becomes the catalyst for Sid’s transformation from former racing hero to successful private investigator.

Sid is not my favorite of Francis’s heroes, but I like him well enough to look forward to his further adventures. This book has a similar feel to Second Wind, which I liked just a bit more. Perhaps the difference is that this book is one of Francis’s earlier works, while Second Wind was written after Francis had years of writing experience behind him. ( )