Indeholder "Ambrose Bierce: Parker Adderson, filosof", "Alphonse Daudet: En lille spion", "G. K. Chesterton: En historie om høje ting", "John Buchan: Dr. Lartius", "W. Somerset Maugham: Forræderen", "Stephen Leacock: Afsløringer fra min spiontilværelse", "Edgar Wallace: 'Englænderen Konnor'", "Gilbert Frankau: Hemmeligheden i Harley Street", "Karel Čapek: Grevinden", "F. Britten Austin: En æressag", "Noel Coward: Træmadonnaen", "Eric Ambler: Skyggernes hær", "Manning Coles: Håndjern bider ikke på spøgelser", "Louis Golding: Portvin på sheratonbordet", "Kurt Singer: Også Mata Hari's datter døde ved daggry", "Dennis Wheatley: Døden klokken tre-tredive", "Carter Dickson: Strengt diplomatisk".

"Ambrose Bierce: Parker Adderson, filosof" handler om henrettelsen af en spion. Inden når han at diskutere med den general, der beordrer ham skudt og rollerne skifter, så spionen beder om nåden, mens generalen affinder sig med at dø efter at spionen får held til at skyde ham.
"Alphonse Daudet: En lille spion" handler om et par drenge, der krydser hen over ingenmandsland mellem de tyske og franske linier. Den ene dreng får lidt småpenge for at fortælle noget om et kommende angreb. Hans far hører om det og tager pengene og sit gevær for at "give pengene tilbage". Og man ser ham aldrig igen.
"G. K. Chesterton: En historie om høje ting" handler om mr Pond, der fortæller en historie om en spion på stylter. Ikke helt ueffen i disse dage med computersårbarheder og virus.
"John Buchan: Dr. Lartius" handler om en spiritist, dr S. Lartius, der underholder letfordærvelige sjæle i London under første verdenskrig. En general synes ikke om at Lartius tilsyneladende er god til at lokke oplysninger ud af pårørende til soldater og får ham smidt tilbage til Schweiz hvor han kom fra. Her bliver han opsøgt af en tysker, en doktor Ulrici og overbeviser denne om at han har en form for åndelig kontakt med de englændere, han havde i behandling i London. Han fodrer Ulrici med ret uskyldige men kontrollerbare observationer og får et vist ry som en slags spåmand. I 1918 begynder han at sige at han ser "Fred inden vinter", selvom Ulrici hellere havde hørt "Sejr inden vinter". Lartius er i virkeligheden agent for englænderne og formår at puffe lidt til tyskerne, så general Ferdinand Foch.i juli 1918 kan stoppe dem og få dem på tilbagetog. Lartius har fortalt tyskerne at S stod for Sigismund, men selv synes han at Spurius er bedre. (Spurius Lartius var en romersk hærfører.) Og hans rigtige navn har nok ikke noget med nogen af delene at gøre.
"W. Somerset Maugham: Forræderen" handler om den engelske agent Ashenden, der i Schweiz møder et ægtepar, hvor manden Grantley Caypor på 42 er engelsk, men arbejder for den tyske efterretningstjeneste og har sendt en ung spanier Gomez i døden. Konen er tysker og Ashenden får det arrangeret, så manden tager til England og der bliver arresteret og formentlig skudt som forræder.
"Stephen Leacock: Afsløringer fra min spiontilværelse" handler om en parodi på hvad spioner faktisk laver. Ham her ender i USA hvor ingen er interesseret i hans oplysninger, så formentlig kan man snart møde ham bag disken i en bod, der sælger nødder og chips.
"Edgar Wallace: 'Englænderen Konnor'" handler om tre retfærdige mænd, George Manfred, Leon Gonsalez, Raymond Poiccart. (Egentlig fire, men Merrell er død). Leon opdager en guldtavle i bunden af en vase, han har købt. Den resulterer i et indbrud i huset, men han sover let og fanger og forhører indbrudstyven, en frøken Lois Martin. Hun er ude efter guldtavlen, som hendes forlovede major John Rutland gerne vil have. Leon opdager at Rutland dels er landsforræder (Konnor / Eugene Konnor / Bergstoft) og skyld i katastrofen ved Semna Bay og dels ægteskabssvindler og ender med at aflive ham om bord på et passagerskib i rum sø. Rutland havde narret en formue fra Lois Martin og dem returnerer Leon til hende. En form for nobel selvtægt.
"Gilbert Frankau: Hemmeligheden i Harley Street" handler om Marcus Orlando, der får forpurret at en Roy Silchester får held med at ombytte borvand med atropin hos øjenlægen sir Herbert.
"Karel Čapek: Grevinden" handler om en kvinde, komtesse Mihály, der for at imponere en tysk officer, major Westermann lader som om hun er spion og angiver sig selv for at blive martyr. Det er dog forgæves for Westermann har været gift i 15 år, har tre børn og hedder egentlig Váslav Málek. Skønne spildte kræfter som koster hende et år i fængsel. Fortælleren Polgár har dog lidt ondt af hende.
"F. Britten Austin: En æressag" handler om tre officerer, Bruce, Rolfe og Richard Fenshaw. Fenshaw mistænkes for at have kopieret og solgt en hemmelig rapport og Bruce og Rolfe bliver sendt hen til ham for at få en underskreven tilståelse og et "frivilligt" selvmord, så sagen kan dysses ned. Bruce har en svaghed for Fenshaws kone og det redder Fenshaw og sender Rolfe i fedtefadet i stedet.
"Noel Coward: Træmadonnaen" handler om ???
"Eric Ambler: Skyggernes hær" handler om ???
"Manning Coles: Håndjern bider ikke på spøgelser" handler om en stor ejendom ejet af en oberst Wayland. Den er tilsyneladende ramt af spøgelser, som endda har kidnappet et hold fra BBC som besøgte ejendommen. En Tommy Hambledon tror ikke på spøgelser og afslører i stedet 11 nazister, der har gemt sig i kælderen og endda overtaget Waylands identitet. Hambledon og politiinspektør Bagshott får frigivet gidslerne og arresteret nazisterne, der er flygtet fra Tyskland i krigens sidste dage. De inkluderer endda en høj lys kvinde og en gustenbleg lille mand hvis lemmer sitrer som om han led af sanktvejtsdans. Han har mørkt gråsprængt hår, der hænger ned over panden, mørke, vrede øjne, en lang, spids næse og et lille Charlie Chaplin-overskæg.
"Louis Golding: Portvin på sheratonbordet" handler om en Shakespeare-sonet: Not marble, nor the gilded monuments // Of princes shall outlive this powerful rhyme. Det udløser en kraftig reaktion hos en professor Ireland og hans venner får snart lokket ud af ham, at han brugte meget af krigen bag fjendens linier i en overtagen identitet som infanterikaptajn Seppi Siegler. Han bliver gode venner med en Hauptmann Toni Müller, men en dag falder han måske ud af rollen og bliver nervøs for om Müller har opdaget det. Han løser problemet ved at slå vennen ihjel, så det ligner et selvmord. Men det har pint ham siden. Vennerne giver ham en stor drink og giver rådet "Under mulde!".
"Kurt Singer: Også Mata Hari's datter døde ved daggry" handler om Banda Macleod. Ifølge Kurt Singer er hun Mata Haris datter. Banda hævder at hedde Wilhelmina van Deeren, men det tror kommisæren, der har fanget hende i Korea ikke på. Han mener hun er i amerikanernes sold og har spioneret for dem i Kina. En dag i slutningen af 1950 bliver hun skudt. Nyheden når amerikanernes efterretningstjeneste i maj 1951. Resten af historien er en rekonstruktion af hendes liv, men det fænger ikke rigtigt.
"Dennis Wheatley: Døden klokken tre-tredive" handler om en ung kvinde, Sabina Tovorri, der på vegne af en anarkist Korto forsøger at smugle en tidsindstillet bombe ind til en politisk leder. Det bliver dog Korto, det går ud over.
"Carter Dickson: Strengt diplomatisk" handler om en Betty Weatherhill, der spiller både en forhørsdommer Lespinasse og sin mulige kæreste Andrew Dermot et slemt puds for at få en spion dr Vanderver arresteret på trods af hans diplomatiske immunitet. Den er nemlig opnået på falske papirer og hans navn er Karl Heinrich von Arnheim.

Historierne er ordnet kronologisk efter perioder.
Den amerikanske borgerkrig (1861-1865)
Ambrose Bierce: Parker Adderson, filosof
Den fransk-tyske krig (1870-1871)
Alphonse Daudet: En lille spion
Første verdenskrig (1914-1918)
G. K. Chesterton: En historie om høje ting
John Buchan: Dr. Lartius
W. Somerset Maugham: Forræderen
Stephen Leacock: Afsløringer fra min spiontilværelse
Årene imellem (1919-1938)
Edgar Wallace: 'Englænderen Konnor'
Gilbert Frankau: Hemmeligheden i Harley Street
Karel Čapek: Grevinden
F. Britten Austin: En æressag
Noel Coward: Træmadonnaen
Eric Ambler: Skyggernes hær
Anden verdenskrig (1939-1945)
Manning Coles: Håndjern bider ikke på spøgelser
Louis Golding: Portvin på sheratonbordet
Anden verdenskrig (1939-1945) og Koreakrigen (1953)
Kurt Singer: Også Mata Hari's datter døde ved daggry
Årene efter (1954- )
Dennis Wheatley: Døden klokken tre-tredive
Carter Dickson: Strengt diplomatisk

En meget blandet blanding af historier. Nogle lyder alvorlige og andre er slapstick vittigheder. ( )