Indeholder "Souvenir", "Ih, hvor jeg elsker dig", "Haabets Stjerne", "Hvide Hænder", "Pas paa Pipfuglen", "Brud fra Berchtesgaden", "Chagrin d'Amour", "Hovedjægerne fra Quito", "Vinterferie", "Cher ami", "Nomopo-Lejren".

"Souvenir" handler om en tur med luksusliner til Paris og tilbage igen. Pengene får hurtigt ben at gå på, så det er luksussuite på vej ud og tredjeklasse på vej hjem.
"Ih, hvor jeg elsker dig" handler om datteren Barbara, der som 3 1/2 årig er hjemmevant med rejser. Hun kender kaptajnerne på en halv snes oceandampere og har også et skummelt bekendtskab Den slemme Georges i Paris. Han forguder hende til gengæld og stjæler gerne ting til hende, hvilket hun ikke kan se noget ondt i. Han bliver skygget af betjente fra Sûreté, så når hun følges med ham, er hun det bedst bevogtede barn i Paris.
"Haabets Stjerne" handler om Slemme Georges og hans forhåbninger om at amerikanerne er mere gæstfri og mindre mistænksomme end franskmændene. Og fx kan man jo fint sælge amerikanerne heroin til 150 francs pr gram og det er endda kun en fjerdedel heroin og tre fjerdedele bagepulver.
"Hvide Hænder" handler om Hippolyte De Glenzer og hans ven Georges. Denne går altid med handsker og har derfor hvide hænder og ingen efterladte fingeraftryk. Georges gør sig usynlig, men dukker op i selskab med en hvidhåret Grande Dame.
"Pas paa Pipfuglen" handler om fotografen Zygmunt Pisik, der flytter til Salzburg og tager navneforandring til Johann von Schönberg. Han er god til at fotografere upåklædte unge piger til bladene og får stor succes. Han finder også på at lade to billeder, fx af en hvalros, der ligner en søulk og en søulk, der ligner en hvalros, følges ad. Da Goebbels begynder at nærme sig, flytter han til Paris og tager navnet Henri de Beaumont. Bekendtskabet Denise skiftes ud med Roxanne Colombo og stakkevis af fotografier kommer til verden. Alt er idyl til en Toots fra Cleveland, Ohio dukker op. Han forsøger at få hende til at posere nøgen, men hun nægter pure. Hun tager hjem og han genvinder gradvist humøret, indtil han senere tager turen til New York. Efter nogen tid her snakker han med en bekendt Pogoda, der viser sig at kende Toots, der nu hedder Sandra Watteau. Pogoda fortæller at han også gjorde langvarigt kur til hende, men lykkedes med at få bid under en togtur til Hollywood. "Det var så let som at putte et brev i postkassen".
"Brud fra Berchtesgaden" handler om Bemelmans, der er på besøg i Berchtesgaden (sammen med en bekendt, der hedder Brud) og havner i et lokale, hvor de lokale NSDAP støtter holder møde og lytter til en radiotale af Hitler. Bemelmans har fået rigelige mængder glühwein og laver en lille parodi på Hitler, hvilket gør ham fortjent til et kort fængselsophold, en bøde på 100 mark og en enkeltbillet ud af landet.
"Chagrin d'Amour" handler om en sort løjtnant Camille Blanchetaille og en hvid irsk pige Marie på Haiti. Det er åbenbart et problem. Hun er anstandsdame for en mrs Hamilton B. Hartford, der bor på Hotel Frankel i Port-au-Prince. Mrs Hartford snakker gerne fransk og siger "C'est-for-mi-dable" om alting. Så selv kærlighedsforviklinger er formidable.
"Hovedjægerne fra Quito" handler om Bemelmans, der er i Guayaquil. Alle steder får han tilbudt skrumpehoveder. De fleste er fup, hvilket kan ses på at de er syet i nakken og at øjenbrynshårene vender i samme retning (fordi "hovedet" er klippet ud af fx et gedeskind). Enkelte af hovederne er ægte, fortæller en diplomat Bemelmans. de fleste er barnehoveder hentet på kirkegården, men de ser gullige og sørgmodige ud, så turisterne foretrækker de mere tiltalende falske skrumpehoveder.
"Vinterferie" handler om en ferietur i bil. Bemelmans har Barbara med og må fortælle historier om kaniner, aber og sorte grise undervejs. Det ender i et glatføreuheld og Bemelmans får skylden, da Barbara med uskyldig røst i retslokalet spørger "Papa, hvorfor ville du slå den stakkels mand ihjel?"
"Cher ami" handler om Bemelmans tjener. Vichy regeringen har åbnet portene til djævleøens fængsler pgra pengemangel. En af de frigivne fanger fra Fransk Guyana sørger Bemelmans om ikke han har brug for en tjener. De aftaler at mødes i New York, hvis ellers manden kan komme forbi immigrationsmyndighederne. Vel fremme i New York tænker Bemelmans over det og måske er det alligevel bedst, hvis manden ikke dukker op. Som sendt af forsynet kommer et telegram om at manden André Pigueron i stedet har meldt sig til General de Gaulles styrker for at kunne blive rehabiliteret. Alt er godt!
"Nomopo-Lejren" handler om Bemelmans barn, Barbara på 4 1/2, der har fundet sig en veninde på fem, Ruthie. Veninden skal på sommerlejr i to måneder og Barbara plager for at komme med selv om det koster det samme som et hotelophold på et bedre hotel. Sommerlejren er primitiv og Barbara er ikke begejstret over at skulle spise kedelig mad og bade i iskoldt vand. Det ender med at de tager hende hjem fra lejren, selv om lejrbestyreren bedyrer at det næsten aldrig er sket før.

Ludwig Bemelmans havde kun et barn, datteren Barbara. Da han døde af kræft i 1962 som 64-årig, efterlod han rettighederne til konen Madeleine og datteren Barbara med en halvdel til hver. Han havde skrevet nogle børnebøger om en lille pige Madeline og de sælger stadigvæk. Rettighederne volder her i 2013 stadig hovedpine for Barbara og John Bemelmans Marciano, som har fortsat bogserien om Madeline. Novellerne her foregår i starten af 1940'erne eller slutningen af 1930'erne, så Hitler spøger alvorligt i baggrunden. ( )