Norge, ca 2012
Riktor er i starten af fyrrerne og arbejder på et plejehjem, Løkka. Udadtil den perfekte plejer, men under overfladen er han en ren satan overfor patienterne, som ikke kan kommunikere med omverdenen længe. Han Niver dem i huden bag ørerne, trækker hår ud fra tindingerne, tømmer sprøjten i madrassen og skyller maden ud i toilettet. Lægen, dr. Fischer, undrer sig over at nogle af hans ordinationer ikke virker, men tænker ikke tanken at det kunne være en af personalet. Blandt patienterne er den 99 årige Waldemar Rommen, Nelly Friis og Betzy Haugen. I nærheden af Riktors lille hus i Jordahl ligger søen Mester. Her går Riktor tit tur og en dag ser han en skiløber, der kommer ud på den tynde is midt på søen og går under. Manden drukner ynkeligt, men Riktor tænker at det allerede er for sent, så han alarmerer heller ikke nogen, men går bare sin vej igen. En uges tid efter fortæller en af kollegaerne Anna Otterlei at hun er lidt ved siden af sig selv, for hendes bror Oscar Otterleier gået gennem isen og er ikke fundet endnu. Riktor har mødt drankeren Arnfinn Jagge nede ved bænken ved søen og inviterer ham på en flaske vodka.
Riktor er forstyrret. Om natten vågner han ved at en lastbil står i soveværelset med motoren tændt, men det er jo kun indbildning. Kollegaen Sali Singh i køkkenet er flink og giver Riktor smagsprøver og godbidder. Ved søen er også en Lill Anita med en invalid datter Miranda. Riktor har i et ubevogtet øjeblik givet Miranda en stærk halspastil, så Lill Anita er usikker på hvor hun har ham. Waldemar dør og en ny kommer til. Barbro Zanussi på tres år med multipel sklerose.
Den syttende juli har Riktor fødselsdag og har taget fri. Arnfinn dukker op og får en flaske vodka. Desværre forsøger han også at stjæle penge fra Riktor. Som reaktion henter Riktor en hammer og slår Arnfinn i hovedet med den. Lige da Arnfinn ligger på gulvet og jamrer stille, ringer det på døren og Anna står udenfor med en kage. Han verfer hende af ved at sige at det er hans far, der er på besøg og at han ikke har det så godt. Så hun giver Riktor kagen og går igen. Riktor venter til hun er kørt og hamrer så løs på Arnfinn til han ikke kan mere. Arnfinn er ikke længere genkendelig og der er blod og hjernemasse over det hele. Men han får gravet en grav i haven og lagt Arnfinn ned i den. Næste dag på job spørger Anna om hvordan hans far kan være på besøg, når nu Riktor selv har sagt at han var død for længe siden. Riktor indrømmer at det var en nødløgn og at det var en bekendt han havde på besøg. De var kommet op at toppes og Riktor havde slået ham med en hammer. Anna ryster på hovedet over alt det vrøvl, men går videre med sit arbejde. Ti dage senere, den syvogtyvende juli, dukker en politbetjent Randers op. De snakker et stykke tid, men uden noget drama. På job har Sali Singh vundet på travbanen. 140.000 kr, så han er ret begejstret. Riktor får besøg af Randers igen, hvilket han ikke er så begejstret over. Randers vil gerne snakke om Nelly Friis, der er død for nylig. Hun blev syvogfirs, men ifølge Randers, så døde hun ikke en naturlig død. Riktor er himmelfalden. Men han bliver anholdt og sigtet for drab. Og får en forsvarer Philip de Reuter, der er ganske kompetent. Riktor bliver varetægtsfængslet i fire uger og efterfølgende bliver den forlænget i fire uger. Nelly havde tegn på at være blevet kvalt med en pude. Riktor får lov at assistere i køkkenet i fængslet. Det er Margareth, der styrer køkkenet og hun accepterer Riktor, der godt kan bruge en grønsagskniv og også er med på at lægge en madplan for en uge ad gangen. Riktor fortæller de Reuter at han kan se i mørke og det får han så besked på at holde for sig selv. Gennem Røde Kors får Riktor en besøgven. Det viser sig at være Ebba Neumann og pudsigt nok kender de hinanden fra parken ved søen. Hun kan fortælle at Oscar Otterlei er blevet fundet druknet i søen af nogle sportsdykkere, der bare var ude for at træne, men i stedet fik en forskrækkelse. Hun kan også fortælle at Arnfinn Jagge er blevet meldt savnet af sin søster, der bor i Thailand. Politiet har derfor efterlyst ham og Ebba har ringet til dem og sagt at han tit sad nede ved søen og at hun også mente at han og Riktor snakkede sammen. I alt fald har hun set ham oppe ved Riktors hus flere gange. Det huer ikke Riktor og han benægter det overfor hende.
Efter et stykke tid er man klar til at starte retssagen og det kommer som en overraskelse for Riktor at Anna og de andre på Løkka havde mistanke til at han mishandlede nogle af patienterne. Og at de derfor havde installeret et skjult videokamera. Så de har på video at han mishandler Nelly og at han i kapellet morer sig med at lægge sig op ved siden af en afdød i samme positur som vedkommende. Dommeren er mundlam ovenpå forevisningen af videoerne. Det er forsvareren også. De havde stoppet videooptagelserne på Løkka før Nelly døde, for de mente at de havde nok til at få ham smidt ud. Men han ender faktisk med at blive frikendt for drab. Til gengæld får han et års ubetinget fængsel for mishandlingerne. Og forbud mod at tage plejejobs. Varetægtsfængslingen bliver trukket fra, så han skal afsone 270 dage yderligere. Det går fint og han kommer ud igen og kan tage hjem. Efter 10 dage i frihed, dukker Randers op igen. Han kan fortælle at dr Fischer er død. Han havde en uhelbredelig hjernetumor og begik selvmord fordi han ikke ville ende på et plejehjem. Han efterlod et afskedsbrev, hvor der stod at han var en dårlig læge og at han havde en sort samvittighed. Måske en slags tilståelse af at han slog Nelly Friis ihjel? Randers bliver hængende lidt i Riktors have og opdager Arnfinns lommelærke. Det er dårligt, for Riktor har nægtet at Arnfinn har været i nærheden af huset overhovedet. Nogle sporhunde snuser sig frem til rododendronbusken, hvor Riktor gravede Arnfinn ned for et år siden. Og så sidder Riktor jo i fælden. Men alt har en ende, så en dag vil han blive løsladt igen.

Riktor har et forstyrret sind, sorte tanker og et hjerte af sten.

Det er et glimrende indblik i en forstyrret persons hjerne. Men jeg tror ikke at man i dansk retspleje vil tillade den slags overraskelser i retssalen, som videoen af Riktors plagerier. ( )

Utterly gripping, compelling & searingly uncompromising, Fossum is a phenomenal writer. Brief, brutal and at times beautiful, ( )

It’s not for me. I kind of knew it wouldn’t be. I’m sure plenty of people would enjoy it. ( )

Many thriller writers have attempted to take us inside the mind of a psychopath. Few have succeeded with such understated elegance as Karin Fossum does here.

This appalling yet enthralling stand-alone novel convincingly describes the inner landscape of the quiet man, the loner, the secret sadist, the malcontent misanthrope who knows himself to be superior to normal people. He delights in tormenting vulnerable patients who depend upon him for care and medication, while passing sinister judgment on those people he casually encounters in what passes for a life.

Inevitably, his disregard for human dignity ends in brutal, heartless murder… but not in the way you might expect from the opening chapters of the tale.

The writing and translation are atmospheric and disturbing, but easily accessible. The first few chapters are a little uneven and tricky to engage with as we’re introduced to the strange character through his opinions of other people, but rapidly the plot takes over and then the pages fly by. Several scenes are disconcertingly effective, like the moment when the central character dispassionately watches a drowning man in the same way a normal person might observe a dying fly…

(There's more thoughts on character and plot at
https://murdermayhemandmore.wordpress.com/2015/04/06/i-can-see-in-the-dark-subtl... )

It’s an accomplished, uncomfortable read. Brilliant, but not the type of thriller for light entertainment.
9/10 ( )

The title refers to the character's heightened ability to see in the dark. He is a loner, lives alone, has no friends, sits on a park beach and watches the world go by. He is a loser, repeatedly remarking to himself that he needs to get a woman but does not know how to go about it. He is a torturer, as the med nurse in an old folks home, flushing their meds, pinching them till they bleed, whispering nastiness to those who cannot respond. He is a criminal, spies an accidental death and does not report it, and plots and commits a murder. He is sent to jail for a murder he did not commit but justice is served in the finale. Ms. Fossum puts the reader into his mind and his thoughts throughout all of these events as he questions his sanity and his evil acts. It is a quick read, only 200 pages, but well worth the time. ( )