Anna,uma dona de casa húngara que já tem três filhos, descobre que está grávida novamente e pensa em abortar. As reflexões de Anna sobre vários temas são direcionadas a Bohumil Hrabal, escritor tcheco que é o tema do próximo livro de seu próprio marido, e que se torna seu confidente. Deus manda então dois anjos para evitar que ela faça o aborto, mas eles estão disfarçados como agentes da polícia secreta. O próprio Deus chega a tomar aulas de sax com Charlie Parker para melhor persuadi-la, já que Anna ama o blues.
Uma novela fascinante. Esterházy é incrivelmente complexo e imaginativo. ( )

Esterhazys roman udkom på ungarsk i 1990. Den er altså stort set skrevet under kommunismens sammenbrud, men systemet spiller kun en beskeden rolle i bogen. Den er også skrevet under postmodernismens litterære højdepunkt – og det mærker man desværre alt for tydeligt.

Kernen er historien om Anna og hendes kærlighed til forfatteren. Han er ved at skrive et jubilæumsskrift til den tjekkiske forfatter Hrabal – deraf titlen – og da Anna bliver gravid med deres fjerde barn projicerer hun sin tvivl og tanker over på den fjerne Hrabal, mens forfatteren og hans mor bliver ubehageligt nærværende.

Annas historie og tvivl er fascinerende, men rammefortællingen er kedelig: Gud har sendt to engle ned på jorden for at holde øje med hende fra en statslig Lada. Og til sidst hører vi om Charlie Parkers mislykkede forsøg på at lære Jesus kunsten at spille saxofon. Den ironiske distance kunne jeg godt leve uden, og selvom de mange filosofiske og litterære referencer er imponerende, så gik de også ud over historien.

Diktaturet spiller med som ramme. Opstanden i 1956 er selvfølgelig vigtig. Anna husker, at hendes far græd, da han overvejede at flygte – uden at kunne tage sig sammen til det:

”Det var først bagefter, at han sagde det, som jeg så tit har hørt ham hyle ude på fodboldbanen siden, oftest ved sidelinjen, efter en dårlig aflevering: Til hvad nytte? Hvorhen? Hvorfor? Det var det samme, han sagde i det ligegyldige novemberdaggry, men stille: Til hvad nytte. Hvorhen. Hvorfor.” (s. 60)

Det er da smukt, ligesom Esterhazys overvejelse om undertrykkelsens indflydelse på kunsten er det:

”Hvis det i et land har regnet i årtier, styrtet ned, fosset ned, småregnet, silet ned, og alt er gennemblødt, vores tøj, skjorte, sko, øjne, hjerne, knogler: vore store prydelser, vore mytologier og skørterne er mugne af fugten og bh’erne er sure, så er der regnvejr dér – der kan slet ikke være andet - … det er overalt, i musikken, på billeder, i skrift, på alle scener … Vi skriver forskelligt, når det regner, og når solen skinner. I regnvejr dør romanheltene hurtigere.” (s. 89)

Det er den slags små genialiteter, der sammen med Anna gør ”Hrabals bog” til en god læseoplevelse – så ser man gennem fingrene med den stiliserede indpakning. ( )

http://dannyreviews.com/h/Hrabal.html

Relatively unknown, deserving a larger audience. ( )