P. Ôtié

Tredje bind af Li Kunwus store episke graphic novel om det moderne Kinas udvikling har rimeligt nok undertitlen ”Pengenes tid”. Landets forvandling fra tilbagestående kommunistisk diktatur til industrieventyr og global magt er intet mindre end forbløffende, og det er altså sammen sket på bare 30 år.

Her får vi det alt sammen serveret gennem en relativt almindelig kinesers øjne. Det er ikke alle kinesere, der er medlem af partiet eller arbejder som tegner på et stort dagblad, men på den anden side er Li Kunwu langt fra magtens og begivenhedernes centrum. Hans perspektiv er ikke statsmandens, men i langt højere grad provinsboens iagttagelse af begivenheder langt borte.

Det er en af grundene til, at han ikke vil gøre meget ud af massakren på den himmelske freds plads, selvom Otié presser på. Den anden grund er, at han dybest set er enig med styret i, at det var nødvendigt at sikre partiets magt, og at det kun var partiet, der kunne fastholde den styrede udvikling.

Man kan være enig eller uenig, men synspunktet fremstår helt oprigtigt. Det virker ikke, som om det udspringer af partimedlemskabet, ikke primært i hvert fald. Li fortæller selv, at han har oplevet så meget vold og så store ideologiske udskejelser, at han først og fremmest ønsker sig stabilitet og mere af den udvikling, der bringer Kina velstand og sikrer respekt og anerkendelse i verden. Det er ikke for ingenting, at bogen slutter med fejringen af 60-året for revolutionen, hvor Kina både kunne se tilbage på et succesfuldt OL og voldsom økonomisk vækst.

Selvfølgelig er nutidens Kina bedre end tidligere tiders fattige bondesamfund eller det revolutionære vanvid under kulturrevolutionen. Men som læser må man spørge sig selv, om det er nok til at opgive demokrati og menneskerettigheder?

Bind 3 er mere fragmentarisk og mindre fokuseret på Li’s familiehistorie end de tidligere bind. Det fremstår mere som punktnedslag i hans professionelle liv som tegnende journalist. Gennem en række personer og karakteristiske situationer demonstrerer han, hvordan pengebegærlighed og virkelyst på ganske kort tid gennemtvinger forandringerne. Men han skildrer også dem, der ikke bryder sig om de nye tider, og dem, der står tilbage som tabere, efter at udviklingstoget har forladt perronen. Og han skjuler heller ikke korruptionsproblemerne eller de elendige manerer, som mange nyrige er udstyret med.

Ser man de tre bind som et samlet hele står to ting helt klart: For det første er det moderne Kinas historie voldsommere og præget af større forandringer, end man skulle tro muligt. For det andet har Li Kunwu skabt en fascinerende og meget personlig fortælling om de første 60 år efter revolutionen. Så lever man med, at bind 3 ikke helt holder standarden fra de to første.… (altro)