Jón Hallur Stefánsson

Das muss man doch nochmal lesen.
Ein architekt wird von sinem Sohn schwervereltzt vor dem Sommerhaus der Familie entdeckt. Kurz darauf auch seine tote Geliebte. Es werden viele Personen eingeführt und ihre Sicht der Dinge, der Kommissar wird in seiner Eingagszene als wahrlicher Kotzbrocken eingeführt, zeigt aber einige Charakterzüge, die man doch noch näher erklärt haben will.
Die Geschichte hat ein doch unerwartetes Ende und man muss dann doch noch mal zurückblättern, ob man nicht selber hätte drauf kommen müssen.
Nicht zu vergessen der isländische Humor, der auch hier aufblitzt :-)

… (altro)

Jón Hallur Stefánssons Pyroman er måske ikke så meget en egentlig krimi som en bog om de værste sider af nogle mennesker i et lille isoleret samfund i den østlige, og mest tyndbefolkede, del af Island. Og det er godt nok ikke småting, der dukker op under overfladen hos de tre familier, som bogen handler om. Men læs selv den del...
Krimiplottet er, at Thorsteinns, Hudruns og deres to døtres hus er brændt ned i byen Seyðisfjörður, mens familien er på Gran Canaria. Det lokale politi finder hurtigt ud af, at branden er påsat og kriminalkommissær Valdimar tilkaldes fra Reykjavik. Nu starter opklaringen og afslører efterhånden artige ting om de tre familier, nemlig hos kaptajnen, præsten og fabriksejeren.
I modsætning til Jón Hallur Stefánssons anden bog på dansk Kvinden der forsvandt er Pyroman rigtig god. Udover at man hele tiden sidder og gætter nye gæt på, hvem pyromanen er, er bogen også et godt portræt af et lille isoleret østislandsk samfund - og de hemmeligheder som folk kan have eller tror de kan have. Alle kender alle, og man er fælles om sine mistanker, som ikke altid er lige underbyggede. Og man bliver selv som læser draget ind i mistænksomheden. God krimi, godt lillebyportræt.… (altro)