Foto dell'autore

Anne Sibran

Autore di La Terre sans mal

14 opere 51 membri 3 recensioni

Sull'Autore

Comprende il nome: Anne Sibran

Opere di Anne Sibran

Etichette

Informazioni generali

Data di nascita
1963-02-03
Sesso
female
Nazionalità
France

Utenti

Recensioni

Paraguay, 1939
Eliane Goldschmidt er 26 år gammel i 1939 og rejser for tredje gang ud til indianerne for at studere deres sprog. Hendes disputatsvejleder, David Bernstein, vil have hende til at lave den første guarani-fransk ordbog. Hun er etnolog, lingvist og botanik og rejser ud til mbya-stammen, men de er forandrede, apatiske og resignerede.

???
 
Segnalato
bnielsen | 1 altra recensione | Aug 18, 2021 |
Décidément, j’aime la plume d’Anne Sibran, sa capacité à décrire, à faire sentir. Il ne se passe pas grand-chose dans cette pièce radiophonique, pas plus que dans la précédente que j’ai écoutée, Géographie du Purgatoire, mais je me laisse facilement emporter par ses descriptions, ses pensées.
Anne Sibran est ethnologue, et elle en a le regard attentif. Mais elle est surtout rêveuse, car la signification qu’elle donne à tous les petits détails qu’elle nous rapporte est plus de l’ordre d’une quête mi-philosophique mi-onirique à laquelle elle nous convie à sa suite.
Si [Géographie du purgatoire] était un écrit très personnel, ici, le sujet est plus proche de l’ethnographie justement, puisqu’il est question des peuples non contactés, ces groupes qui vivent dans la forêt amazonienne et qui n’ont pas eu aucun contact avec notre civilisation (du moins de ce que nous savons, et suffisamment pour refuser de faire plus ample connaissance). Se posent tout un tas de problèmes éthiques : doit-on les contacter en premier, décider pour eux qu’il ne faut pas qu’ils connaissent notre civilisation, comment comprendre leur mode de vie, ou au moins le respecter sans pouvoir l’étudier ? Comment réagir à leurs réactions violentes, telles une pluie de flèches sur une embarcation qui passe tout simplement sur le bras du fleuve ? Et si l’on met tout cela dans le contexte d’une zone de plus en plus grignotée par l’exploitation minière, qu’est-ce que cela donne ?
Anne Sibran n’évacue aucune de ces questions, mais elle n’y répond pas non plus. Elle est spectatrice d’un monde qui la fascine mais dont elle n’est pas, et elle assume tout à fait ce rôle de spectatrice, de témoin. Elle donne à voir, avec une immense bienveillance (toutes les personnes rencontrées, même celles qui semblent un peu frustres, avec des jugements un peu à l’emporte-pièce sont traités avec un immense respect et beaucoup de douceur dans l’écriture), et c’est à chacun de se faire, s’il le désire, une opinion.
C’est un très beau texte, d’une grande simplicité, de cette simplicité qui met en relief la justesse du choix des mots et la mélodie de l’agencement des phrases ; C’est une déambulation au fil des chemins invisibles, au fil de l’eau boueuse, dans les rais d’un visage de fillette qui s’évanouit dans le mouvement des feuilles.
… (altro)
 
Segnalato
raton-liseur | Aug 9, 2019 |
I 1939 rejser den unge sprogforsker Eliane Goldschmidt til Paraguay. Hun er i gang med en afhandling om det lokale indianske sprog, og nu tjekker hun for tredje gang ind hos mbya-stammen. Særligt børnene får hun hurtigt et tæt forhold til, og det er da også dem, der hjælper hende igennem, da de drager afsted for at finde Landet uden ondskab.

Stammen lever tilsyneladende som før kolonisternes ankomst, men i virkeligheden holdes de et jerngreb af de hvide, der udnytter deres arbejdskraft. Pludselig falder indianerne falder i apatisk afmagt, indtil alting en dag går amok. Karai’en, gudsmennesket, er kommet til landsbyen. Han vil frelse indbyggerne fra undertrykkelsen, og da Eliane bliver klar over, at hun står med et videnskabeligt gennembrud i hænderne, beslutter hun sig for at følge med og observere.

Nemt er det ikke. Indianerne bevæger sig gennem junglen i et vanvittigt tempo, og kun fordi ”Lille frø” hjælper hende, kan hun følge med. De gamle og svage falder fra, og mens karai’en fører dem hid og did bliver gruppen hele tiden mindre. Frelsen og Landet uden ondskabet er – hvis det findes – kun for de udvalgte.

besøg på en missionsstation giver Eliane mulighed for at høre nyt hjemmefra, og det er helt forfærdeligt. Mens hun har tilbragt måneder og år på farten, er Frankrig blevet invaderet og udryddelsen af Europas jøder har også ramt hendes familie. Fortvivlet af sorg og smerte beslutter hun helt at opgive sin franske identitet og glide ind i stammens liv.

Sammenhængen mellem de to spor er tydelig. Stammens desperate vandring for at undslippe europæernes undertrykkelse bliver Elianes personlige frelse, men den er samtidig et spejl af forfølgelsen af jøderne. Overalt bliver de anderledes forfulgt, men heldigvis kan de udstødte give hinanden varme og menneskelighed.

Emmanuel Lepages tegninger er smukke og stemningsfulde. Han bruger masser af farve på billederne, så man føler junglens mørke lukke sig omkring en, og på den dramatiske vandring kan han udfolde både smukke og nedbrudte kroppe.

Jeg var ret glad for bogen. Det er altid fascinerende at følge en rejse ud i det ukendte, og Elianes personlige tragedie/frelse gav historien en ekstra dimension.
… (altro)
½
 
Segnalato
Henrik_Madsen | 1 altra recensione | Mar 8, 2019 |

Premi e riconoscimenti

Potrebbero anche piacerti

Autori correlati

Emmanuel Lepage Illustrator

Statistiche

Opere
14
Utenti
51
Popolarità
#311,767
Voto
½ 3.7
Recensioni
3
ISBN
18
Lingue
3

Grafici & Tabelle