Klaus Rifbjerg (1931–2015)

Jeg gad vide, hvilken plads Klaus Rifbjerg vil få i dansk litteratur om 15-20 år, når hans forfatterskab er kommet lidt på afstand. Jeg har efterhånden læst en del af hans bøger (fire romaner og en digtsamling) og af det er egentlig kun Den kroniske uskyld, der har efterladt et stærkt indtryk. Der er selvfølgelig mange, mange flere titler af tage af, og det er måske en del af problemet. Jordbær gav mig den samme fornemmelse som Billedet: Ikke decideret dårligt, men ville det ikke have været en bedre idé at samle energien om færre titler?

Romanens form er velkendt. Edith Falks mand ligger for døden, og mens vi i glimt hører om Robert Falks sygdom og udfordringerne med at få en ordentlig behandling på hospitalet, ser Edith tilbage på sit liv. Hun blev født omkring år 1900 på et lille husmandssted i Jylland, hvor familien bl.a. lever af at dyrke jordbær om sommeren. Nogle af de tidligste erindringer handler netop om at stå op en tidlig junimorgen for at plukke bær til markedet.

Forældrene omtales konsekvent som fatter og mutter – det virker lidt kunstigt, i hvert fald i oplæsningen – og de er meget forskellige. Faren er en praktisk mand, men alligevel plaget, for han begår selvmord inden Edith og hendes søskende er blevet voksne. Moderen er meget mere en drømmer, der forlanger tid til at læse litteratur, og som i øvrigt ynder at fortælle Edith, at hun slet ikke skulle have været til, men at de 1000 spring fra køkkenbordet til gulvet ikke havde været nok til at fremkalde en abort.

Edith er dygtig i skolen, hun kommer i gymnasiet, og hun rejser til København for at læse på universitetet. Kærligheden er ikke rigtigt blevet til noget, hverken med Damsemand eller Jesper Hane fra klassen, og i hovedstaden går den første tid med at arbejde som billetsælger i en biograf. Det er ikke noget dårligt sted at møde mennesker, og Edith bliver først tilbedt af den mystiske hr von Marschden, en norsk forretningsmand, der inviterer hende og et par af hendes veninder med på krydstogt til Norge og Island.

Det fører ikke rigtigt til noget, og i stedet lærer hun den selvstændige Margrethe Falk at kende, og da Edith har afvist hendes tilnærmelser broderen Robert Falk, der allerede er enkemand og – viser det sig – en sikker havn. Hun bliver pædagog, og de får et almindeligt liv sammen, præget som livet nu engang er af gode og dårlige beslutninger, urimelige tab og overraskende glæder. Er det nok, når man ser tilbage på det?

Historien er ikke kedelig men heller ikke noget særligt, og det samme kan man sige om stilen. Formen er som sagt konventionel, og sprogligt har Rifbjerg altid et par esser i ærmet, men i denne roman forfalder han til lidt kedelige konstruktioner med overdreven brug af kontraster. Sætninger af typen ”Og sådan blev det” eller ”Sådan kom det ikke til gå” sættes igen og igen på beskrivelser og afsnit for at nuancere tidligere beskrivelser og udsagn, men det virker påklistret.… (altro)

Indeholder "Bevidstheden", "Såret", "Selvmord", "Tanden", "Bomber i det fjerne", "Hunden", "Badeanstalten", "Cigaretter", "Afstraffelse", "Angst?", "Mavepine", "Skolelærerens datter", "Snemanden", "Frække Jensen", "C", "Al deres snak om skønhed", "Skyernes skygge rammer mig", "Sommetider", "Et kys", "Hm", "Utroskab", "Du kunne jo ikke gøre for det", "Peter Plys".

"Bevidstheden" handler om et lille barns første oplevelse af at være bevidst.
"Såret" handler om en dreng, der sårer sin mor ved at spørge hvor gammel hun er. Faderen forklarer at "såre" er som at stikke en bajonet i nogen og det tænker drengen over mens man går ude i haven og spiller "land" med en spids skruetrækker.
"Selvmord" handler om en mand, der tager gas og en dreng, der finder ham. Og om en befriende men upassende latter.
"Tanden" handler om at være en tand med en dreng udenom.
"Bomber i det fjerne" handler om en husmors overvejelser og et luftangreb et stykke borte.
"Hunden" handler om en hund, der bliver skudt.
"Badeanstalten" handler om at tage på badeanstalt og undres over tissemænds forskelligheder.
"Cigaretter" handler om Klippesen, den rødhårede og deres knægt, der gokker den af sammen med de andre drenge i kvarteret og ryger lidt og henter Cadbury chokolade hjem ved at sælge sin røv til sømændene i havnen. Cigaretterne er indbegrebet af hygge sammen med moderen, også selv om hun hoster lungerne ud hver morgen.
"Afstraffelse" handler om to drenge, der rutineagtigt roder i en myretue, slår en frø ihjel og tager en tredje dreng med ud på søen for at gynge ham søsyg.
"Angst?" handler om en sømand, der er lidt udenfor og da de andre har drukket tømmermanden på pelsen, så han planmæssigt er død af det, rammer angsten ham.
"Mavepine" handler om et par på rejse og kvinden er tæt på at få menstruation og har ingen bind, så hun bliver edderspændt rasende at være sammen med.
"Skolelærerens datter" handler om en by i syden og John Joachim Ferdinand, der har noget kørende med skolelærerens datter selv om hun danser som en ko. Mester overtager hende dog og Ferdinand ender op med en anden pige, der er hundesyg.
"Snemanden" handler om en snemand, en dreng ved navn Erik og et hul igennem snemanden, som man kan kigge igennem eller stikke en pind ind i.
"Frække Jensen" handler om en pædofil, der har en radiobutik og hvor skiftende hold af drenge lærer at holde på en stiv pik. Fortælleren overrasker ham en dag med en mindreårig pige og sladrer, hvilket får de andre drenge til at hævne sig på ham.
""C"" handler om piger med navne, der starter med C, Charlie, Conny, Cassia, Camilla.
"Al deres snak om skønhed" handler om en fyr, der som dreng sværmede for en vældig fin og skøn pige, men da han endelig kom i seng med hende, svigtede potensen. Nu foretrækker han det mindre fine og skønne, men mere naturlige og alt fungerer som det skal.
"Skyernes skygge rammer mig" handler om en ung mand, der bliver lidt modstræbende slæbt med i byen af en overordnet, Erhard, som dog efter en uges tid begår selvmord. Den unge mand undrer sig, men der er ingen forklaring udover "Skyernes skygge", som godt kan læses som et digt om at være maniodepressiv.
"Sommetider" handler om at vågne om natten.
"Et kys" handler om en mand, der kysser en anden mand og siden undgår ham.
"Hm" handler om en mand, hans kone Eva, en anden mand, Gregers, og hans kone Hulda. Evas mand har et forhold til Hulda.
"Utroskab" handler om en kone, der er gift med Rippe, som ikke er synderligt tro mod hende, så hun er utro med en, der hedder Tom.
"Du kunne jo ikke gøre for det" handler om at gøre en pige gravid og "komme til" at skubbe hende mange meter ned ad en trappe.
"Peter Plys" handler om mærkelige erindringer om de første erotiske oplevelser og pludseligt at opdage at det har med Peter Plys at gøre.

"Og andre historier" er på Rifbjergsk pudsig vis en novellesamling som også er en slags roman. Novellerne står fint hver for sig, men de starter med "Bevidstheden" om den spæde begyndelse på et menneskes bevidsthed og går henover barndom, lidt større børn, ungdom og næsten voksen. Seksualitetens vågnen og den undren, den vækker, går også igennem værket og går henover badeanstaltens udstilling af tissemænd, søsterens og kærestens hår mellem benene og hvad Peter Plys har med en mystisk remse at gøre. Der er ingen censur på fra forfatterens side, så i 1964 var det sikkert meget frækt og nyskabende.
Rifbjerg er god til ord. Barmstrævende koner i vinduerne. Ordrepetition. Poppelsislag.… (altro)