Tom Kristensen (1)

Indeholder "De tre æbler", "Sidi Numan og hans hest", "Aladdin og den vidunderlige lampe", "Sindbad, søfareren", "Den pukkelryggede på rejse", "Prins Achmet og feen Paribanu", "Agib, kongesønnen", "De tre søstre", "Fiskeren og ånden", "Ali Baba og de fyrretyve røvere".

"De tre æbler" handler om kalifen Harun al Raschid, der på en aftentur med storvesiren Giafar finder en dræbt kvinde i en kasse i floden. Kalifen vil henrette storvesiren og fyrre af hans ligemænd fordi et mord er gået ustraffet hen. En mand melder sig og forklarer at han har dræbt sin kone af helt ubegrundet jalousi. Han havde for at glæde hustruen skaffet tre æbler, men da han kom med dem, ville hun ikke have dem alligevel. Et æble forsvandt og en dum bemærkning fra en slave fik ham til at tro at hun havde foræret det til slaven og at han var hendes elsker. Men det var bare opspind det hele. Vesiren tænker at slaven mere har handlet af kådhed end for at begå en virkelig forbrydelse. Kaliffen tænker at den unge mands handling kan tilgives af Gud og finde nåde hos menneskene. Så ingen bliver straffet og den unge mand får en af kalifens slavinder til kone.
"Sidi Numan og hans hest" handler om kalifen Harun al Raschid og storvesiren Giafar, der ser en mand mishandle en hest. Da de udspørger ham, får de en historie om at han hedder Sidi Numan og kom til at gifte sig med en ond kvinde, Amine, der plejede omgang med varulve og forvandlede ham til en hund. Efter lang tid blev han reddet af den gode trolddomskyndige kvinde, Zobeida, der både forvandlede ham tilbage til menneske og gav ham muligheden for at forvandle hustruen til en hest. Og nu rider han hver dag på hesten og behandler den hårdt. Kalifen beder ham tænke på om ikke hustruen har fået straf nok i at leve som hest. Sidi Numan lover at frede hesten fra nu af og kalifen giver ham mange foræringer med derfra.
"Aladdin og den vidunderlige lampe" handler om skræddersønnen Aladdin, der er noget af en døgenigt. Da hans far dør, dukker en påstået farbror op og giver store gaver og tager Aladdin med. Han er dog ikke Mustaphas bror, men i stedet en ond troldmand. Han tager Aladdin med ud i et øde område og får et bjerg til at sprække og en indgang med en lem til at komme til syne. Han giver Aladdin en beskyttende ring og sender ham ned i dybet med besked om at tage en ramponeret olielampe med til ham. Aladdin har det stramt med autoriteter og tager lampen med tilbage, men nægter at udlevere den. Troldmanden ærgrer sig over at have givet Aladdin den beskyttende ring, men lader lemmen begrave under bjergmasserne igen. Troldmanden tager væk og efter noget tid kommer Aladdin til at gnide på olielampen og en mægtig ånd viser sig og tager mod hans ordrer. Aladdin kommer ud fra dybet og får også ånden til at servere mad for sig og sin mor. Efterhånden bliver han dristigere og får ånden til at sørge for at han får den dejlige prinsesse Gulnare at se. Ånden kan også fremtrylle slaver og kostbarheder i stort tal, så Aladdin drister sig til at fri til Gulnare og både kalifen og storvesiren må give grønt lys. Lampens ånd bygger på meget kort tid et fantastisk slot til Aladdin og Gulnare. Men efter flere år i fryd og gammen, opdager den onde troldmand at Aladdin er i live og har det godt. Det lykkes troldmanden at franarre Gulnares kammerjomfru den gamle lampe og han benytter sin magt til at flytte slottet til Afrika. Den gamle kalif bliver fortvivlet og vil henrette Aladdin for at have bortført hans datter, men folket går i forbøn for Aladdin og han bliver løsladt. Ringens ånd kan ikke flytte paladset tilbage, men nok flytte Aladdin hen til paladset. Som sagt så gjort og Aladdin får kontakt med Gulnare. Sammen lægger de råd op mod troldmanden og om aftenen forgifter Gulnare ham, så han dør på stedet. Aladdin og Gulnare får lampens ånd til at flytte paladset tilbage. Den gamle sultan bliver glad igen og lader troldmandens lig kaste ud i rakkerkulen til ravnene. Han lader også stille og roligt Aladdin overtage styret af riget og alle lever lykkeligt til deres dages ende.
"Sindbad, søfareren" handler om ???
"Den pukkelryggede på rejse" handler om hofnarren, den pukkelryggede Hakkim, der er ansat ved Sultan Mahmud af Kaschgar. En morgen bliver han fundet død. Ikke færre end fire af byens borgere tilstår at det er dem, der har forårsaget hans død, men ingen bliver straffede for det. Skrædderen fortæller at han havde inviteret den pukkelryggede på middag en aften, men desværre fik han et fiskeben fra en gedde galt i halsen og blev kvalt. Skrædderen blev ude af sig selv af rædsel, men konen foreslog at de skulle taget liget med hen til lægen. Foregive at manden ikke var død, men blot dødssyg og så stikke af og lade lægen om at gøre det fornødne. Som sagt så gjort og lægens pige får en guldmønt for at tilkalde lægen. Imens stikker skrædderen og hans konen af. Lægen falder over liget på trappen og tror at han selv har gjort en ulykke på manden. Hans tjenestepige Rakel foreslår at de firer liget ned i skorstenen på naboen, der er hofleverandør. Som sagt så gjort. Hofleverandøren opdager den mørke tingest inde i kaminen lige som han går en runde i sit varelager. Han tror det er en tyv og banker løs på ham. Og opdager så at den pukkelryggede er død. Han stiller ham op ad en dør udenfor og håber så at have set det sidste til ham i dette liv. Men en købmand, der har været i et lystigt selskab falder over liget i fuldskab og begynder at banke løs på det, hvorefter en politibetjent anholder ham. Sultanen hører på dem alle fire og da de er uskyldige i narrens død, lader han dem drage bort i fred. Pukkelryggen lader han begrave så snart som muligt, for "selv efter døden kan han ikke lade være med at holde folk for nar".
"Prins Achmet og feen Paribanu" handler om ???
"Agib, kongesønnen" handler om ???
"De tre søstre" handler om ???
"Fiskeren og ånden" handler om ???
"Ali Baba og de fyrretyve røvere" handler om ???

Historierne har en lang historie. Meget af forlægget kommer fra arabisk, men i dette tilfælde er det så først oversat til tysk af Franz Hoffmann, så oversat til dansk fra tysk af Christian Winther og så nu bearbejdet af Tóm Kristensen. Undervejs er de 1001 nætter altså blevet til 10, hvilket sikkert passer med at oversættelserne også har skåret lidt hist og pist.… (altro)