Leif Davidsen

Spanien, ca 1995
Indeholder "1. Paparazzo", "2. Tiden læger ingen sår", "3. Glemsel eller erindring".

Danskeren Peter Lime er paparazzi-fotograf og arbejder i Spanien. Han er snart 50 og begynder at føle alderen tynge, selv om han har holdt sig i form med karate de sidste tyve år. Han har et billedbureau OSPE NEWS sammen med vennen Oscar og dennes kone Gloria. Peter får taget en billedserie af en spansk minister og en yngre model, der hygger sig nøgne sammen på en ellers ret ugenert strand. Ministeren har måske lugtet lunten, for en gorilla i jakkesæt forsøger at få fat i Peters kamerataske, men får i stedet ondt i nosserne og lillefingeren. Peter bliver også ringet op af en kvindelig kriminalinspektør Clara Hoffmann på 43 år fra det danske politis efterretningsvæsen, PET. De er faldet over et gammelt billede, han har taget af en kvinde. Denne er senere blevet direktør for et nyt dansk kunstmuseum, men hun er lige forsvundet og det samme er fire en halv million af museets pengebeholdning. Peter er god til at holde på informationer og siger ikke så meget. Peter husker at hun hed Lola og kom sammen med en Kristian da de boede i kollektiv sammen. Som museumsdirektør var hun Laila Petrova og manden på billedet var senere rodet ind i Baader-Meinhof gruppen under navnet Wolfgang og har været eftersøgt i årevis.
Peter Lime er lykkeligt gift på ottende år i Spanien med Amelia på 43. De bor i Madrid på Plaza Santa Ana og har datteren Maria Luisa på næsten 7 år. Oscar kommer forbi og får de print af ministerserien, som Peter har lavet. Oscar genkender kvinden som Arianna Fallacia og fortæller at det gør billederne endnu mere værd. Peter vil lige tænke over om de måske bare skal lade billederne ligge urørt for det kan måske give en masse ballade. Senere på aftenen sender han nogle af negativerne til sin svigerfar, der er god til at holde tand for tunge. Han har også et hemmeligt arkiv i en kuffert af billeder, der betyder noget særligt. Han fotograferer en aldrende diva og bruger tid i mørkekammeret og senere på karatemadrassen og går på gaden i Madrid, da han bliver anholdt af to politifolk, Han bliver kørt til Puerta del Sol, hvor sikkerhedstjenesten og politiet har hovedkvarter. Og får ingen forklaring på anholdelsen. Det er under ETA-terrorens tid, så lovene er gummiagtige nok til at tilbageholde i 2 måske 3 døgn. Han bliver smidt i en celle og bruger en teknik fra sin karatemester Suzuki til at finde ind i nada og wa. En dommer godkender en fængsling i tre døgn, men tillader at politiet underretter Amelia. Sagen er ret spinkel. Politiet påstår at han overfaldt en politimand og har også rodet noget gammelt støv med ETA op, men de ETA folk han havde professionel forbindelse med fik alle amnesti i 1977, så det kan jo ikke bruges til noget? De to politifolk, der forsøgte at få kameraet fra ham fra starten dukker op i cellen. Calvo Carillo og Santiago Sotello. De fortæller hvor besværligt man kan gøre livet for en ikke-statsborger og Peter lytter. De laver en handel, så han kan blive sat fri og ikke geńeret mod at aflevere billeder og negativer, men der vil lige gå et par dage. Men næste dag bliver han hentet i cellen og på kontoret venter Oscar og Gloria og kan fortælle at en katastrofe har ramt ham. En eksplosionsbrand har kostet tretten mennesker livet. Den startede med en eksplosion i Peter og Amelias lejlighed og både Amelia og Maria Luisa er døde. Peter brækker sig ud over Gloria ved beskeden og går helt i sort i ti minutter. De tager hen til brandtomten og identificerer ligene. En politimand Rodriques beder om tilladelse til obduktion, for Amelia ser ud til at være død inden branden. Faktisk ligner det et ETA-attentat. Underboen Carmen Arrese døde også og hun var genanbragt under et vidnebeskyttelsesprogram. Peter lader Oscar og Gloria stå for det praktiske. Billederne bliver solgt, ministeren må gå af og forsikringssummen for ejendommen kommer til udbetaling. Men Peters svigerfar, Don Alfonso, på over halvfjerds tænker sit. Han er gammel efterretningsofficer og synes at brikkerne er faldet for pænt på plads. Han tænker at han egentlig ikke er ude efter hverken hævn eller retfærdighed, men han vil gerne hjælpe Peter med at have et formål, så de begynder at undersøge sagen. Og nogle af ETA-folkene vil med sikkerhed ikke sige noget til politiet, men måske til Peter? Han mødes med Tomas, en ven der fik amnesti og side 1977 ikke har været aktiv i ETA, men han kan skaffe kontakt til nogle af de nye ETA-folk. Han får et møde og de fortæller at de ikke havde noget med mordbranden at gøre og han tror på dem. Da han kommer hjem til det sommerhus, han bor i, bliver han overfaldet af et tæskehold af tre irlændere. De er tydeligvis professionelle og er umaskerede, så han er klar over at de vil slutte af med at slå ham ihjel. De banker ham og hælder whisky i ham. Han er ædru alkoholiker og har været tørlagt i otte år, men det er hurtigt glemt. Han bliver drukket fra sans og samling og fortæller dem en masse, han ikke kan huske bagefter. Men han kan huske at han fortæller at hans kuffert er gemt ved svigerfaderen. Og det ser ud til at det er kufferten, de er ude efter. Tomas's far, Arregui, kommer til og hans to store hunde jager de to af banditterne væk og han slår selv den ene ihjel. Peter tror at det er Tomas, der har fået nogle IRA-gutter på banen, men det benægter han. Svigerfaderen har haft indbrud, men de fandt ikke kufferten, som han havde gemt i sit orkide-drivhus. Peter får kufferten efter en snak med Don Alfonso. Denne har bemærket at han er begyndt at drikke igen og får hele historien. Don Alfonso har trukket på gamle venskaber i efterretningstjenesten og får en af dem til at kontakte Peter, som får udleveret en aflytningsrapport af samtaler mellem Victor Ljubimov og en uidentificeret mand kaldet Hippie. Peter tager tilbage til Danmark og snakker med Clara Hoffmann ad nogle omgange. Han tager også med hende til stranden og de har et kort forsøg på samleje, men det kan han ikke klare alligevel og han ender med at tage alene tilbage. Han lækker noget viden til en tv-journalist, han kender og det laver en mindre skandale. Han drikker mere og mere og tager tilbage til Spanien. Don Alfonso dør og Peter arver rub og stub. Clara ringer fra Danmark og de klinker skårene. Hun skaffer ham en aftale i Gauck Institutionen, så han kan se hvad Stasi havde på ham. Allerede da han ser det første billede i den ret tynde mappe (kodenavn Leica), ved han at Oscar har været Stasi agent fra første færd. I virkeligheden hedder han Karl Heinrich Müller og er steget i grader til major. Hans føringsofficer i HVA hed Helmut Schadenfelt og han bor stadig i Berlin. Peter opsøger Helmut og mishandler ham til at han begynder at tale. Helmut har et billede af Oscar i fuld Stasi uniform og Peter putter billedet i lommen. Helmut fortæller ikke frivilligt hvad Oscar lavede, men Peter kan gætte sig til at han har haft med Rote Armee Fraktion, IRA, ETA og De Røde Brigader at gøre. Og han har rekrutteret Lola, så hun er også med i puljen. Peter brækker nogle fingre på Helmut som afskedshilsen og lader ham ligge i sit eget bræk og pis. Og beder ham hilse Oscar og sige at Leica er på vej.
Peter er ganske rasende og voldsparat for nu ved han at det var Oscar, der stod bag drabene på Amelia og Maria Luisa. Da Peter kommer til Madrid, er Oscar ganske rigtigt stukket af. Ifølge Gloria blev Oscar helt hvid i hovedet, da Helmut ringede. Han skyndte sig bort, idet han sagde til Gloria at hun ikke ville få ham at se igen og at det var Peter Limes skyld. Det er jo helt rigtigt, så Peter fortæller Gloria hele historien og viser hende billedet af Oscar/Karl Heinrich i Stasi uniform. Gloria er gjort af et hårdt stof og da hun også er advokat, får Oscar det meget svært med at få penge ud af firmaet og deres fælleseje. Peter Lime gætter på at Oscar er flygtet til Moskva og via en engelsk forbindelse Derek får han kontakt til Sergej Sjuganov, der kan hjælpe med at finde ud af hvor Oscar præcist befinder sig. Sergej er dyr, men regner med at det er en hurtig opgave for det kan ikke være svært at lokalisere en to meter høj tysker, der er kommet til Moskva indenfor den sidste uge.
Det lykkes også indenfor 10 dage (til 1000 dollars pr dag). Oscar er sammen med Lola, der er i Moskva og har penge nok. Og kalder sig Svetlana Petrovna. Hun har købt en kunsthandlerlicens og er på den grønne gren og bor i en nybygget villa ca 40 km udenfor Moskva.
Oscar er tydeligt frustreret over at Gloria har lukket for pengestrømmen. Han har en bodyguard, en af irlænderne fra tidligere. Og Lola har også bodyguards. Sergej og hans ansatte Igor mener ikke at det er et problem. Så næste dag tager de ud i en skov, hvor Lola og Oscar af og til går ud for at tale sammen (eller skændes, fordi Lola kun giver Oscar småbeløb). Men alt går galt. Irlænderen Jack har en skjult kniv i en springskede og sårer Sergej. Oscar banker en golfkølle ind i Peters knæ og slår derefter Lola ihjel med den. Jack løber efter Peter, men har ikke helt forstået hvor god Peter er til Karate, så Jack ender med en brækket hals. Oscar flygter ud på en tilfrosset flod, der ikke er mere frosset end at han går igennem og bliver taget af floden. Han når dog med en døende mands sidste ord at fortælle at det hele var "a fucking mistake", for de forpulede irlændere gik alt for langt.
Sergej får bundet sløjfe på sagen ved at smøre politiet lidt. De døde, Oscar og Lola, får hele skylden. Igor har dræbt den anden irlænder og Lolas to bodyguards stak bare af. Der er fine beviser på at Oscar dræbte Lola, og det var hende, der betalte irernes løn, så det giver også mening at han var nødt til at dræbe dem. Og så begik Oscar selvmord eller døde under flugten. Who cares?
Og Sergej vil ikke have penge, for det var ham, der undervurderede modstanderen.
Peter vil gerne have at Oscar bliver kremeret, når han engang kommer op fra flodbadet. Og så vil han gerne have asken sendt til Madrid for at kunne overdrage den til Gloria. Det er Sergej også mand for.
Peter Lime vender tilbage til Madrid, hvor han har arvet Don Alfonzos hus. Han sidder og læser i en Hemingway biografi af Kenneth S. Lynn, da Clara dukker op. Og så lever de lykkeligt til deres dages ende. Eller noget.

Meget spændende thriller. Peter Lime er ikke skildret sort/hvidt, men med meget passende nuancer, så man tror på personen.… (altro)

La valiente y polémica escritora anglo-iraní Sara Santanda -una fatwa de los religiosos de Teherán ha puesto precio a su cabeza: cuatro millones de dólares- decide salir de su escondite en el Reino Unido y dar la cara en Copenhague, aceptando una invitación de la conocida periodista y Presidenta del Pen Club danés, Lise Carlsen. La incómoda visita para el gobierno danés, que tiene intereses comerciales con el régimen de los ayatolás, desencadena un dispositivo de seguridad sin precedentes del que se encarga el brillante agente de los servicios secretos daneses Per Toftlund. En algún lugar de la convulsa antigua Yugoslavia, un joven llamado Vuk -francotirador serbio que no mata por dinero sino por ideología- acepta el encargo de asesinar a la famosa escritora durante su visita a Copenhague: es el elegido pues se crió en Dinamarca, conoce Copenhague como la palma de su mano y quizá eso le permita burlar las medidas de seguridad. ¿Logrará su objetivo?… (altro)

Danmark og Baskerlandet, ca 1980.

Juristen Poul Jensen på 34 år er gift med Charlotte Damsborg, som er en kendt tv-journalist. Eller rettere var, for Charlotte er død. Dræbt ved et bombeattentat arrangeret af ETA. De har været sammen i otte år, heraf de sidste fire som ægtepar og de har to børn, Jakob på fire et halvt år og lillesøsteren Stine. Charlotte har været meget væk, så Poul har passet børnene og haft et halvtidsjob. Hun var i San Sebastian denne gang og havde været væk i tre måneder. Poul er ret monogam og ikke vild med at rejse, mens Charlotte har været mere om sig. I flyet på vej ned til Spanien møder Poul en Claes Hylander, der har kendt Charlotte både arbejdsmæssigt og mere intimt. Poul tager en ekstra whisky, men lader ellers næsten som ingenting. I lufthavnen bliver han hentet af Klaus Hansen fra ambassaden. Senere løber de på Claes, der synes det er mærkeligt at han ikke har set Klaus Hansen på ambassaden. Det viser sig da også at ambassaden ikke kender noget til Klaus og at både ambassaden og Pouls venner i Danmark, Helle og Henning, har forsøgt at kontakte Poul. Men det er voldsomt uklart hvilke motiver "Klaus" skulle have, så Poul tænker ikke så meget over det. I stedet tager han mod Claes' tilbud om at køre med til San Sebastian i stedet for at flyve på den billet, som "Klaus" har købt. Forresten er billetten købt allerede samme dag, som Charlotte døde, dvs inden Poul havde sagt at han ville tage til Spanien og hente hende hjem. Hmm.
I San Sebastian snakker Claes og Poul med en af Claes' bekendte, Miguel Uribe Boyer, der tidligere har været højt placeret i ETA (Euskadi Ta Askatasuna). Miguel har også "kendt" Charlotte, både fra et ophold i Danmark og fra hendes senere besøg i baskerlandet, Euskadi. Poul træffer på en sød pige, Ogoya, og de falder for hinanden. Kort efter ser Poul på gaden "Klaus" og løber efter, men uden at fange ham. Til gengæld bliver han selv puffet i havnen. Ogoya får Miguel til at fragte dem til hotellet, hvor Ogoya får givet Poul varmen igen på både den ene og den anden måde. Næste dag har Poul møde med den danske konsul og det er lidt forvirrende, men han får da instrukser om hvordan han kan få udleveret Charlottes lig. Konsulen snakker også lidt om sin søn og Poul gætter på at sønnen og "Klaus Hansen" er den samme. Miguel er også blevet sat til at skaffe informationer og er kommet til samme konklusion. Konsulens søn hedder Paxti (Pedro Peter Martinez y Irujo Jensen) og han og Miguel har været bedste venner engang. De kom i samme skole og deres politiske sympatier voksede også sammen. Senere steg de i graderne i ETA hvor Miguel var teoretiker og planlægger, mens Paxti var udførende kraft. Franco-regimet fik også øje på dem og Paxti's far fik en advarsel fra sit bagland og lod den gå videre til Paxti, der nåede i sikkerhed i Frankrig. Miguel fik ingen advarsel og havnede i Franco-politiets torturceller.
Efter Franco's død og regimets sammenbrud kunne Paxti vende tilbage, men Miguel havde tænkt længe i fængslet og væbnede aktioner var ikke længere vejen frem. Paxti og Miguel skiltes som uvenner. Paxti fortsætter som terrorist mens Miguel bliver journalist. Miguel er gift med Ogoya. Hun giftede sig med ham i fængslet for at få rettigheder til at besøge ham. Han sad fængslet i Andalusien, som var det fængsel, der lå længst væk. Hun har også været Paxti's elskerinde, da de var helt unge. Og selv om hun er gift med Miguel, så fungerer det ikke seksuelt, formentlig på grund af den tortur, han var udsat for.
Ogoya følger Poul hen til politiet, hvor han får udleveret Charlottes lig i en zinkkiste. Men først forsøger politikommissæren Jaimi Garcia Monterales at udspørge ham om hvad Charlotte lavede i en bar. Poul har ingen ide om det, men politikommissæren (der i sin tid var med til at forhøre Miguel) sender en underlig besked med Poul tilbage til Ogoya, Claes og Miguel: "Fisken vil have selskab til begravelsen". Kommissæren fortæller også at to af hans bedste mænd døde i eksplosionen. Tilbage ved Claes og Miguel får Poul at vide at de tror at der er et militærkup under opsejling under kodeordet "Fisken" og at de begge to fik en kryptisk besked tilsendende dagen før Charlottes død om at hun var død. Både Miguel og Claes har forsøgt at hjælpe den nye socialistiske regering med kontakter bag om de officielle. Måske er det lykkedes. I alt fald er der karneval og til slut begraver man en kæmpesardin.
Her bliver Miguel kontaktet af sin kontakt fra regeringen. Han kender ham kun under navnet "Fisken", men det er politikommissæren. Der kalder dem alle fire til møde om en times tid. Miguel henter en pistol inden han tager med til mødet. Her fortæller Jaime at han er chef for en hemmelig politistyrke, der blev oprettet for at beskytte kongen. Det kup, der nu er planlagt, er netop farligt, fordi kupmagerne vil slå kongen ihjel og give ETA skylden. Jaimi ved det, for han har selv været med til planlægningen. Jaime ved ikke hvem lederen af sammensværgelsen er. Selv er hans rolle at køre Paxti i stilling til at dræbe kongen. Han fortæller også at Charlotte døde i en trafikulykke for fire uger siden. Hendes lig vil hvile på 50 kg sprængstof for det er den eneste måde at transportere det på, hvor en politikontrol ikke vil finde det. De tror på ham og Miguel skjuler sig omme ved kisten, mens Poul kører ligvognen. De bliver omdirigeret ved en vejspærring og Paxti dukker op og stopper bilen og truer Poul til at give ham nøglerne. Her træder Miguel så til og det er Paxti, der ender i håndjern. Lidt længere fremme bliver Paxti videregivet til to fra Miguels organisation og det ender sikkert med en summarisk henrettelse, men det ser Poul ikke noget til.
Miguel og Poul fortsætter med ligvognen til en motorvejssnask, hvor Poul lige bliver checket for om han taler dansk. Da han består prøven, dukker lederen af sammensværgelsen op og værten på snasken udløser bomben. Miguel og Poul overlever eksplosionen og Miguel skyder værten i selvforsvar.
De slipper væk og kontakter Jaimi pr telefon. Røgen letter og Poul kan vende hjem til Danmark. Paxtis lig bliver fundet i en klippekløft. En kugle i nakken. Miguel fortæller Poul at Paxtis plan garanteret var at kvæle Poul med en nylonsnøre på vejen til San Sebastian, men at Claes heldigt nok kom i vejen for det.

Bogen er Leif Davidsens romandebut og ganske veldrejet. Den uhellige alliance er selvfølgelig den mellem Jaimi og de fire, Poul, Ogoya, Miguel og Claes.… (altro)