Peter Adolphsen

Hvordan skal man forklare, hvad en så besynderlig roman handler om? Man kunne sige, at det var en fortælling om, hvordan en tilfældighed fører til sygdom og død mange år senere. Man kunne sige, at det er en fortælling om, hvordan mennesker og begivenhedsstrømme mødes på en gade i Austin. Men man kunne også sige, at det er en roman om, hvordan man overvinder depression ved fortællingens kraft.

Omdrejningspunktet er Austin, Texas en dag i 1973. En bil kører ned ad gaden og i dens forbrændingsmotor eksploderer en lille dråbe benzin og forvandler sig til energi og udstødningsgasser. Benzin er dannet af olie, der er dannet af organisk materiale, der er blevet indkapslet for millioner af år siden. Et ben i historien handler om en lille forhistorisk hest, der i urtiden flygtede fra en kødædende dinosaur kun for at falde i en sump, hvor dens hjerte og resten af dens krop langsomt blev nedbrudt, indtil den blev gravet op og raffineret.

I bilen sidder Jim Nash, der blev født i Baku i Sovjetunionen, hvorfra han flygtede til Iran og videre til USA, og Clarissa, en ung kvinde, der egentlig er frygtelig bange for alt uforudsigeligt, men som alligevel har samlet ham op og taget et trip. Hvor benzinen kommer fra, og hvor den kræftfremkaldende partikel, der bliver resultatet, havner henne, har de ingen idé om.

Det lyder indviklet, men når man læser romanen, er det ikke svært at følge handlingen, selvom man selvfølgelig kan undre sig over, hvordan fortælleren kan kende sammenhængen. Sprogligt er bogen også nem at gå til, selvom Adolphsen fra tid til anden dykker endog meget detaljeret ned i f.eks. Sovjetunionens politiske opbygning, LSD’s kemiske sammensætning eller de bakteriestammer, der deltog i nedbrydningen af den lille hests organiske materiale.

Machine var hurtigt læst, og der var interessante iagttagelser undervejs, men rigtig grebet blev jeg aldrig – muligvis fordi jeg aldrig kunne slippe fornemmelsen af, at det var et meget bevidst formeksperiment, jeg havde mellem hænderne.… (altro)

"All around them, chemistry carried out its destructive business...."

A strange but engaging novella presented more or less in the language of a monograph on a scientific peculiarity, though the putative author knows more than he would have for complete verisimilitude. A useful structural comparator is Brooks's [b:People of the Book|1379961|People of the Book|Geraldine Brooks|http://photo.goodreads.com/books/1239820658s/1379961.jpg|3020568], though here the point seems to be that human concerns and history are ephemeral and trivial, perhaps the opposite of Brooks's theme.… (altro)