Fantastic as always. To think he wrote each of these books in just a couple weeks. Crazy. ( )

Another Maigret story from 1951, this one has Maigret moving out of the family home to solve an attempted murder. He doesn't want to be in the family home anyway, because Mrs Maigret has gone to help her sister who is recovering from an operation and Maigret does not like being alone in the house. Another reason for the drastic move is that "petit" Janvier his favourite inspector is the attempted murder victim and has narrowly survived being shot in the chest. The gunning down of Janvier took place in the rue Lhomond a couple of steps away from Mlle Clements boarding house. Maigret figures that getting to know the other boarders by actually living in the property is the best way of picking up clues to the crime.

Maigret proceeds to interview the various boarders more than once and his attention also becomes interested in the building across the road and another chance to interview even more people. Fortunately there is a good brasserie in the next road where Maigret can hang out after his exhaustive enquiries. This reader started to get a bit lost with all the various people involved, but Simenon must have realised this as he provides some summaries of who is who as the story unfolds. Perhaps the best character is Mlle Clement herself a large lady with an enormous bosom who thinks all her tenants are wonderful and tries her best to entice Maigret into her kitchen. As usual with Maigret stories of this era there is some humour some of it at Maigret's expense, there is ittle danger or suspense, but the real meat is the unravelling of the story and the solving of the crime. Maigret's tough interviewing technique is put into action as his team provide all the legwork. Another good story which I rate as 3.5 stars. ( )

Encore un opus bien sympa du commissaire. Une enquête à tiroirs où les réponses trop évidentes déplaisent à Maigret.

Un polar qui commence durement ! On a tiré sur Janvier, une balle lui a traversé le poumon. Pour démasquer le tireur, Maigret va s’installer en planque dans un meublé.

Un livre bien intéressant pour comprendre le système qui précéda les digicodes : les concierges (même si en l’occurrence il s’agit de la propriétaire) qui étaient chargé-e-s d’ouvrir la porte du bas et d’assurer la moralité – et les commérages – de l’immeuble. Mais également bien amusant pour son traitement de la séduction où, pour une maigre fois, Simenon parle à mots couverts des attraits féminins d’une généreuse propriétaire ( )

Cuando, en el curso de una investigación, un desconocido dispara y hiere gravemente a uno de sus inspectores, el comisario Maigret decide ocuparse personalmente del caso. Eso significa que debe instalarse en la pensión de Mademoiselle Clément, mujer voluminosa, maternal e ingenua que alquila habitaciones en un barrio popular de París. Uno de sus huéspedes, llamado Paulus, ha atracado un local nocturno y se ha fugado, dejando el dinero del robo en la pensión: tal vez sera él el autor del disparo.

Frankrig, Paris, ca 1950
Indeholder "1. Hvordan Maigret tilbragte en ensom aften, og hvordan den endte på hospitalet", "2. Hvor det er Maigret, der bliver en 'indtagende lejer' hos frøken Clément, og hvor han gør en hel del bekendtskaber", "3. Hvor tanken om et glas koldt øl spiller en vigtig rolle, og hvor Maigret opdager en lejer hos frøken Clément på et uventet sted", "4. Der beretter om et forhør, hvorunder Maigret ikke bliver vred en eneste gang", "5. Hvor Maigret gør en masse notater for at få sig selv til at tro, at han arbejder, og hvor frøken Clément ikke hele tiden viser sig venlig", "6. Hvor der fortælles om en kvinde, som ligger forsvarsløs i sin seng, og om en kommisær, der optræder ubarmhjertigt", "7. Hvor Maigret mindes den eneste kylling, han nogensinde har slagtet, og hvor frøken Clément er meget bevæget over at have mødt en morder", "8. Hvor inspektør Lucas gør notater til en god historie", "9. Hvor unge Lapointe begynder at blive mindre stolt af alle sine oplysninger".

Jules Maigret er græsenkemand, for hans kone er taget til Alsace, fordi hendes søster Hortense skal opereres. Han flakker lidt rundt i byen og spiser en portion snegle, som fru Maigret ikke er så vild med. Da han kommer hjem, ringer telefonen med besked om at hans underordnede Albert Janvier er blevet skudt ned. Janvier får pillet en kugle fra en Colt 45 ud af højre lunge, men forventes at komme sig helt. Janvier er ikke lige klar til forhør før dagen efter, men de ved at han befandt sig nær et pensionat ejet af en frøken Clément. Han holdt vagt i håb om at pågribe en Emil Paulus, som var eftersøgt i forbindelse med et røveri i en lille natrestaurant Storken.
Maigret flytter ind hos frøken Clément i Rue Lhomond. Hendes lejere har typisk ikke kunnet finde en lejlighed eller har ikke råd, så de nøjes med et møbleret værelse ved hende og hun er også ganske villig til at give kredit i kortere tid. Hun er kæmpestor og har et muntert væsen. Han gætter snart at Emil Paulus gemmer sig i hendes værelse og samler ham på venlig vis op og tager ham med til forhør. Han tilstår et røveri med en legetøjspistol, men insisterer på sin uskyld i Janviers nedskydning. Røveriet er lavet sammen med en lidt ældre Jef van Damme. Denne er gift med en Juliette, men ikke mere end at Emil også har været i seng med hende. Juliette og Jef har en lille dreng på et par år. Maigret sender Lucas hen for at samle Jef op. Denne har ikke været hjemme i fem dage og Juliette gætter på at han er stukket af og sikkert er taget tilbage til Belgien. Maigret får et billede af ham og lader ham efterlyse, men er jo lige vidt med hvem der skød Janvier. Maigret bliver boende nogle dage og frøken Clément er venlig og rar, men måske ikke helt alligevel. Maigret borer lidt i et ægtepar Boursicault, hvor konen Françoise på 48 år er meget yngre end manden på 61. Han rejser meget og længe og hun er syg og ligger i sengen, men måske har hun alligevel set noget? Maigret lugter en lunte og gætter at hun får besøg når manden ikke er hjemme. Det får hende til at se panikslagen ud og klappe helt i. Hun har et signal med en urtepotte i vindueskarmen, men det har han også luret.
Den besøgende er en 45-årig Julien Foucrier, der mødte hende første gang for mange år siden og blev forelsket i hende. For at få penge slog han en ågerkarl ved navn Mabille ihjel. Så flygtede han til udlandet og levede der i atten år under navnet Vermersch i Panama. Han blev syg og tog tilbage til Frankrig, hvor han tilfældigt mødte hende igen. Hun var sin mand meget hengiven og ville ikke forlade ham, men efterhånden fik de en vane med at Julien kom på besøg og blev natten over. Det gik galt sidste gang manden var hjemme, for politiet ledte udenfor efter Paulus og Julien kunne derfor ikke snige sig ud. I stedet tog han den revolver, der lå i Boursicaults skrivebord og skød Janvier. I postyret bagefter var det let for ham at komme væk.
Han har nu indset at Maigret har fat i den lange ende og ringer og tilbyder at melde sig, hvis Maigret kan holde Françoise ude af historien. Det går denne med på, så officielt bliver det til at Julien brød ind i huset og skød Janvier, da han så at han ikke kunne komme uset ud igen.

Glimrende krimi, hvor Maigret bruger sin evne til at gennemskue andre og deres handlinger på fin vis. ( )