This was the next book in the SF Masterwork series published in 1964. Brian Aldiss was a prolific author of mainly science fiction novels as well as a critic and editor of science fiction stories. He was an English author and particularly with Greybeard follows in the tradition of other English authors of the genre: H G Wells and John Wyndham in that his books are generally well written and avoid super-hero characters. Greybeard is a dystopian novel and is set in the English home counties which lends itself to a more parochial environment.

Greybeard is 56 years old and is carrying out sentry duty around the lands of Sparscot a small community somewhere near Oxford in England. He and his wife are the youngest people in a community struggling for survival after the Accident. In the late 1960's huge atomic bombs had been tested in the earths upper atmosphere which had resulted in a shower of radiation material which caused sickness and death on all parts of the globe and affected the reproductive organs of all human beings and larger animals. There had been no children born for over 50 years. Sparscot is run as a fiefdom by a local strongman and Greybeard has lived there for 15 years, but the warlord is losing his grip and Greybeard has been preparing a boat to take him and his wife down the river Thames to the communities that are said to be surviving along the coast. The dwindling population and gradual sinking of the land has left much of the countryside battling against rising water levels. Massive lakes have formed and the natural world has quickly started to seize back control. Rodents and small mammals who have been largely unaffected have become predators of an ageing human population. There are rumours of goblins living in the woods.................

Aldiss takes the theme of an ageing population with no hope for future generations. People who have survived the aftermath of the accident and who have not succumbed to melancholia continue to fight for their lives. Religious communities have sprung up and folklore and magic is increasingly playing a role in the lives of the survivors, rumours of children being born persist.

A world of wrinkly old people slowly losing their grip on day to day life maybe a nightmare for some people and I look around at some of my friends and I can appreciate that. Aldiss takes these fears and weaves them into a story where petty squabbles and reluctance to work for the good of the community take precedence. The strength of this novel is the creation of a world, where human beings are slowly sinking into a quagmire that they have created. In many ways it seems all too believable and the gloom and melancholic atmosphere was felt particularly keenly by this older reader. It does not work so well as a road movie novel, because Greybeard hardly gets going in his bid to reach the coast. 4 stars for readers over the age of sixty. ( )

incredibly boooooring! ( )

En el año 2029, Barba Gris a sus cincuenta y cinco años, es todavía joven entre los viejos supervivientes de la catástrofe atómica de 1981… Aniquilada la civilización avtual, la humanidad, incapaz de reproducirse por los efectos de la radiación nuclear, arrastra una existencia miserable… Sólo Barba Gris y Martha mantienen una esperanza que parece materializarse en el tierno y patético desenlace.

England, ca 2035
Indeholder kapitlerne "1. Floden: Sparcot", "2, Cowley", "3. Floden: Swifford marked", "4. Washington", "5. Floden: Oxford", "6. London", "7. Floden: Slutningen".

Ovenpå en stor krig i 1981 er naturen ved at overtage marker og bebyggelser igen. De resterende mennesker og mange af de højere udviklede pattedyr ser ud til ikke at kunne formere sig mere. I landsbyen Sparcot ved Themes floden bor manden Algernon Timberlane, også kaldet Algy eller Gråskæg. Han og hans kone Martha er blandt de yngste i Sparcot, hvor der bor ca 120 mennesker. Lederen hedder Big Jim Mole og sørger for at der altid er en på vagttjeneste. Menneskene bliver truet af flokke af lækatte, der formerer sig fint i modsætning til rotterne, der bliver færre og færre. En dag kommer to både ned ad floden fyldt med flygtninge fra landsbyen Grafton Lock lidt længere oppe ad floden. Mange er blevet bidt af lækatte og de advarer Sparcot borgerne, der dog i stedet har tænkt sig at plyndre bådene. Det ender i kaos og folk, der drukner. Gråskæg og hans kone benytter lejligheden til at smutte væk fra Sparcot og Big Jim Mole, der er blevet mere og mere urimelig og brutal. De tager Charley Samuels med, hvis kone døde for et års tid siden. Han har en tam ræv, Isaac, med. Et andet par, Becky Thomas og hendes mand Towin er også på vej væk og slutter sig til Gråskæg. De styrer ned ad floden men holder sig fri af Zigøjner Joan, der anførte den første båd fra Grafton Lock. Første stop bliver en nedlagt kro, hvor konen ligger død af kræft ovenpå og manden har taget livet af sig nedenunder ved at drikke afløbsrens. Mændene bærer ligene udenfor i et skur. Senere på aftenen slutter Jeff Pitt på 65 sig til selvskabet. Kroparret havde nogle får gående og Jeff foreslår at de lukker dem ind for natten og passer på dem.

I 2018 var Algernon og hans kone Martha 43 år gamle. 11 år tidligere slog de sig ned i Sparcot. De kom fra Cowley, hvor de var kommet til fra London via Oxford. Der var koleraepidemi og militær undtagelsestilstand, så en kommandør Croucher bestemte hvor de blev indkvarteret. Algy arbejdede for DOUCH(E) en engelsk gren af en amerikansk oprettet organisation (Documentation of Universal Contemporary History (England)), hvor ideen var at dokumentere hvad der sker og om menneskene overlever eller uddør. Algy har rådighed over et køretøj, der rummer alt hvad han har brug for til dokumentationen. Croucher kan godt se en pointe i at kunne retfærdiggøre sig efterfølgende, så han knytter Algy til sig. Dog kun for at få fingre i køretøjet, men Pitt som er sat til at skyde Algy og tage bilen, overgiver sig i stedet til Algy og de stikker af med bilen. De er Algy, Martha, Pitt og en anden soldat ved navn Studley. Desværre får Studley kolera og de stopper i Sparcot, hvor de ender med at blive de næste 11 år. Den anden vinter der bytter de DOUCH(E) vognen bort for noget hårdt tiltrængt mad. Croucher dør også af sygdom, så ingen kommer efter dem i Sparcot.

De fortsætter ned ad floden og stopper op, da de møder handelsmanden Norsgrey og hans kone Lita., der ifølge Norsgrey ligger bag et forhæng og sover. Norsgrey fortæller også at han er to hundrede år gammel, så deres tiltro til hvad han siger, er ikke så stor. De kan høre larm fra et nærliggende marked i Swifford. Norsgrey har et rensdyr. De er de eneste større pattedyr, der kan formere sig og efter at krigen sluttede i 2005, importerede man nogle af dem.
???

En "efter katastrofen" bog, hvor samfundet er faldet sammen og ingen tilsyneladende længere ved hvordan man sætter skaft på en hammer. Romanen er skrevet i 1964, hvilket godt kan mærkes. De transporterer sig rundt i vindbrusere (windrush på engelsk). ( )

Goed geschreven en goed uitgewerkt relaas van
het leven na een nucleaire catastrofe die het menselijke ras onvruchtbaar maakt. Goeie setting, schone karakters. Niets dat je omverblaast, maar steeds aangenaam en prettige spanningsboog. ( )